Læsetid: 2 min.

Isen brudt mellem Grønland og Danmark

Grønland har vundet ny udenrigspolitisk indflydelse, efter at landet er blevet inviteret med til det kommende NATO-topmøde om to uger. Det kan blandt andet få konsekvenser for de amerikanske missilforsvarsplaner
9. november 2002

Det ser nu ud til, at amerikanerne ikke bare skal spørge Danmark, men også Grønland, hvis USA ønsker at opgradere den strategisk vigtige Thule-radar i forbindelse med opbygningen af et missilskjold.
Torsdag modtog Grønlands fungerende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (Siumut) nemlig en invitation fra det danske udenrigsministerium, der betyder, at han som grønlandsk repræsentant skal deltage i den danske delegation ved NATO’s udenrigsministermøde i Prag om to uger, hvor missilforsvarsplanerne ventes at blive et centralt punkt på dagsordenen.
Spørgsmålet om brugen af Thule-radaren nyder stor bevågenhed fra grønlandsk side, og har været hovedårsag til, at Grønland i mange år har presset på for at sidde med ved bordet, når der forhandles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der direkte vedrører Grønland – et ønske der nu ser ud til at give resultater.
»Isen er nu brudt mellem Danmark og Grønland, og vi kan se, at regeringen holder ord, og opfylder sine løfter om at inddrage Grønland i flere beslutninger,« siger Jonathan Motzfeldt til Information.

DF: Ja til missilskjold
Men samtidig med udsigten til større grønlandsk indflydelse, blev der i går skabt ny usikkerhed om den danske holdning til en eventuel henvendelse fra USA om brugen af Thule-radaren.
Det skete efter at Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører Peter Skaarup meddelte, at partiet vil stemme for et ja til amerikanerne, hvis de skulle ønske at opgradere radaren i Thule til brug i missilskjoldet. Også de to regeringspartier V og K har tidligere erklæret sig positive overfor en amerikansk henvendelse, men regeringen gentog i går, at den ikke vil tage endelig stilling, før der foreligger en konkret henvendelse fra USA.
Udmeldingerne overrasker dog ikke Mikael Petersen, der er politisk ordfører for Siumut og formand for Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.
»At det nu ser ud til, at der er flertal i Folketinget for et ja til et eventuelt amerikansk ønske om at bruge Thule-radaren i missilskjoldet, overrasker mig ikke, men til gengæld vil jeg sige, at det nu haster endnu mere med at få genforhandlet den dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951. Grønland har aldrig haft mulighed for at tage stilling til denne aftale, og jeg kan ikke forestille mig, at Grønland kan acceptere, at Danmark tager stilling til spørgsmålet om Thule-radaren og missilskjoldet, før 1951-aftalen er genforhandlet,« siger han til Information.
Hverken Mikael Petersen eller Jonathan Motzfeldt vil dog svare entydigt på, hvad Grønlands holdning er til spørgsmålet om missilskjoldet, eller om Grønland vil kræve vetoret i forhold til forsvarsaftalen og en eventuel henvendelse fra USA om Thule-radaren.
De mener i stedet, at Danmark og Grønland hurtigst muligt skal have afklaret sine interne uenigheder, blandt andet omkring forsvarsaftalen fra 1951, så der kan dannes en fælles forhandlingskonsensus i forhold til USA.
Hvad vil der ske, hvis Danmark og Grønland ikke kan nå til enighed om, hvad man skal svarer amerikanerne, hvis de beder om lov til at opgradere Thule-radaren til brug i missilskjoldet?
»Det har jeg ikke spekuleret på. Man må prøve at finde en fælles holdning mellem Danmark og Grønland. Det vil vise sig, om det kan lykkes, når henvendelsen kommer, men med invitationen (til NATO-mødet, red.) tror jeg i hvert fald, at dialogen mellem Danmark og Grønland er blevet gjort nemmere og tættere,« siger Motzfeldt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu