Læsetid: 3 min.

På udkig i det indre udland

Hvor taler den intellektuelle fra? Og hvad betyder postmoderne?
16. november 2002

International
Udsigt som indsigt. Som forfatterinden Gertrude Stein skrev: Man skal som forfatter bruge to lande. Man skal bo i et andet land for at skrive om det land, man kommer fra.
Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk bor i London, hvor han søndag sad foran sit fjernsyn og fulgte det tyrkiske valg.
»Valgene var bedre før i tiden,« skriver Pamuk i det engelske dagblad The Guardian:
»Ikke fordi de partier, jeg stemte på, plejede at vinde, men fornemmelsen af tragedie og festivitas var mere intens. Man følte man hørte til et bestemt land isoleret fra resten af verden. Hele nationen trådte sammen i stuerne derhjemme eller i tehusene og råbte af glæde eller oftere af skuffelse, efterhånden som resultaterne tikkede ind.«
Og når det næsten endelige resultat lignede et fait accompli, var der stadig håb. Som de sagde i radioen:
»Vent til i morgen tidlig. Stemmerne fra landsbyerne ændrer resultaterne.«
Nu er der ifølge Pamuk ikke engang håb før valget. Alle vil gerne tro en lille smule på den nye mand Erdogan. Men mest af alt er han et instrument til afstraffelse af den seneste regeringskoalition som bærer ansvaret for den største økonomiske krise i nye tyrkisk historie.
»Det eneste, der nu forener tyrkerne, er hadet til den gamle regering. I et land tynget af problemer, belastet af gæld og med millioner af arbejdsløse og fattige, er humor måske den eneste distraktion fra de katastrofer, der venter. Måske tjener den nostalgiske erindring om fordums valgstemninger det samme formål.«

Indre udland
Den tyske filosof Axel Honneth advokerer i en ny tysk antologi om de intellektuelles rolle og kvaliteter for noget, han kalder ’det indre udland.’
Honneth skelner mellem de normaliserede avisintellektuelle som lever i dagspressen og de intellektuelle, der taler et andet sted fra. De normaliserede avisintellektuelle er inden for det spil, som man skal stå helt udenfor for at bedrive samfundskritik. Man skal tale fra sit indre udland for at iagttage ’den sociale sfæres struktur i sin helhed’.
Den amerikanske sociolog Michael Walzer mener ikke, man skal have en videnskabelig samfundsteori i ryggen for at rykke ud som intellektuel. Den gode intellektuelle er ifølge Walzer kendetegnet ved mod uden hang til billig provokation, medlidenhed uden tilbøjelighed til nemme offersympatier og gode øjne. Den intellektuelle skal »tro på, at nogle er bedre end andre til at sammenfatte det sete i et overblik. Denne evne betragter jeg som en moralsk kvalitet; det er en slags realistisk sensitivitet.«

Postmoderne betyder
Den polskfødte sociolog Zygmunt Bauman bor London. Så han lever både i det man almindeligvis forstår som udlandet, og han taler som socialvidenskabsmand fra sit indre udland.
I det nye polske tidsskrift Kritik og Humanisme tager Bauman afsked med postmodernismen. Begrebet om det postmoderne var ifølge Bauman et begreb om en afslutning. Det var en erkendelse af de moderne udlægningers fallit. Men det var ikke en tilfredsstillende karakteristik af det, der er trådt i stedet:
»Postmodernismen har gjort sit arbejde. Den har ryddet feltet for de fortolkninger, der ikke længere er gyldige. Den skabte debat og satte en ny retning for undersøgelserne. Men det var det. Nu må vi prøve at sige mere om vores aktuelle verden, end at den ikke er, som den plejede at være. Vi bliver nødt til at risikere en positiv teori om det nye.«
Og Bauman afskediger ved samme lejlighed konkurrerende fortegn til det moderne.
»Senmoderme – hvor sent er senmoderne? Og hvad skulle komme efter: Meget sent moderne?«
Forestillingen om det senmoderne synes at foreslå modernitetens afslutning. Men alligevel anvender man ypperligt moderne termer til at betegne tilstanden efter afslutningen. Man taler om varernes og kapitalens frie flow og om processer der underminere de forudgivne sociale livsformer:
»Man taler om flow i en flydende modernitet – men det er for meste banale observationer så selvindlysende som at vinden blæse eller floden flyder.«
»Al modernitet betyder uophørlig modernisering – der er ikke noget moderne stadium, kun en proces. Modernitet ville ophøre med at være modernitet i det øjeblik processen stoppede og blev til et stadium. Al modernitet består i at opløse overleverede strukturer eller i det mindste i at svække dem.«
Bauman fastholder sin gamle definition af det postmoderne:
»Postmoderne betyder modernitet minus de moderne illusioner.«
Det betyder f.eks, at man ser et valg på tv uden at glæde sig til resultaterne fra landsbyerne foreligger næste dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu