Læsetid: 4 min.

Mystisk kunsttyveri i Skagen

To stjålne malerier er vendt tilbage til Anchers Hus i Skagen. Hvem stjal dem? Hvor har de været? Og var der nogensinde en rød speedbåd?
8. november 2002

(2. sektion)

Sagen i Skagen
En rød speedbåd ligger fortøjret i havnen med motoren kørende i tomgang, afventende.
Skipperen skiftevis ryger og kigger på sit ur.
Pludselig kommer to maskerede mænd styrtende ind på havnelejet. Noget er gået galt. De to mænd vælter ned i båden.
»Sejl!«
Skipperen gasser op, og båden forsvinder hurtigt i mørket.
Ovenstående er en dramatiseret version af en af de teorier, der florerede i dagene efter den 15. september i år, hvor Michael og Anna Anchers Hus i Skagen var udsat for et kunsttyveri, der førte til en efterlysning via Interpol.
Formentlig er virkeligheden noget mindre dramatisk. Kendsgerningerne lyder nogenlunde sådan her:
Kort efter klokken tre natten til søndag lød alarmen på museet. Frederikshavn politi, der ved et tilfælde var i området, ankom til gerningsstedet kort efter. Men da var det for sent: Tilbage var kun et opbrækket vindue og to tomme pladser på væggen bag døren i sydstuen.
En hundepatrulje kunne følge sporet til havnen, hvor det ender. Teorien om en flugt ad søvejen var nærliggende. Men politiet fandt aldrig en rød speedbåd og hælder i dag mere til, at malerierne forblev i området.

Kunstnerparret Michael og Anna Ancher flyttede i 1884 ind i huset, som er søgt bevaret, som det stod dengang: Tæt møbleret og med malerier overalt. Huset kom til at fungere som et samlingspunkt i Skagen, navnlig for lokale kunstnere.
Det ene af de stjålne billeder,
Gadekæret i Baldersbrønde, Sjælland, er fra 1907 og malet af L.A. Ring. Men det er især det andet billede, Solopgang over Skagen By, som var uerstatteligt. Den 18. maj 1905 holdt Anna og Michael Ancher sølvbryllup. Maleren Laurits Tuxen skænkede dem på dagen et maleri, og i den stadig friske maling havde han ridset en dedikation til parret.
I dagene efter tyveriet dækkede Nordjyske Stiftstidende sagen intenst. Det fremgik blandt andet, at de to malerier samlet var vurderet til over en halv million kroner. Men den 19. september udtalte Palle
Biehl fra Rigspolitiets internationale afdeling:
»De er helt umulige at sælge.«
Hvis tyvene læste avis, måtte det stå klart for dem, at de i stedet for tyvekoster for over en halv million kroner sad med to brandvarme malerier, som var efterlyst på verdensplan.
Politiet begyndte at høre rygter om, at tyvene ville skaffe sig af med malerierne.
»Vi hørte sågar, at de havde overvejet at brænde dem,« forklarer kriminalinspektør Jørgen Hansen fra Kriminalpolitiet i Frederikshavn.
Torsdag den 3. oktober besluttede Helga Anchers Fond og museets forsikringsselskab at udlove en dusør på 10.000 kroner. Kort herefter modtog politiet i Frederikshavn en anonym opringning. Malerierne kunne hentes foran et hus i Skagen. Få uger efter tyveriet vendte billederne således tilbage på deres plads i Anchers hus i god stand.

Grethe Skovmand er daglig administrativ leder af museet. Hun blev tilkaldt på natten, hvor billederne forsvandt, og var også blandt de første, der fik besked om, at malerierne var fundet igen.
»Vi åbnede almindeligt i den mellemliggende tid, men folk har været rystede. Så det var lidt ligesom juleaften på et personalemøde at kunne overbringe den glædelige nyhed,« siger hun.
Men hun håber stadig, at gåden om de forsvundne malerier bliver løst. For selv om politiet fik et tip, er dusøren aldrig blevet indløst. I den forstand er sagen stadig uopklaret. Var der tale om bestillingsarbejde? Var tyvene professionelle? Var malerierne på vej ud af landet? Skulle det ske til vands?
Ét bud er, at tyveriet blev begået af glade amatører, der efterfølgende blev forskrækkede over den pludselige opmærksomhed. Teorien, som Frederikshavns politi i dag hælder mest til, underbygges af, at Skagen igennem længere tid har været plaget af en række tyverier.
Grethe Skovmand er dog overbevist om, at tyvene vidste, hvad de gik efter. Malerierne hænger bag en dør, som for det meste er slået op. Derfor er de til daglig ikke umiddelbart synlige for publikum. I ugen op til tyveriet spurgte nogle besøgende specifikt på netop disse malerier. Det kan have været et rekognosceringsbesøg.
Ét er dog, at tyvene har vidst, hvad de gik efter. Noget andet er, om de har haft en aftager? Og er det aftageren, der har fået kolde fødder?
Måske. Men omvendt kan opmærksomheden omkring sagen ikke være kommet bag på en professionel kunstsamler. Både mediedækningen og indberetningen til Interpol var forventelige.
Tilbage står, at malerierne kunne være gået tabt. Derfor har museet i samarbejde med en konsulent strammet op på sikkerheden. Tyvene har simpelthen haft for let spil, og det skyldes først og fremmest held, at malerierne vendte tilbage.
»Jeg er overbevist om, at det er takket være medierne, at tyvene har indset, at de ikke kunne slippe af med malerierne,« siger Grethe Skovmand. Pressedækningen har desuden haft den sidegevinst, at interessen for museet et steget betragteligt.
»Det er nok rigtigt, hvad man siger: Dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Men vi havde nu helst været foruden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu