Læsetid: 5 min.

Klam og pinlig

Vælgerne har de politikere, de fortjener. Så der altså nogle, der fortjener at have solarielureren fra Køge siddende i Folketinget
1. november 2002

Qlummen
Min kærestes datter har to yndlingsudtryk: Ad, hvor er det klamt, dækker alt fra klumper i maden til skrubtudser, mens pinligt – piiiiiiinligt – dækker de mindste afvigelser fra den totale normalitet, læs: anonymitet, børn åbenbart foretrækker, at deres forældre bevæger sig i. Det er også de to udtryk, som mest præcist dækker Anders Møller: Han er klam, og han er pinlig.
I 1997 blev der sat et videokamera op i Køge Svømmehal, fordi personalet fik mistanke om, at nogle af de besøgende så mere, end de burde, når de kom for at tage sol.
Kameraet afslørede tre-fire mænd, der belurede nøgne, kvindelige solbadere gennem nogle huller, der var boret i væggen mellem en skunk og solariet. En af dem var Anders Møller, som fik karantæne mod at vise sig i hallen på ubestemt tid, samt en bøde på 800 kroner for blufærdighedskrænkelse.
Anders Møller skrev den gang et læserbrev i Dagbladets Køge-udgave, at »tilfældigvis blev jeg kendt med, at i det rum, hvor man opbevarer papirsservietter, var der nogle små huller i væggen, hvorigennem man kunne se ind til de øvrige solarier. Af nysgerrighed og måske ungdommelig kådhed, har jeg – vel i lighed med de fleste unge – kigget ind gennem disse huller, hvilket nu har afstedkommen en bøde«.
Og så lod han sig gudhjælpemig fotografere til Ekstra Bladet med det ene øje i lureposition i det hul, han lavede med sin tommel- og pegefinger og sagde: »Jeg havde ikke sjoveren fremme.«
Nej, men lommebillard blev opfundet nogenlunde samtidig med lommerne og der var åbenbart masser af papirservietter inden for praktisk rækkevidde.
Dengang opfordrede svømmehallens personale ham til at frigive den afslørende video, så vælgerne kunne få vished for, om han bare tog sig et lille kig, eller om han foretog sig mere og andet.
Den socialdemokratiske borgmester, Willi Eliasen så videoen, og støttede personalets forslag om, at Møller skulle trække sig som formand for kulturudvalget
– det var for grotesk, at svømmehallens politiske chef havde karantæne fra svømmehallen på ubestemt tid.
Men hvad videon viste, er det stadig kun få indviede. som ved, for Møller har ikke frigivet den. Man kan selv tænke sig til, hvorfor. Klam tanke – ikke sandt?

Det er da pinligt, at en voksen mand bliver grebet i at belure nøgne kvinder. Mere pinligt end den gang en folketingsmand blev grebet med en is, han ikke havde tænkt sig at betale for, i lommen. På en måde også mere pinligt end den gang en anden folketingsmand kørte ind i en betonblok på Helsingørmotorvejen med aldeles for mange promiller i blodet.
Men altså ikke mere pinligt end at Venstre genopstillede ham til både byråd, amtsråd og til Folketinget, hvor han kom ind ved valget 20. november sidste år.
, hvor han blandt andet bruger sin tid på at fylde sin hjemmeside med vittigheder som disse:
’Hvad er idealvægten for et medlem af det radikale venstre?’
– 1,5 kg, men så kommer urnen oven i!
’Hvad har man, når en socialdemokrat er begrave i sand til halsen?’
– Sandmangel!
’Vidste du, at i visse dyreforsøg er rotterne udskiftet med medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse?’
– Ja, der trods alt ting, selv middelbegavede gnavere ikke vil udføre!
Hej – er der ikke noget med, at man skal være kendes værdig til at sidde i Folketinget?

Og nu denne sag, hvor Møllers sekretær føler, han har udsat hende for sexchikane og indgår et forlig med Venstre, hvor hun får tre måneders fratrædelsesordning og 30.000 kroner i erstatning. Den er både klam og pinlig.
Møller nægter alt, og vil ikke kommentere ’hvem, der har fået varme følelser for hvem’, og han påstår, at han ikke var orienteret om, at der var tale om et sexchikaneforlig, men kun om, at sekretæren har fået en fratrædelsesordning.
Venstres gruppeformand Christian Mejdahl har derimod sagt flere gange, at Møller ikke bare var orienteret, men også havde erkendt, at der var en sag, som kunne opfattes som en krænkelse:
»Hvis det ikke var tilfældet, ville vi selvfølgelig ikke have lavet et forlig,« forklarede han Ekstra Bladet.
Men Møllers advokat, Mikael Dreyer, fremturede – i en pressemeddelelse kaldte han det ’lidet troligt,’ at sekretæren kunne krænkes, eftersom hun i en debatartikel havde skrevet, at hun godt kunne lide pornografi, og i TV
2-nyhederne kom han med nogle spegede, men umisforståelige
antydninger af, at sekretæren er en sex-fikseret dulle.
Heldigvis er det lidet sandsynligt, at sådanne argumenter holder i retten!
I løbet af de sidste 25 år er der sket et kæmpe mentalt skred, hvor sexchikane fra at have været en vittighed blev accepteret som et alvorligt arbejdsmiljøproblem. I april 1991 lavede LO og DA en tillægsaftale til samarbejdsaftalen, med en paragraf der anbefaler: »at den enkelte virksomhed gennem personalepolitikken søger at sikre et arbejdsklima uden uønsket adfærd af seksuel karakter eller anden kønsbestemt adfærd, der krænker kvinders og mænds værdighed på arbejdspladsen.«
En måned senere vandt en ung HK’er en retsag om sexchikane over en to-årig periode. Hun fik 200.000 kroner i erstatning.

HK – landets største fagforbund – har i de senere år modtaget cirka 500 henvendelser om året fra kvinder som føler sig sexchikanerede. Sidste år kørte forbundet 13 retssager, mens der i år allerede er kørt 14 sager.
Det er mestendels kvinder, der bliver udsat for sexchikane, en undersøgelse har vist, at hele ti procent af mændene i EU har følt sig udsat for uønskede seksuelle tilnærmelser på arbejdspladsen.
HK får da også 10-15 henvendelser fra mænd om året. Og i maj 2oo2 tog retten i Tårnby stilling til den første sag om sexchikane, hvor en mand følte sig krænket
– af en mandlig overordnet. Han
– eller rettere HK, som kørte sagen for ham – tabte sagen i juni, men ankede den.
I forbindelse med sagen lavede Se og Hør en vox-pop blandt nogle mænd om, hvad de mente om sagen. Flere af dem, blandt andet Suzanne Bjerrehus’ mand, Asger Aamund mente, at hvad tøsedrenge kaldte sexchikane, kaldte mandfolk for en flirt eller en invitation. Så det mentale skred er altså ikke nået så vidt, at en moderne finansmand fatter, at sexchikane handler om en overordnets magtmisbrug over for en underordnet, der sjældent har lyst til at miste sit job.
Siden første juli 2001 har ofre for sexchikane, da et EU-direktiv blev gennemført i dansk lov, stået stærkere i retten: Nu er det op til de anklagede, at bevise/sandsynliggøre deres uskyld – omvendt bevisbyrde hedder det.
Den byrde skal Møller og Dreyer altså løfte i en kommende retssag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu