Læsetid: 4 min.

Nr. 32 er nr 1.

En af de afgørende forskelle på Brøndby og FCK er holdenes angribere. Mens Peter Madsen ikke kan finde vej til netmaskerne, udnytter Peter Møller både nulchancer og direktørerne
4. november 2002

Fodbold
Mange steder i fodboldens Europa har dette efterår været præget af den gråmelerede middelmådighed – og fraværet af rigtige tophold.
Manchester United, Arsenal, Bayern München, Bayer Leverkusen, Real Madrid og Barcelona er eksempler på stjernebesatte mandskaber, der har spillet under deres egen standard i deres nationale turnering, eller i den indledende fase af Champions League. Mest fatalt har faldet været for Bayern München, der hverken går videre i Champions League eller
UEFA Cupen, selv om sydtyskerne ifølge klubbens største koryfæ, Franz Beckenbauer, mønstrer det bedste hold nogensinde.
Den hjemlige SAS Liga har generelt ikke været nogen undtagelse. Et misk-mask af mærkelige resultater med 2-1 sejren i Brøndby til de nyoprykkede fritids-prof'er fra Køge som det mest opsigtsvækkende. Men AaB’s hjemmenederlag til Brixtofte-, fallit- og fusionsplagede Farum og OB’s 5-0 nederlag til Esbjerg cementerer opfattelsen af en mesterskabsliga, hvor jævnbyrdigheden ikke er udtryk for, at flere er blevet bedre, men at toppen er nivelleret ud.

Klasseforskel
Europæisk set er Danmark også fodboldmæssigt et land uden høje bjerge. Brøndby blev elimineret i af Rosenborgs norske mestre i kvalifikationen til Champions League, og af de bulgarske fra Levski Sofia i UEFA Cupen, hvor Djurgården, der i lørdags blev svenske mestre, ekspederede FCK ud i 1. runde.
Det resultat har pletten på FCK’s image som tophold. Men hvor Michael Laudrups Brøndby-spillere stadig ikke kan træde ud af deres egen skygge, score på chancerne og vinde deres kampe – i lørdags blev det 1-2 mod AGF i Århus – så er FC København siden trådt i karakter og har nu materialiseret sig som SAS Superligaens absolutte og eneste tophold.
4-0 blev det i går over Farum, der ellers har været et nyt og positivt indslag i ligaen. Men i Parken var der klasseforskel i en match, der var afgjort efter 13 minutter på mål af ’nummer 32’ – alias Peter Møller – og færingen Todi Jónsson.
De to sidste mål i de sidste syv minutter inden pausefløjtet signerede forsvareren Bo Svensson og Peter Møller-afløseren Christian Lønstrup.
Det var FCK’s syvende kamp i træk uden nederlag, og den sjette sejr.
Netop det at vinde de kampe, der skal vindes, undgå at tabe de dage, hvor spillet ikke kører, er det, der karakteriserer et tophold. Selvfølgelig kombineret med kampe, hvor spillet også de godt.

Møller nummer et
I går spillede FC København 45 minuttes rigtig god fodbold med tempo og dynamik i kombinationerne og bid i afslutningerne. Man kan sige, at Farum lettede opgaven ved at gå ud og spille med og forsøge at vinde i stedet for at grave sig ned og spille på de lange violiner op ad banen til frontløberen Jeppe Tengbjerg. På den anden side var det FCK’s hurtighed og skarpe aftræk, der sænkede Farum.
Ved alle fire mål manglede der totalt opdækning og forsøg på at tackle eller blokere for afslutteren. Det gik kort og godt for stærkt for Farums forsvarsdirigent Martin Birn og hans folk.
»Okay, vi fik start, ethvert hold ønsker sig, hvor alt, hvad vi rørte ved, røg ind. Men der er også klasseforskel på de to hold, og når turneringen slutter til juni næste år, vil der være 15-20 points forskel på os og Farum,« forudsagde Peter Møller.
Angriberen, der ikke var noget hit, da i sidste sæson blev købt hjem fra bænken i spanske Oviedo og fik trøje nummer 32, personificerer FCK’s spilmæssige udvikling i dette efterår og en førerposition med otte point ned til nummer to Esbjerg. Møller scorede i går for tredje kamp i træk, da han stemplede Todi Jönssons hurtige indlæg fra venstre flanke forbi Henrik Zarp i Farum-målet. Og ’nummer 32’ er nu nummer 1 på topscoerlisten med otte mål. Selv om det er sammen med AGF’s Morten Poulsen, har FCK’s ret, da de i går skrålede, at der ’kun er en nummer 32’.
Stik modsat er det med Brøndbys topscorer fra sidste sæson Peter Madsen, der trods sidste uges vindermål mod AaB stadig ikke har den timing og beslutsomhed, der er forskellen på at score på score på både 100 procents tilbud og nulchancer, som den Møller i går udnyttede. Netop det at målscoreren også scorer de mål han skal, er med til at skabe et tophold. I øjeblikket er det en af flere forskelle på førende FCK og blødende Brøndby.
FCK er ikke det absolut komplette hold, heller ikke i går. Thomas Røll folder ikke hele sit talent ud som venstrekantspiller. Det er ikke hans plads. Som Erik Mykland har spillet. Eller rettere ikke spillet som regissør i dette efterår, er det på tide, at træner Hans Backe lader Røll spille på den centrale midtbane, mens Mykland for en tid fortsætter sit spillemæssige forsvindingsnummer på bænken.
For Farum var efterårets andet besøg i Parken sandhedens time. Sidst tabte holdet i 90. minut på et mål sat ind af manden med Superligaens koldeste højreben, Peter Møller. Nu hvor topholdet spillede som tophold og nummer 32 blev nummer et, var der bare klasseforskel.
Det ville klæde Superligaen, hvis FCK holdt stilen efteråret ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her