Læsetid: 1 min.

K'NYT

27. november 2002


Slavoj Zizek forelæser i Århus
*Hvorfor er katastrofefilm så populære? Hvorfor giver filosoffer så ofte efter for trangen til at præsentere en situation som katastrofal? Og hvorfor tror vi aldrig rigtig på, at katastrofen kan indtræffe?
Disse spørgsmål er bl.a. oppe til debat, når Zizek, som led i sit Danmarks-besøg, lægger vejen forbi Aarhus Universitet i morgen kl. 12-15. Foredraget vil primært omhandle 11. september, der på ny har aktualiseret katastrofen som gennemtrængende emne i den offentlige debat.
Foredraget finder sted i Store Anatomiske Auditorium, er arrangeret af foreningen Kritisk Profil og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og foregår på engelsk.

Tibetansk teater
*Under titlen Tibetansk teater: historie, kunstneriske teknikker, forestilling, afholder Teatervidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet Amager fra i dag et tredages seminarforløb omkring tibetansk teater, Lhamo, der med sine århundredgamle rødder, er blandt de ældste i verden. Det betjener sig af drama, sang, dans, musik og masker.
Seminaret ledes af Antonio Attisani, professor ved Universitetet i Venezia og Tenzin Gönpo, tibetansk traditionel performer, der i morgen kl. 20 opfører Legenden om Jægerprinsen, i Kanonhallens foyer.
Seminaret foregår på engelsk og finder sted på KUA, Njalsgade 80. On. kl. 12-16 lok. 6.1.48. To. kl. 12-16 lok. 8.1.9. Fr. kl. 10-13 lok. 8.1.9.

Performance-poeter på hjul
*Digter-truppen Ord på hjul, der gennem det sidste år har stået for en række poetiske shows, udvider nu horisonten og scenen med en række performance-poetiske arrangementer.
I aften kl. 20 er der poesi på Café Bankeråt i København med Alan Hammerlund, Claus Ankersen og Lars-Emil Woetman og 4. december, samme sted, optræder Sternberg, Kasper Schulz og Frank Lancmack.

Prisoverrækkelse
*Karen Lise Mynster modtager i morgen Danmarks Teaterforeningers Hæderspris 2002 ved et arrangement på Det Danske Teater. Det Danske Teaters direktør, Waage Sandø overrækker og motiverer. Hædersprisen er en ren publikumspris, baseret på danske teatergængeres anerkendelse af en speciel indsats for og i turneteatret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her