Læsetid: 3 min.

Prags Mandela takker af

Præsident Vaclav Havel er den eneste dissident fra sovjet-æraen, der er modnet til demokratisk statsmand. Få uger efter NATO-topmødet, siger han farvel til politik
21. november 2002

Portræt
PRAG – Politik har et enkelt mål: At øge menneskenes respekt for hinanden. Det er læresætninger som disse, der har skabt en særegen aura omkring Tjekkiets præsident Vaclav Havel.
Og ordene står ikke alene. Fløjlsrevolutionens stilfærdige helt med overskægget har i årtier bakket ord op med konsekvent handling. Mandens integritet kan nærmest ses på afstand. Og det er ikke blevet sværere at få øje på den, efter at han har lagt sin ellers evindelige cigaret efter en lungekræft-operation for fem år siden.
»Havel er lidt som et skjold for Tjekkiet. Han er vores Nelson Mandela. Når han går af om nogle måneder, finder verden måske ud af, at vi bare er endnu et østeuropæisk land med korruption, fattigdom og andre problemer,« siger præsidentens tidligere rådgiver Jiri Pehe, der i dag er rektor for New York University i Prag, til Information.

En troværdig politiker
Før Havel går af til februar, kan han afrunde sin 13 år lange politiske karriere med endnu et højdepunkt, når Tjekkiet på København-topmødet bliver optaget i EU.
Han var også en central drivkræft, da NATO i 1999 tog Tjekkiet ind sammen med Polen og Ungarn.
»Hans moralske og personlige troværdighed gjorde det meget lettere for os, at reagere positivt, da Clinton-regeringen overvejede spørgsmålet om NATO-udvidelsen i midten af halvfemserne,« siger USA’s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright.
Havels arbejde med at overbevise de dengang tvivlende amerikanerne om, at NATO-udvidelsen var en god, langsigtet investering i sikkerhed og stabilitet, mens EU tøvede med at optage østeuropa, bærer frugt i Prag i denne uge.
Her vil NATO-topmødet beslutte ikke alene, at optage de fem lande, der også er på vej ind i EU sammen med Tjekkiet, men tillige Rumænien og Bulgarien, som EU har sat på ventebænken en række år endnu.
Det er derfor kun rimeligt, at Havel står som vært for NATO-begivenheden. Modsat den polske elektriker og Solidarnosc-leder fra Gdansk, Lech Walesa, har Havel som den eneste østeuropæiske personlighed formået at gennemføre udviklingen fra forfulgt dissident under kommunismen til moden statsmand under demokratiet.
Havel var af god middelklasse baggrund, og intet pegede på, at han skulle ende i politik.
Men netop middelklassebaggrunden forhindrede ham i at få plads på universitetet i den tjekkoslovakiske arbejderstat. Så Havel blev dramatiker i 60’erne, og efter den sovjetiske invasion og kvælningen af Prags forår i 1968 blev han en undergrundspersonlighed, hvis satiriske teaterstykker blev et vigtigt moralsk våben mod Sovjet-styret og dets tjekkiske lakajer.

Bare et menneske
Undervejs kostede det ham fem år i fængsel. Men modsat forfatterkollegaen Milan Kundera, der endte i Paris, sagde Havel nej til tvungent eksil og forsatte kampen.
Først med Charter-77-erklæringen i Helsinki, og siden i Borger Forum helt frem til kommunismens sidste dage i oktober 1989, hvor Havel fra en balkon på Wencelas-pladsen udråbte kravet om fri valg.
Få måneder efter den fredelige omvæltning, der blev døbt fløjsrevolutionen, blev Havel valgt til præsident, og forsatte indtil han gik af i 1993, da landet mod hans vilje blev splittet i Tjekkiet og Slovakiet. Dette tilbageslag hindrede dog ikke, at Havel hurtigt blev genvalgt.
Til februar 2003 efter to perioder som Tjekkiets præsident er det imidlertid uigenkaldeligt slut. Mens hans internationale renommé stadig er i top, er hans hjemlige popularitet faldet.
Havel, der ikke har udpeget nogen oplagte efterfølgere, efterlader et vakuum, og der er i politiske kredse en vis irritation over hans tunge præsidentielle indblanding i daglig politik, ligesom han støtte til et føderalt EU tirrer den konservative leder Vaclav Klavs.
Endeligt har hans glans taget skade af ægteskabet med den næsten 20 år yngre skuespillerinde Dagmar Veskrnova, som han giftede sig med i 1997, mindre end et år efter hustruen Olga Splichalovas død. Hun var ligesom han selv en politisk skikkelse under kommunismen, og der blev rynket kraftigt på næsen af Havels brud på uskreven etikette.
»Det var som om, folk fandt ud af, at deres idol bare var et menneske,« siger Jiri Pehe. Rygtet vil vide, at Havel nu regner med at vende tilbage til sin forfattergerning. Hvis inspirationen skulle mangle, vil der helt sikkert være bud efter ham som foredragsholder i det altid omrejsende cirkus af eks-præsidenter med en god historie eller to at berette fra verdenshistoriens skarpe hjørner.

Vaclav Havel
er 66 år og var i 60’erne dramatiker. I 1968 gav hans satiriske produktion ham fem år i fængsel. Han ledte den civile opstand i Tjekkiet, der førte til kommunisternes fald, og blev præsident i 1989

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu