Læsetid: 2 min.

K'NYT

9. november 2002


Dario Fo: Fallaci er terrorist!
*Den italienske nobelprisvinder i litteratur, Dario Fo, og forfatteren Oriana Fallaci skal mødes i retten. Fo har på et socialt møde i Firenze for globaliseringskritikere sagt, at »Fallaci er en terrorist,« fordi hun »spreder had«. Fo tog dermed til genmæle mod Oriana Fallaci, der i Corriere della Serra har advaret Firenzes borgere imod de tilrejsende sociale aktivister – og sammenlignet dem med Mussolinis
fascister, som invaderede Rom. Fos forsvar er for stærk kost for Fallaci, og nu kræver hun sit navn renset. bjm

Kontroversiel debat
*I forlængelse af udstillingen Den Ny Ordens Fundamentalismer på Charlottenborg Udstillingsbygning, er der i morgen fra kl. 14-16 inviteret til konference omkring forbindelsen og forviklingen mellem æstetik og etik i terrorisme debatten. Panelet består bl.a. af kurator på Documenta 11 udstillingen Sarat Maharaj og terrorisme ekspert Lars Erslev Andersen. Initiativtager er Khaled Ramadan, kunstner og Phd. ved Københavns Universitet. Konferencen foregår på engelsk.

Arkitekturkonkurrence
*Tre arkitektfirmaer vandt førstepris i den indbudte konkurrence om et Musikkens Hus i Aalborg. Det blev både Zaha Hadid, Coop Himmelblau og Henning Larsens Tegnestue, der vandt, og i de kommende måneder skal de tre projekter bearbejdes i samarbejde med bygherren, så man kan afgøre, hvem der skal bygge huset. Uanset hvem af de tre det bliver, kan man regne med en udfordrende arkitektur. Zaha Hadid, er kendt her i landet for sit radikale forslag til Ordrupgaardsamlingen, og Coop Himmelblau er en internationalt berømmet østrigsk tegnestue, med rødder i 1970’ernes alternative miljø. Henning Larsen behøver vel ikke nogen videre introduktion. Musikkens Hus er et privat sponsoreret projekt. mam
www.musikkenshus.dk@brød:

Kertész genudgives
*I forbindelse med at ungareren Imre Kertész modtager årets Nobelpris i litteratur den 10. november genudgives hovedværket De skæbneløse fra 1975 på dagen, på Batzer & Co, Roskilde Bogcafe.
Forlaget, der i foråret udgav Kertész’ seneste roman Kaddish for et ufødt barn, har købt rettighederne til De skæbneløse, efter at forlaget Forum gav afkald på dem i maj måned.

Krystalnatten mindes
*Kirkernes U-landsoplysning markerer i aften kl. 19.30 64-årsdagen for Krystalnatten med en ny og eksperimenterende verdensgudstjeneste i Københavns Domkirke under titlen De syv dødssynder – fra afmagt til ansvar.

Ny dansk baseret netportal
*Den internationale og uafhængige organisation VRheritage.org, samler nu UNESCO’s Verdensarv-liste i portalen ’World Heritage Explorer’ på adressen www.VRheritage.org.
Portalen bliver præsenteret i forbindelse med UNESCO’s Verdensarv-kongres i Venedig den 11.-16. november, i anledning af 30-års jubilæet for Verdensarv-konventionen.
Konventionen er baseret på, at visse af de kulturelle og naturlige miljøer er af »særlig stor universel værdi«, og følgende udgør en del af menneskehedens fælles arv. VRheritage.org er som den eneste danske repræsentant inviteret til kongressen i Venedig af Kulturministeriet og den Danske UNESCO Kommission.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her