Læsetid: 3 min.

Islamist og realist

Sejrherren ved Tyrkiets parlamentsvalg er et folkeligt idol, men ugleset i det verdslige statsapparat
5. november 2002

Portræt
Han er en sand folketaler og forstår at belægge sine ord, så de opflammer en menneskemængde. Men i den seneste tid har den 48-årige islamist Recep Tayyip Erdogan omhyggeligt afholdt sig fra retoriske udskejelser.
Det gjorde han ikke for fem år siden, da han krydrede en tale med denne strofe fra et digt af Ziya Gökalp, en af den tyrkiske nationalismes fædre: »Minareterne er vore bajonetter og deres kupler vore hjelme/ minareterne er vore kaserner og de troende vore soldater.« Dette oratoriske nummer kostede ham posten som borgmester i Istanbul. Ydermere idømte en tyrkisk domstol ham fire måneders fængsel for at opfordre til »religiøst had«. At han ved samme lejlighed blev erklæret uvalgbar betyder, at Erdogan i dag er afskåret fra at tage plads i det nye tyrkiske parlament. Af samme grund er han også udelukket fra at blive sit lands nye ministerpræsident. Alligevel kan han i dag kalde sig sejrherre. Retfærd og Udviklingspartiet (AKP), som han stiftede for mindre end et år siden, hævdede sig ved søndagens valg som den stærkeste politiske kraft i Tyrkiet i dag, da det vandt over 363 af de 550 pladser i parlamentet.
Erdogans nye ’moderate’ islamisme orienterer sig angiveligt imod Europa. Alligevel er Istanbuls eksborgmester fortsat en yndlingsaversion i Tyrkiets verdslige lejr og ikke mindst i det magtfulde tyrkiske militær, som, siden Kemal Atatürk i 1923 grundlagde det moderne Tyrkiet på det osmanniske riges ruiner, nidkært har vogtet over republikkens sekulære værdier.
I den tyrkiske forfatningsdomstol overvejes det for tiden, hvilke retslige skridt man eventuelt vil tage for at tvinge Erdogan til at opgive ledelsen af AKP og muligvis endda helt at forbyde partiet.
I sin valgkamp har den firskårne, moustacheprydede og skarptungede Erdogan helt undgået religiøse temaer og i stedet slået populistiske strenge an. Han har talt om den vanskelige hverdag »for de mange fattige tyrkere i dette ellers så rige land.« Som idol for småkårsfolkene i storbyernes forstæder, der er blevet den politiske islams bastioner i Tyrkiet, har Erdogan spillet på hjemmebane.
Målfarlig fodboldspiller
Erdogan er født i Kasimpasa, en bydel i det gamle Istanbul, der er berygtet for at fostre barske bøller med beskidt sprogbrug. Som barn solgte han simits (en slags bagel med sesamfrø på) fra en bod på gaden for at supplere sin families beskedne indtægter. Han gik i skole i en imam-hatip, et religiøst gymnasium. Som en målfarlig angriber for det lokale fodboldhold var det hans ambition at blive professionel fodboldspillet, hvilket hans far dog forbød ham. I stedet læste han økonomi og handel og blev fra 16-årsalderen aktiv i Milli Görus, en organisation, der næres af en fundamentalistisk tro på islams sandhed og et had til »Vestens og jødernes onde komplotter«.
Han fulgte med organisationens leder, Necmettin Erbakan, igennem de partier, som denne stiftede, og som blev forbudt det ene efter det andet. I 1995 stillede han op for Refah-partiet, som med 21 procent af stemmerne blev Tyrkiets største ved valget det år. I det stærkt traditionsbundne parti viste Istanbuls unge borgmester sig snart som en overraskende moderne reformpolitiker.
»Privat lagde Erdogan aldrig skjul på sin foragt for demokratiet, verdsligheden og Europa. Han var glødende islamist og er forblevet det, selv om han dengang lærte sig politisk realisme,« fortæller en nær ven af Erdogan.
Både Erdogans kone og hans tre døtre bærer tørklæde.
Et vendepunkt i Erdogans politiske liv kom, da Tyrkiets nationale sikkerhedsråd i 1997 tvang Necmettin Erbakan til at gå af som ministerpræsident. Refah-partiet blev forbudt få måneder senere. »Erdogan forstod, at det var umuligt at trodse det verdslige statsapparat og nødvendigt radikalt at ændre partiet og blande traditionens værdier med en åbning imod moderniteten,« forklarer den tyrkiske islamolog Rusen Cakir. AKP afviser selv den islamistiske etikette. Partiets politikere foretrækker at kalde sig »muslim-demokrater«.
Erdogan hævder at være en varm tilhænger af Tyrkiets optagelse i EU. Forstillelsestaktik? »Nej, det er snarere, fordi Erdogan har forstået, at et medlemskab af EU vil være den bedste garanti for ytringsfrihed i Tyrkiet og dermed for at videreudvikle politisk islam,« mener Mehmet Metiner, liberal kurdisk islamist og tidligere rådgiver for Erdogan.
»De fattige forstadsbeboere ved, at han i hjertet er islamist,« understreger han.

Recep Tayyip Erdogan
48 år. Leder af det islamistiske parti AKP, der vandt en jordskredssejr ved Tyrkiets parlamentsvalg søndag

© Libération og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her