Læsetid: 6 min.

Vi har løsningen – Hvad er problemet?

Mobilproducenterne er klar med 3G, den tredje generation af mobiltelefoner som bare kan det hele. Er der nogen, der har brug for det?
1. november 2002

(2. sektion)

Det gode spørgsmål
Først lidt ’product placement’: »Nokias nye livsstils-telefon, Nokia 3650, sammensmelter mobiltelefoni og visuel kommunikation. Indbygget kamera, camcorder, videoafspiller og MMS i én og samme løsning giver helt nye muligheder.«
»Nokia 3650 er udstyret med integreret VGA-kamera, et stort farvedisplay på 176x208 pixdels med 4096 farver og et nyt rundt tastatur med en femvejs-scrollknap. Nokia 3650 indeholder også en camcorder til videooptagelser og en RealOne Player til download og afspilning af videoklip. MMS-funktionen gør det muligt at sende og/eller modtage billeder og videoklip sammen med tekst og lyd fra andre kompatible MMS-telefoner eller til en e-mail adresse. Nokia 3650 har samtidig en udvidet e-mail support og en XHTML-browser, som gør det muligt at browse i næste generation.«
Nokia, den finske, multinationale mobiltelefon-gigant, har løsningen. Angiveligt fra starten af 2003. Og hvis Nokia alligevel ikke har den, så har Ericsson den nok. Eller Motorola. Eller Siemens. Eller Alcatel.
Spørgsmålet er alene, hvad problemet er? Hvad det er for udækkede behov, de 130 gram tredjegenerations mobiltelefoner skal tilfredsstille? Har moderne mennesker virkelig brug for alt det nye, de store mobil-producenter er i stand til at markedsføre?
For flere af de store producenter af mobiltelefoner er det – ligesom for teleselskaberne – et spørgsmål om liv eller død.
Mens mobilproducenterne slås om at sælge telefoner til forbrugerne, så slås et mylder af operatører og service-udbydere om at sælge det overflødighedshorn af tjenester, som informations- og kommunikationsnetværket – mobilt eller fast – nu rummer. Små og store aktører som Telia, Orange, Sonofon, TDC, Telmore, Tele2, Tiscali, CyberCity, HI3G og Debitel byder sig herhjemme til med abonnementer og tjenester på forskellige områder.
Det hele er filtret uoverskueligt ind i hinanden, og det hele skal vokse, vokse, vokse, hvis de løbende, store investeringer skal komme hjem.
Vil det blive ved at vokse? Eller vil behovet for mere information og kommunikation nå et mætningspunkt?
Den nyere teknologihistorie rummer en del advarsler.
Teleselskaberne begyndte i 1980’erne at rulle det ambitiøse og bekostelige hybridnet ud over Danmark som en tidlig udgave af bredbåndsnettet. Men tidspunktet og priserne var forkerte – forbrugerne ville ikke være med. Teleselskabernes såkaldte Teledata-projekt forsøgte – før internettet – at koble forbrugerne på interaktive computernetværk, men det var både for tungt og for tidligt – det floppede. Den voldsomt opreklamerede WAP-tjeneste – delvis internetadgang via mobiltelefon – findes i dag på hovedparten af hjemlige mobil-telefoner, men de færreste ved det, og næsten ingen gider bruge det.
»Hvis man lavede en teknologihistorie over teknologiske muligheder, som aldrig slog an, så er den længere end den teknologihistorie, der fortæller om vellykkede teknologier,« siger professor i multimedier Lars Qvortrup, Syddansk Universitet.

Omvendt er der de seneste år registreret nogle helt overvældende succeser. Brugen af e-mails som kommunikationsform er eksploderet ud over alle grænser. Tilsvarende er introduktionen af mobiltelefonernes SMS-service blevet en voldsom – og for folk i branchen overraskende – succes. Alene i første halvår af 2002 blev der herhjemme sendt 900 millioner SMS-beskeder.
Lars Qvortrup forklarer succesen med, at disse teknologier tidsmæssigt falder sammen med det moderne, individualiserede menneskes behov for at definere sig selv.
»Der er et voldsomt behov hos især unge mennesker for løbende at ’kalibrere’ deres sociale og rollemæssige position. Man ligger hele tiden i gensidige forhandlinger med henblik på at afstemme rollerne: Hvad synes du om mig, og hvad synes jeg om dig, og hvad synes jeg dermed om mig selv. Den slags sociale spejlingsprocesser udgør en kæmpemæssig del af vores tilværelse og udgør derfor også et meget stærkt grundlag for sådan noget som SMS-teknologien. I virkeligheden kan SMS ufattelig lidt og er enormt besværlig. Men den kan altså opfylde vort behov for konstant at kunne positionere og spejle os.«
Et andet forhold i det moderne liv, som både e-mails og SMS og selve mobiltelefonen passer perfekt til, er, hvad Lars Qvortrup kalder »vort illusoriske behov for planlægning og kontrol.«
»En kollega, jeg var til møde med, undskyldte, at hendes mobil var tændt under mødet, fordi hendes barn for første gang skulle gå alene hjem fra skole. Ungen skulle kunne ringe, hvis der opstod nød. Det morsomme er, at ungen kun skulle ringe, hvis der var problemer, men moderen blev mere og mere nervøs, jo længere tid der gik, uden at barnet ringede, for så måtte der da være sket noget alvorligt. Anekdoten illustrerer den forventning, vi i vore dage har om, at bare vi er i kommunikativ kontakt med hinanden, så har vi også kontrol med situationen.«
»Så ligesom vi ikke mere får vor identitet bestemt af skæbnen, så vil vi heller ikke i det daglige være underlagt skæbnens magt. Vi vil hele tiden selv bestemme og have kontrol. Og netop dér passer disse teknologier jo herligt. Det er som to kométbaner – en teknologisk og en sociologisk – der tilfældigt krydser hinanden,« mener Lars Qvortrup. Der understreger, at selve den informationsteknologiske udvikling har været med til at skabe det moderne menneske, der er løsrevet fra stedet, traditionen og skæbnen.
Og dette menneskes behov for hele tiden at kommunikere får lektor Anders Henten, Center for Tele-Information på Danmarks Tekniske Universitet, til at spå stor vækst for de nyeste teknologier, der omfatter overførsel af tale og billeder via f.eks. mobiltelefonen.
»At kunne få adgang til data er vigtigt, men det er især den bredere interpersonelle kommunikation, som folk er villige til at betale for. Tale bliver en pengemaskine, mere end data-adgang,« spår Anders Henten.
Derfor tror han, at den ny, tredje mobilgenerations tilbud om MMS – multimedia messaging service, dvs. overførsel af lyd, billeder og tekst – bliver en ny ’killer application’, som det hedder i branchesproget. Dvs. en ny tjeneste, som slår afgørende igennem ligesom SMS.
»Svaret blæser i vinden,« siger it-journalisten og -forfatteren Ole Grünbaum om 3G mobil-telefonerne.
»Det skal være billigt, men det bliver ikke billigt, før der er rigtig mange brugere. Trådløse netværk koster utrolig meget pr. megabyte i forhold til kabelnetværk.«

Også John Strand, direktør for analysefirmaet Strand Consult der rådgiver telebranchen, finder det usikkert, om eller hvornår telefonerne med MMS slår igennem.
»Der er mange drømme om MMS. Meget af det er industriel ’hype’. Det kommer til at tage lang tid,« mener John Strand.
Betyder det, at vækstkurverne for kommunikationsteknologierne ender med at flade ud? At behovene for nye måder at kommunikere på og behovene for stadig større kraft i systemerne mættes?
»Nej, nej, nej,« siger John Strand. »Vi gik fra hulemalerier over stentavler til papir. Kommunikation mellem og til mennesker er en succes – hvordan det foregår, ændrer sig i en dynamisk verden.«
»Jeg tror ikke, man når et mætningspunkt,« istemmer Anders Henten:
»Det er rigtigt, at man kan få en overflod af information, men så handler det om, at man skal lære at si dårlig information fra. Det kan i sig selv blive et nyt forretningsområde: ’Gate keeping’ på vore vegne.«

Både for Strand og Henten er det alene et spørgsmål om forretningsmodeller. Om at de involverede selskaber finder de teknisk-økonomiske udformninger af deres projekter, der gør forbrugerne villige til at betale.
Ole Grünbaum tvivler på, at behovene vil være til stede i den form eller den takt, selskaberne har brug for.
»Der er brug for mere båndbredde, men ikke i den grad og i det tempo,« siger han.
Lars Qvortrup tror ikke, at kommunikationsmarkedet bare vil vokse. Hårdt pumpede mobiltelefoner, der både er taleapparat, biograf, billedtransportør og elektronisk kontor, rammer måske i virkeligheden ingen.
»Det svarer til forestillingen om at integrere fjernsynet og computeren. Det går ikke, for de dækker to forskellige behov. Med fjernsynet vil vi have tilbagelænede oplevelser, computeren bruger vi til fremadlænede aktiviteter i kontorstolen. Den differentiering har producenterne af tv-apparater lært.«
»Jeg tror, at nogle af dem, der udvikler mobiltelefonien, er alt for teknologibegejstrede. De overser andre afgørende faktorer – kulturelle og sociologiske. Forestillingen på dette område om de umættelige behov tror jeg ikke på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her