Læsetid: 4 min.

I nærkontakt med politiet

Nærpolitiet skulle skabe tryghed i nærmiljøet og gøre betjenten til en folkekær panserbasse, men det er bare ikke sket, siger kriminologerne. Det er en lang proces, siger Frederiksberg Nærpoliti
28. november 2002

Niels Peter Jensen deler ikke sin tid op i arbejdstid og fritid. Nogle dage er han privat aktiv på ungdomsskolen. Andre dage er det arbejde, når han går en tur gennem kvarterets gader. Et kvarter, der tidligere var kendt som både uroligt og utrygt. Kvarteret Stjernen har modsat det øvrige Frederiksberg været en slags signal om både urolige unge og blandede kulturer.
»I overført forstand har jeg altid uniform og kasket på, når jeg er på arbejde. Så jeg glemmer ikke, hvorfor jeg er her. Men jeg brænder for selve arbejdet med de unge. Og i den forstand er der ikke den store forskel mellem arbejdet og fritiden,« forklarer den 48-årige nærbetjent, der har været i politiet i 26 år.
Men målt med tidligere er der stor forskel. Niels Peter Jensen fungerer praktisk som fast udstationeret betjent i det socialt belastede kvarter. Sammenlignet med hans arbejde, inden nærpolitistationen blev oprettet, er der tale om en helt anden verden.
»De unge kalder andre betjente for røvhuller. Mig respekterer de. Det hænger nok sammen med, at jeg på en eller anden måde er blevet en del af deres hverdag.«

Tommelfingeren ned
Seks forsøg med nærpoliti får ellers eksperter til at vende fingeren nedad for ideen om et politi meget tæt på lokalområdet.
»Hvis politikerne troede, at et meget synligt nærpoliti er det samme som at skabe trygge borgere i et trygt samfund, så må vi nærmest konkludere det modsatte. Det kan være en spildt indsats.«
Forskningsadjunkt Lars Holmberg fra Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet har sammen med professor Flemming Balvig evalueret de seks forsøg med nærpoliti. Og de synlige nærpolitistationer i Helsingør, Hundige, Esbjerg, Hadsten, København og Frederiksberg får ikke høje karakterer af forskerne.
»De fungerer kun i visse tilfælde. Det kan gøre det lettere for politiet at samarbejde med andre myndigheder om konkrete problemer. Der er også eksempler på, at det har været lettere at styre for eksempel urolige unge, når en betjent har fået så godt kendskab til et område, at han næsten kender hver enkelt. Men generelt er tanken om et synligt politi via en nærstation ikke lykkedes. Og det skyldes, at folk ganske enkelt ikke siger, at et synligt politi betyder, at man er mere tryg.«
Lars Holmberg peger på, at politiets indsats skal være meget mere målrettet.
»En betjent på en villavej er der ingen grund til. Vi er sådan indrettet, at vi faktisk er ganske trygge i vores kendte omgivelser. Det er helt anderledes, hvis du tager til en S-togsstation i aftentimerne. Her vil de fleste føle sig på udebane, og så er der mulighed for den utrygge fornemmelse. Her kan politiet derfor gøre en stor forskel ved at være synlig. Altså der, hvor folk virkelig er utrygge. Næsten alle folk siger, at de gerne vil have mere politi. Men når man måler efterfølgende, så svarer folk, at de ikke blev mere trygge. Derfor skal politiet nøje udvælge, hvor de vil være synlige, for det virker kun lige i det pågældende øjeblik,« mener Lars Holmberg

På forkant med tiden
Niels Peter Jensens chef hos nærpolitiet, Anders Pilegaard, mener heller ikke, at mere politi på gaden nødvendigvis giver større tryghed. Men han mener heller ikke, at det er formålet med nærpolitiet.
»Det, at vi er synlige, gør ikke den store forskel. Det handler derimod om, at vi skal være lidt på forkant hele tiden. Og det er en lang proces, vi først så småt er kommet i gang med,« siger Anders Pilegaard. Han har taget imod på sit lille kontor hos nærpolitiet, der holder til i et ældre hus i gule sten midt på Frederiksberg.
Arbejdet i nærpolitiet handler i højere grad om samarbejde med folk og institutioner i lokalmiljøet, mener han: skoler, kommune, beboerforeninger, viceværter osv. Og så sætte målrettet ind på områder, der fylder meget i det daglige politiarbejde: en bølge af tyverier, gadebander, narkomaner osv. ved at inddrage hele netværket og være lydhøre. Men det er ikke et arbejde, der umiddelbart skaber en større følelse af tryghed hos den enkelte beboer, og det præventive arbejde kan man først se resultatet af om flere år.
Men for nærbetjent Niels Peter Jensen er ideen med et nært politi allerede lykkedes rigtig godt.
»Jeg kan godt forstå, at det ikke altid er den rigtige løsning, at man sender betjentene ud i uniform. Men i mit eksempel synes jeg, at det gør kvarteret mere trygt. I dag tør folk anmelde ulovlige ting. Det gjorde de ikke tidligere. Det, tror jeg, hænger sammen med, at de nu ved, at jeg griber det an på en anden måde.«
En del af arbejdet består også i at holde tæt kontakt til de såkaldte ’utilpassede unge’ i området.
»Vi skal spille med i kulissen, og prøve at holde dem fra at ryge i fængsel,« siger Anders Pilegaard. Niels Peter Jensen giver et eksempel.
»Vi fik ændret en fængselsstraf til en betinget dom for en ung mand. Men så fulgte der også krav med til den pågældende. Han skulle ikke begå kriminalitet. Men han skulle også begynde en uddannelse. Det er to år siden. Og det går stadig godt. Sådanne aftaler kan jeg indgå, fordi jeg er så tæt på miljøet.«
Men Anders Pilegaard ved også, at det har været et dårligt tidspunkt at starte nye initiativer.
»Siden 11. september sidste år har vi haft mange ekstra-opgaver, og EU-formandskabet fylder meget nu, så der har måske ikke været de nødvendige ressourcer til at få nærpolitiet kørt ordentligt i gang. Nærpolitiets opgaver kræver, at man tager sig tid « siger Anders Pilegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her