Læsetid: 4 min.

Målmand og topscorer

Der er noget galt, når en finale mellem to af Danmarks bedste skolefodboldhold ender uden mål
8. november 2002

Skolefodbold
Hvis det ikke var for Ekstra Bladets skoleturnering, så havde skolefodbold ingen betydning for udviklingen af danske fodboldtalenter.
Det siger både noget om styrken i den 41 år gamle private turnering og om danske skolers forhold til idræt i almindelighed og den nationale sport i særdeleshed. Og forholdet kunne i øvrigt aflæses i holdopstillingerne og de afgørende individualister i gårsdagens finaler i Parken.
I pigernes finale mellem Brændkjærskolen fra Kolding og Måløv Skole plus i drengenes mellem Randers Realskole og Lindehøjskolen fra Herlev var der blot et par, som ikke er klubspillere. Talenterne op til 17 år, junioralder, er altså opdaget. Det hænger naturligvis sammen med, at det ikke er i skolerne, at danske drenge og piger lærer at spille fodbold. Det er i de danske klubber.
Man kan så alt efter temperament undre sig – eller glæde sig over – at det var vinderholdene fra Brændkjær og Lindehøj, som hver havde et par spillere, der ikke er blevet ’opdaget’. Og som altså ikke er blevet trukket ind i det autoriserede – og lidt ensrettede – klub- og udviklingssystem.

Parken som mål
Årsagen kan selvfølgelig være, at ingen kan se deres talent. Det er nu ikke logisk, eftersom to af dem, Ditte Avngaard, Brændkjær, og Jimmy Olsen, Lindehøj scorede i Parken. Og nok så meget fordi det var de fire bedste af over 1.500 startende skolehold, der havde nået drømmenes og skoleturneringens første mål: At spille i Parken.
Så der er snarere en forbindelse til det faktum, at skoleturneringen udgør et frirum, der er langt mindre forpligtende i forhold til klubfodboldens resultater og systemer, og meget mere sjovt i forhold til individuel og fri udfoldelse. I hvert fald de enere, der på skoleholdet er mere end den bedste blandt ligemænd.

Matchvinder
Påstanden personificeres af matchwinneren i drengenes finale, Lindehøjskolens Michael Elvers Tørnes.
Han spiller på Lyngbys junior-divisionshold og og det danske U/17-landsholds som målmand. Men han er også en glimrende offensivspiller, der er skoleholdets topscorer med 12 mål.
Michael Elvers Tørnes store problem er, at han ikke kan spille to pladser på en gang, men som han spillede i målet i går, er man tæt på at mene, at han godt kan være to steder på én gang. I hvert fald i målet.
Med en stribe klasseredninger mod de spildominerende Randers-drenge holdt keeper Tørnes Lindehøj inde i kampen i de ordinære 70 spilleminutter og de 20 minutters ekstra tid.
I straffesparkskonkurrencen reddede han to gange – den anden og afgørende med fødderne på sin målmandskollega Martin A. Pedersens forsøg. Elvers havde sat af, men han havde heldigvis for Herlev-drengene ikke fået støvlerne med ud til højre.
Sejrsjubelbrølet blandet med skuffelsessuk fra de godt 8.000 unge i Parken må have kunnet høres helt til Herlev.

Livrem og seler
Taberne fra Danmarks største privatskole, der tilmed har oprettet en speciel fodboldlinje som en del af frie 10. klassevalg, måtte trøste sig med, at holdets lille konstruktive midtbanespiller Christian Dahl, der spiller for Randers Freja, fik Michael Laudrups teknikerpris. Fint nok.
Men selv når vi godskriver juniorerne, at det hele er så stort, at en skolefinale i Parken bliver lidt anspændt og forkrampet, så var årets drengefinale ikke én af de sjældne, hvor man tabte pusten af begejstring over det enestående talent, den løsslupne spilleglæde og absolutte satsning på at score mål og at vinde.
. Også selv om en målmand af Elvers kaliber kan tage æren for, at Randers-drengene Steffen Jeppesen og Nikolaj Kaas ikke fik scoret på friløbere alene med Lindehøj-keeperen.
Der er for meget livrem og seler i den måde, der spilles på mellem de bedste junior- og ynglingehold i Danmark. Det så vi et langt værre eksempel på i sommeren EM-slutrunde for spillere under 18 år i foråret, da Danmark spillede baglæns og 0-0 mod England på Hvidovre stadion.
Det var græsseligt, og det blev straffet, fordi de unge danskere nok gik videre, men ramte de spanske favoritter, fordi de ikke havde slået englænderne og vundet deres pulje.
Når det afspejler sig i en skolefinale hænger det også sammen med, at det er den bagage de veluddannede, men måske ikke helt lige så dygtige talenter bringer med sig.
Dansk fodbold har de senere år prioriteret leg med bolden, teknisk og taktisk udvikling højere end fysisk kraft og knokle-fodbold, hvor man løber de andre ned.
Men det hører altså også med uddannelsen at blive god til at satse, at sætte sig igennem og vinde – i fri dressur. At det sker lidt mere i en skoleturnering end i Danmarksturnering for juniordivisionshold er Michael Elvers Tørnes det lysende eksempel på.
På juniorholdet i Lyngby, for slet ikke at tale om U/17-landsholdet, var målmanden, der afgjorde årets skolefinale, aldrig (også) blevet topscorer. Selvom Lindehøjskolens sejrsgang tyder på, at det er en meget god og udviklende ide at lade den, der kan, prøve det hele.

sport@Information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu