Læsetid: 4 min.

Kunsten at stjæle for milliarder

Der stjæles kunst som aldrig før. Organiserede kriminelle bander er begyndt at interessere sig for kunst som instrument til at handle med narko
8. november 2002

(2. sektion)

Organiseret kunst
Jeg elsker kunst. Det sagde den 31-årige tjener Stephane Breitwieser fra Strassbourg, da han i november sidste år blev anholdt ved et museum i den schweiziske by Luzern. Breitweiser elskede kunsten så højt, at han i syv år havde brugt sine weekender på at drage rundt sammen med sin veninde for at stjæle malerier og værdifulde antikviteter fra 172 små regionale museer og udstillinger i Vesteuropa.
Den 53-årige Michelle Breitwieser blev så rasende over sønnens anholdelse, at hun gik i gang med at destruere 100 værdifulde antikviteter – vaser, våben og musikinstrumenter – og smed dem i Rhône-Rhin-kanalen. Derefter skar hun mere end 60 stjålne malerier i småstykker – bl.a. værker af Pieter Brueghel, François Boucher og Lucas Cranach – og smed dem ud sammen med kartoffelskræller og affald. Kulturværdier til flere hundrede millioner kroner og uendelig herlighed blev destrueret i en mors raseri.
»Det er chokerende, at alle disse lærreder er gået tabt for altid,« mener Alexandra Smith fra Art Loss Register, en international organisation, der arbejder for at spore stjålne kunstværker. I oktober 1999 var Art Loss Register bl.a. med til at finde Cézannes maleri Bouilloire et Fruits, der var blevet stjålet i 1978.

Kunsttyverier er ikke kun en specialitet for skruppelløse kunstsamlere.
»Det er en udbredt myte, at der findes en meget rig schweizisk kunstsamler, som har et bjerg af stjålen kunst, men den er ikke sand,« siger formanden for Art Loss Register, Julian Radcliffe, til Information.
»Vi kan finde eksempler på alle mulige typer kunsttyve. I de senere år har vi set, at internationalt organiserede kriminelle bander er begyndt at interessere sig for kunst.«
Kunsteksperter har skønnet, at det globale marked for stjålen kunst og stjålne antikviteter er nået op over 70 milliarder euro.
Koplowitz-sagen (se side 6-7) i Madrid er et eksempel på, at kriminelle bander stjæler kunst for at videresælge den for narko og penge. Incitamentet er til stede:
»Efter at man har indført skrappere foranstaltninger imod hvidvaskning af sorte penge, er det lettere at transportere stjålen kunst gennem tolden end at overføre stjålne penge til andre lande,« påpeger Radcliffe.
»Efter sammenbruddet af Sovjetunionen var der organiserede kriminelle bander, som stjal store mængder af kunstværker i øst. Nu er disse bander rykket mod vest, herunder til Spanien,« siger Radcliffe, der tilføjer, at der også er »en række sager, der har vist, at sydamerikanske narkobander har opereret i Østeuropa.«

Canadieren Guy Laberge i det internationale politisamarbejde, Interpol, i Lyon, er ikke sikker på, at mafiaen har kastet sig glubsk over kunsten.
»Vi har ikke fundet klare beviser på, at mafiaen er involveret. Vi kan endnu ikke se en tendens til, at der er flere organiserede bander, der stjæler kunst,« forsikrer Laberge.
Han vil ikke sætte nøjagtige tal på, hvad årsomsætningen på det sorte marked for stjålen kunst er. »Det er svært at give et præcist billede af omfanget, for mange lande fører slet ikke en særlig statistik over stjålen kunst,« siger han til Information.
Hos Interpol har de for tiden efterlyst over 13.000 malerier, skulpturer og ikoner. 6.720 malerier – herunder mesterværker af Goya, Brueghel, Titian og Turner – er meldt savnet. Især to lande er hårdt ramt af kunsttyverier.
I Italien er der registreret 6.000 stjålne skulpturer og malerier – Rusland følger efter med 2.500. Man kan finde dem i Interpols database – www.interpol.int – der i tekst og billeder beskriver de stjålne værker.
»De fleste objekter stjæles i private hjem og i kirker, hvor sikkerhedsforanstaltningerne er ringe,« forklarer Laberge.
Julian Radcliffe hos Art Loss Register, der hyppigt har hjulpet forsikringsselskaber og politi med at opklare kunsttyverier, har dog en længere liste end Interpol.
»Vi har registreret over 135.000 forsvundne kunstværker, der er blevet stjålet i de sidste 30 år. Interpol har fjernet mange af disse datafiler over stjålne kunstværker, men vi holder ikke op med at lede, fordi politiet har indstillet eftersøgningen. Hvert år krydstjekker vi op mod 300.000 salgskataloger for kunst i hele verden, og på den måde finder vi frem til mange stjålne værker, som folk ellers kunne være lokket til at købe i god troÇ« siger han.

Julian Radcliffe mener, at det er af afgørende betydning at få en bedre og mere detaljeret registrering af verdens kulturarv. Det vil gøre eftersøgningsarbejdet meget lettere.
Guy Laberge opfordrer samtidig alle verdens regeringer til at underskrive UNESCO’s internationale konvention (fra 1970) om at forhindre ulovlig import, eksport og ejerskifte af kulturel ejendom.
93 lande har foreløbig ratificeret den. Da Japan i september kom med, sagde UNESCO’s generaldirektør, Koïchiro Matsuura, at »ratifikationen i lande som Storbritannien, Japan og Schweiz er fundamental på grund af deres ledende rolle på verdens kunstmarked.«
UNESCO-konventionen er ikke i sig selv en garanti for at bringe de stjålne kunstværker tilbage til de rette personer og institutioner.
»Konventionen forpligter kun de offentlige myndigheder til at forhindre den ulovlige handel med stjålen kunst, men den omfatter ikke privatpersoner,« påpeger Julian Radcliffe.
Han er tilhænger af internationale minimumsregler, så stjålne kulturskatte civilretsligt ikke kan skifte ejer i en årrække. I Schweiz og Quebec kan selv stjålne kunstværker blive til køberens lovformelige ejendom, hvis den pågældende har købt ’i god tro’, og værket er i privatpersonens besiddelse i blot 10 år.
Radcliffe opfordrer derfor til, at flest mulige lande tilslutter sig den såkaldte UNIDROIT-konvention fra 1995, der fastslår, at stjålne kulturgoder kan kræves tilbageleveret – i mindst 50 år efter tyveriet.
Danmark har ikke ratificeret de to konventioner.

Se på nettet:
www.unidroit.org/english/conventions/c-cult.htm
www.artloss.com
www.interpol.int/Public/WorkOfArt/Default.asp

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu