Læsetid: 2 min.

Leksikon

1. november 2002

(2. sektion)

*Bredbånd findes der ikke entydig definition på, men et godt bud er en internetforbindelse med en hastighed på to megabit eller højere. Tallet angiver hvor mange tusind informationsenheder – megabit eller Mbit – der kan overføres i sekundet.
Bredbånd er en samlebetegnelse – ikke en teknologi. Begrebet er mest kendt som ADSL. Men faktisk er de fleste af de ADSL-løsninger, teleselskaberne tilbyder, ikke rigtigt bredbånd. De billigere løsninger giver kun en hastighed på 256 Kbit – en tiendedel af rigtigt bredbånd og kun fem gange hurtigere end et godt gammelt modem.
Der er mange kommunikationsteknologier, der kan levere bredbånd. Kabel-nettet er en aflægger af hybridnettet, og både TDC KabelTv og Telia Stofa tilbyder bredbånd gennem tv-stikket. FWA (Fixed Wireless Access) er trådløs teknologi, der blev spået en stor fremtid for få år siden, og som blandt andre Sonofon har investeret i. I dag ligner det dog en fiasko: På to år har Sonofon blot fået 514 kunder.
Sidste skud på stammen er så UMTS, der kan tilbyde en trådløs hastighed på lige akkurat 2Mbit.

*UMTS står for Universal Mobile Telecommunications System, og er også kendt som den tredje generation af mobiltelefoner – 3G. Teleselskaberne er klar til at udbygge det nye net, der gør det muligt at overføre video, lyd og data via en mobiltelefonen med en hastighed på 2 Mbit. Forhåbningerne er store til UMTS-nettet, der skal virkeliggøre nogle menneskers drøm om det mobile kontor og andres mareridt om altid at være på. Licenserne til det nye net blev solgt af staten sidste år for overordentligt store beløb, hvorfor TeleDanmark, Telia, HI3G og Orange vil kæmpe hårdt for succes. Det kan tage mange år at tjene investeringen hjem, og nye teknologier truer allerede UMTS. Eksempevil Wi-fi.

*Wi-Fi står for wireless-fidelity. Det er en standard for digital telekommunikation ved hjælp af svage radiobølger, som er udbredt i det meste af verden. Med Wi-Fi kan man overføre data uden brug ledninger – op til 25 gange hurtigere end den dyreste ADSL-løsning, og i op til 300 meters afstand. Wi-Fi findes allerede på hoteller, café’er og lufthavne, hvor gæsterne kan surfe på nettet trådløst med deres bærbare. Det kræver blot et kort i computeren. Et Wi-Fi-net er forholdsvis billigt at etablere: En sender (base) koster ca. 1.000 kr., mens kortet til computeren fås for ca. 500 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her