Læsetid: 2 min.

Overflødig og nødvendig

Dansk 2-0 sejr i årets sidste landskamp
21. november 2002

Fodbold
Venskabskampen mellem Danmark og Polen i Parken i aftes afspejlede, hvem der har bukserne på i europæisk fodbold år 2002, og hvilke interesser, der prioriteres højest:
De europæiske storklubber og guldkalven Champions League står over landsholdene og EM-kvalifikationsturneringen. Anden plausibel forklaring er der ikke på, at den næstsidste onsdag i november – lige op til fire måneders landsholdspause – er afsat til venskabslandskampe på den europæiske terminskalender. Havde landsholdene haft prioritet, havde de spillet testkampe i september-oktober, som kunne bruges til noget med henblik på kvalifikationskampe i oktober-november. Opgør som Danmark-Polen i aftes er sportsligt overflødige, og sådan spillede danskerne også. De havde haft bedre af tre dages træning og en kamp mod et 1. divisionshold, hvor de kunne have vundet 12-0. Men samtidig er de kampe politisk nødvendige, for bruger landstrænerne ikke de få landskampsdage, de får bevilget, så sluger kamp- og indtægtshungrende klubber også dem.
Nu gjorde Morten Olsen ikke meget for at minimere meningsløsheden. Den lynhurtige, men teknisk tvivlsomme FCK-forsvarer Martin Albrechtsen var eneste nye mand i startopstillingen. Det kunne han have været sidste år på samme tid i en næsten lige så ligegyldig forestilling mod Holland. Dengang fik FCK’s Christian Poulsen sin debut – og han har siden været stamspiller, men Albrechtsen blev på bænken. I aftes fik FCK’eren chancen, men Polens ene angriber, nigerianskfødte Olisadebe, var ingen match. Så den rigtige Albrechtsen test må vente til foråret.
Når erindringen om polsk landsholdsfodbold går tilbage de olympiske guldvindere 1972 og VM-bronzevindere 1974 med Lubanski, Lato, Szarmach, Deyna og målmandsfænomenet Jan Tomaszewski var det et tegneseriehold, man oplevede i går.
I juni blev halvdelen af dem, der i aftes optrådte i Parken, reduceret til tinsoldater af Sydkoreas elitetropper. De blæste afsted som monsunen og havde vundet 2-0, før polakkerne havde opdaget, hvad der foregik. På det symbolske plan var det den gamle fodboldverdens definitive nederlag til den nye.
Under Michael Laudrups holdkammerat fra Juventus, Zbigniew Boniek, der efter VM afløste Jerzy Engel som landstræner, er det ikke blevet bedre. Hvordan Boniek i vinterpausen skal få et slagkraftigt hold ud af den flok boldskubbere og knoklere, der stolprede rundt på stive, kolde ben i Parken er mere umuligt at se end Polens entre i EU.
Jon Dahl Tomasson bragte med sit 23. mål i 47 landskampe Danmark på 1-0 efter 21 minutter. Polens forsvar så ikke godt ud, men det gjorde Milan-angriberens offside lugtende position på Christian Poulsens frispilning heller ikke. Det var 1. halvleg!
Jan Michaelsen og Thomas Røll havde lige afløst Schalke-duoen Sand og Christian Poulsen, da de med Rommedal som mellemmand spillede sig til 2-0 ved Røll.
Apropos Rommedal, så er det ufatteligt, så lang line PSV-lynet har hos Morten Olsen. Både i sammenligning med den bedre boldspiller Jesper Grønkjær og i forhold til den berettigede kritik af de danske fløjes (Rommedahl, Martin Jørgensen og Grønkjærs) indlæg til målmagerne Sand og Tomasson. De kommer for sent og for upræcist – katastrofalt for Olsens fløjbaserede angrebsspil. Men se til om, det fik konsekvenser for »Romme«, at han som sædvanligt høvlede bolden bagom eller over mål, når ikke centringerne var for korte og ramte polske forsvarere – eller for lange og ramte en af de blot 15.364 tilskuere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her