Læsetid: 4 min.

Når træneren er større end klubben

Michael Laudrup kan ikke fyres, siger Brøndby-direktør Per Bjerregaard, som efterlyser fairness og faglighed i pressens behandling af Michael Laudrup
4. november 2002

Fodbold
»Er det sjovt at være træner i Brøndby?«
»Det er spændende,« svarede Michael Laudrup.
I spørgsmålet – og svaret, der faldt så timet og rammende som en af Michael Laudrups bande-afleveringer, opsummeredes jobbets indre modsætning - og måneders eksterne spekulationer og diskussioner om, hvordan Danmarks største boldspiller egentlig trives med ansvaret som chef og træner i sin gamle klub.
Det mindede om dengang i Allan Simonsens storhedstid, hvor en dansk fodboldreporter spurgte tyskeren Udo Lattek, om det var et drømmejob at være træner i FC Barcelona?
»Drømmejob, hvad mener De, Mensch!« vrissede Udo Lattek tilbage.
På dette plan i trænerbranchen eksisterer sjov og drømme kun i ekstremt små doser – og i yderst afmålte øjeblikke. Som små sjældne glimt af lykke.
Dem har der ikke været så mange af for den 38-årige Brøndby-træner. Hverdagen handler om realiteter og resultater, præstationer og penge, udfordringer og spekulationer. Også i dag, hvor Brøndby er på 4.pladsen efter weekendens nederlag til AGF.
SAS Ligaen er tæt med seks points fra Brøndby på fjerdepladsen til Viborg på sidstepladsen. Et nederlag, så ligger man nede i midten igen, som Laudrup siger.
Samtidig med, at han venlig, bestemt og lidt træt afviser at gøre status efter 14 af sine egne og efteråret første 18 spillerunder.
»Du er den femte eller sjette, der spørger, men jeg har sagt nej til uanset om det var efter den første måned eller de første 100 dage. Vi er midt i et forløb med mange ubekendte, også omkring spillerstaben. Forsvinder der to, fem eller slet ingen, når transfervinduet åbnes igen til nytår. Så kom igen den 1. december, når vi har spillet mod Køge, så kan jeg vurdere det første halve år på baggrund af en afsluttet efterårssæson,« sagde Michael Laudrup efter træningen forleden.
Det er muligt, at han ville have undgået at svare på, hvordan kritikken af spillerfyringerne lige før hans tiltrædelse den 1. juli og af det svingende spil havde påvirket ham. Og det er muligt, at han ville have kommenteret sladderen om hans fyring eller frivillige afgang som det, den er, sladder.

Intet uventet
Ambassadøren Michael Laudrup har altid været dygtig til at glide af på nærgående tacklinger fra modspillere og medier. Og han har lige fra teenageårene beskyttet sig selv mod den offentlige omtale og den offentlige mening med en usynlig skal som urimeligheder, usaglighed og rene røverhistorier prellede af imod. En måde at leve på – og at overleve på – som et fundamentalt venligt menneske, der altid har været berømt og beskrevet.
Det nye er, at han har sat nogle skarpere grænser og tilladt sig at vrisse lidt af negative journalister. Det nye er også, at journalister har været knotne på Michael Laudrup, fordi han har ladet dem vente urimeligt lang tid uden for det hermetisk lukkede omklædningsrum efter kampe og træning.
Laudrups internationale trænerstil i forhold til medierne passer hverken til dansk tradition eller Brøndbys profil som en klub med åbenhed og nærhed. Og hans Brøndby-hold har altså heller ikke spillet så henrivende, at de nye (vente)tider bare er blevet godtaget.
Det er i krydsfeltet mellem spilleren Laudrup, som man kender, og træneren Laudrup, som man ikke kender, at rygterne, om hans afgang – frivillig eller påtvunget – er opstået . Med baggrund i opfattelsen af, at spillerne ikke kan omsætte hans stilistiske ambitioner, og han ikke har opfyldt Brøndbys forventninger.
Den udlægning er helt ude i hampen, fastslår Brøndbys direktør Per Bjerregaard.
»Latterligt, helt latterligt,« gentager han, når han konfronteres med skriverier og rygter om klubbens utilfredshed med den nye træner, fordi spil og resultater har været helt anderledes og dårligere end forventet.
»Der er intet uventet i det, vi har leveret på banen i efteråret med Michael Laudrup som træner. Jo, det var uventet, at vi tabte til Levski Sofia UEFA Cupen, dem skulle vi have slået. Men eller kommer intet bag på mig. Jeg vidste, hvor svært det første halve år ville blive, fordi Michaels betingelser var meget vanskelige. Og vi ved, at det tager tid at ændre spillestilen fra at sparke bolden fremad til at spille den fremad for nu at sige det lidt firkantet,« siger Bjerregaard.
»Derfor er det latterligt at fable om fyring af Michael Laudrup. Han kan ikke fyres i Brøndby, aldrig nogensinde,« siger Bjerregaard.

Laudrup større end klub
Selv om Brøndbys motto er: Supra societatem nemo – ingen over klubben – så er der én undtagelse, Michael Laudrup, erkender direktøren.
»Og ja, du har ret i, at man ikke kan fyre en mand, der som Michael er større end klubben,« siger manden, der i tre årtier har personificeret Brøndby.
Per Bjerregaard undrer sig over, at en del af pressen har været negativ over for Laudrup i stedet for at glæde sig over, at Danmarks største fodboldnavn valgte at begynde sin trænerkarriere i en dansk klub. Og han mener, at Laudrup fik en uretfærdig og skæv start, da han blev fremstillet som bøddel, da et dusin spillere før hans første arbejdsdag fik at vide, at de ikke indgik i hans planer.
»Men det var jo det eneste rigtige og fair at give dem fri til at søge andre klubber, når han både påviste – og vidste, at de aldrig ville komme til at spille på vort Superliga-hold,« forklarer Bjerregaard.
Historien indikerer også, hvorfor toptrænere oftere ser lidt trætte end smilende ud. I den retning er Michael Laudrup ingen undtagelse. Det er hverken et drømmejob eller en leg både at ville det gode spil og skulle vinde.
Men det er spændende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu