Nordisk-prisen til Rukov
(2. sektion)
Filmpris
For første gang gives produktionsselskabet Nordisk Films pris til et skrivende filmmenneske.
Efter at instruktørkapaciteter som f.eks. Lars von Trier, Søren Kragh-Jacobsen og Lotte Svendsen har modtaget den årlige pris, er det nu blevet Mogens Rukovs tur. Rukov er manuskriptlærer på Filmskolen og medforfatter til adskillige Dogmefilm.
Onsdag i næste uge vil kulturminister Brian Mikkelsen overrække prisen til Rukov og fremhæve hans betydning som underviser, inspirator og forfatter for flere generationer af filmskabere.
Det sker på Nordisk Films Scene 2 i Valby.
Beløbet 96.000 kr. er fremkommet ved at gange Nordisk Films alder med 1.000 Rukov kan altså være glad for, at Nordisk nok er verdens ældste aktive filmselskab!
Medlemmer af priskomitéen er Anne Wivel, Peter Schepelern, Poul Nesgaard og Søren E. Jakobsen.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »