Læsetid: 3 min.

Rådvildheden råder i Quito

Verdens mest vidtrækkende frihandelsaftale er løbet ind i problemer. Politikerne er uenige, forretningsfolk er i vildrede og befolkningen protesterer
2. november 2002

Quito – Ministre fra 34 lande fra det amerikanske kontinent mødtes i går i Ecuadors hovedstad, Quito, for at sætte skub i forhandlingerne om verdens mest vidtrækkende frihandelsaftale nogensinde.
Den fælles Quito Erklæring skal markere, at man rykker nærmere en panamerikansk frihandelszone med deltagelse af alle landene på kontinentet (minus Cuba), så den kan træde i kraft som planlagt senest den 1. januar 2005. USA og Brasilien overtog i fællesskab formandsskabet for processen.
Det er dog ikke lykkedes at bygge bro mellem USA på den ene side og de fleste latinamerikanske lande på den anden side, som kæder en aftale om gradvis fjernelse af told på handel på kontinentet sammen med spørgsmålet om landbrugssubsidier. USA har de sidste 10 år givet 120 mia. kr. i subsidier til sit landbrug.

Optimisme væk
Man er langt fra den optimistiske tone i 1994, da samtlige kontinentets præsidenter gav hinanden hånden på at oprette en toldunion fra Alaska til Ildlandet. I dag ønsker USA at accelere processen, således at man kan nå frem til den historiske aftale om muligt inden den oprindelige frist i januar 2005.
Men ikke mindst Brasilien – der står for 40 procent af Sydamerikas handel – skubber på, for, at USA lever op til sine fine ord om ligeværdig handel. USA henviser til, at spørgsmålet om subsidier til landbrug må løses globalt i verdenshandelsorganisationen WTO. På sidste års topmøde i Doha bremsede specielt EU en landbrugsaftale.
Stadig flere i regionen er skeptiske over for FTAA-aftalen (Freet Trade Area of the Americas). I Brasilien kaldte den nyvalgte præsident, Lula da Silva, FTAA i sin nuværende udformning for »en nordamerikansk kolonisering« af Latinamerika. Han vil dog fortsætte forhandlingerne.
I Venezuela har præsident Hugo Chávez lovet en folkeafstemning om medlemskab. I Argentina er der nyvalg til marts, og der er generelt udbredt utilfredshed i befolkning med en meget liberal politik, som man giver skylden for landets katastrofale økonomi.

Forretningsfolk i vildrede
Et møde for næsten 1.000 handelsansvarlige og forretningsmænd fra hele regionen fandt sted som optakt til topmødet. Her var rådvildheden udpræget.
Mange virksomheder i regionen ser enorme muligheder i at få adgang til et marked med 320 millioner købedygtige forbrugere i USA og Canada.
Latinamerikas økonomi har udsigt til en nedgang på 0,2 procent i år. 40 procent af latinamerikanerene lever i dyb fattigdom.
»Dette er en unik chance for kontinentet,« udtalte præsidenten for de latinamerikanske handelskamre, Joaquín Zeballos.
Gennem frihandelsaftalen NAFTA med USA og Canada er det lykkedes Mexico at tredoble sin eksport til USA. Kritikere peger dog på, at forurening og fattigdom er stigende.
Lav produktivitet gør det svært for latinamerikanske virksomheder at konkurrere. NAFTA har betydet, at mange mexicanske bønder er søgt ind til byerne. Mexico importerer i dag majs til sine berømte majspandekager.

Protester
Forhandlingerne om FTAA -aftalen, der foregår bag lukkede døre, fordømmes af de store fagforeninger og indianske organisationer på kontinentet.
Tusinder af indianere fra Ecuadors landdistrikter og fra Colombia og Peru er kommet til Quito. 10.000 marcherede torsdag og blev mødt af tåregas. Flere blev såret bl.a. to børn. Dagen inden blev en McDonald’s butik symbolsk besat af en kvindegruppe.
Blanca Chacoso fra den magtfulde organisation for Ecuadors indianere (40 procent af befolkningen), CONAIE, forudser, at oprindelige folk vil blive udslettet som følge af FTAA.
»Internationale aftaler om oprindelige folks rettigheder vil blive tilsidesat af handelshensyn,« sagde hun. »Handelsaftaler tager ikke højde for indianske folks kollektive, historiske rettigheder til territorier eller til f.eks forfædrenes kendskab til plantemedicin. Det handler altid om virksomhedsrettigheder.«
FTAA-aftalen er på mange måder mere vidtgående end NAFTA. Kritikere mener, at nationalstaterne mister deres rolle. Udenlandske selskaber kan f.eks. gå ind og byde på tidligere offentlige opgaver – også inden for uddannelse og sundhed. Og transnationale selskaber kan kræve erstatning for tabt indtjening, hvis stater har indført f.eks. såkaldt hæmmende miljømæssige begrænsninger.
Tilrejsende aktivister – miljøfolk, modstandere af gensplejset landbrug, menneskerettighedsforkæmpere m.v. – frygter, at handelsmæssige betragtninger vil tilsidesætte hensyn til deres mærkesager.

*Niels Boel er journalist udsendt af U-landsorganisationen Ibis til Syd-
amerika.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her