Læsetid: 1 min.

Klip

29. november 2002

(2. sektion)

*Cinematek – Peter Sellers er på forsiden af december måneds program fra Cinemateket i København (artikel på denne side). Men man byder også på meget andet end den engelske komiker i løbet af julemåneden. Bl.a. er Dreamworks, selskabet som Steven Spielberg er medejer af, repræsenteret ved en miniserie med de seks animationsfilm, som studiet indtil videre har produceret. Så har man endnu ikke set Antz, Shrek eller Flugten fra hønsegården, de tre bedste af de seks film, så er her chancen.
Cinemateket viser også en række film, som den begavede amerikanske dramatiker, manuskriptforfatter og instruktør David Mamet har være involveret i. Kender man ikke meget til Mamet, bør man bestemt unde sig oplevelsen af en eller flere af hans egne film – helst Forført, The Spanish Prisoner, The Winslow Boy eller State and Main. Og vil man gerne lægge øre til manuskripthåndværkeren Mamet, så skal man løse billet til Brian De Palmas De uovervindelige eller Louis Malles Vanya på 42nd Street.
www.cinemateket.dk.

*Det Europæiske Filmakademi Om en uge bliver det ved en storstilet filmfest i Rom afsløret, hvem der har vundet Det Europæiske Filmakademis eftertragtede priser – danske Anette K. Olesen er nomineret til en Fassbinder-pris for sin debutspillefilm, Små ulykker.
Men allerede nu kan akademiet afsløre, at prisen for bedste dokumentar i 2002 går til den franske instruktør Nicolas Philibert for Etre et avoir. Filmen handler om en lille skole i Auvergne-provinsen med kun ét klasseværelse og én lærer, og den er blevet set af 1,3 mio. franskmænd, hvilket gør den til en af de mest sete franske dokumentarfilm nogensinde.
Ifølge en pressemeddelelse fra akademiet får filmen prisen, fordi den »ikke bare handler om skolen, dens udvikling eller et tabt paradis, men beskriver med uendelig tålmodighed det uddannelsesmæssige forhold mellem en lærer og hans elever. Nicolas Philibert giver dette tema universel mening gennem filmiske teknikker.«
*www.europeanfilmacademy.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu