Danskerne betaler i år et rekord stort beløb for at få retssager afgjort.
I alt 502 millioner kroner ruller ned i statskassen i form af retsafgifter fra domstolene, viser nye tal fra Domstolsstyrelsen. Det er en stigning på 112 millioner kroner siden 1998.
Gevinsten får nu Dansk Folkeparti til at lægge pres på finansminister Thor Pedersen (V). Prisen på en retssag skal ned, lyder kravet:
»Størrelsen af pengepungen skal ikke bestemme, om en borger har mulighed for at få en sag afgjort,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF). Også SF støtter kravet om billigere retssager.
Finansminister Thor Pedersen overvejer nu at sænke den stærkt kritiserede afgift:
»Men først afventer jeg Retsplejerådets betænkning om konsekvenserne af den forhøjede retsafgift,« siger Thor Pedersen.
Rådet afslutter næste år en vurdering af retsafgiften, som i 2001 blev fordoblet.
Dommerkritik
De danske dommere opfordrer på baggrund af de stigende priser for retssager regeringen til hurtigst muligt at indføre et loft over, hvor mange penge, den enkelte borger kan komme af med for en sag.
»Et loft over prisen er næsten nødvendigt. Retsafgiften virker i dag som en hindring for borgernes adgang til domstolene. Sat på spidsen, så er afgiften på kant med menneskerettighederne,« siger Dommerforeningens formand Henrik Linde.
Dansk Folkeparti mener, at afgiften skal ned, når næste finanslov forhandles på plads.
»Vi har set eksempler på, at en borger i Danmark skal af med 130.000 kroner for en sag som i Sverige ville koste 250 kroner,« siger Peter Skaarup.
»Retsafgiften er en ren skatteskrue i dag, og prisen skal ned på et overkommeligt niveau for almindelige mennesker,« fastslår Dansk Folkepartis næstformand.
Alle borgere, der anlægger sag mod andre borgere eller mod staten betaler i dag retsafgift.
Prisen er to procent af sagens værdi. Hvis en borger for eksempel mener, at staten skal af med en million kroner i erstatning, så er prisen for at anlægge sag 20.000 kroner. Oven i det beløb kommer så bl.a. omkostninger til en advokat. Og en gebyr for at få sagen skrevet ind i domstolens kalender prisen er en femtedel af retsafgiften.
Kommer sagen for Højesteret, så stiger prisen til tre procent af sagens værdi.
I andre lande, Sverige for eksempel, koster det få hundrede kroner i gebyr at anlægge sag.
Årets dyreste sag er en mellem Københavns Havn og staten. Her har den selvejende institution betalt cirka 50 millioner i gebyr for at føre sag mod staten.
Regeringens pine
Den halve mia., som retsafgiften nu indbringer, kan dårligt undværes, når regeringen næste år tager fat på at sænke skatten.
Problemet er, at begge regeringspartier tog skarpt afstand fra forhøjelsen af retsafgiften fra 2001.
»Vi stemmer nej til nye afgifter og gebyrer,« forsikrede Thor Pedersen fra Folketingets talerstol, da retsafgiften blev diskuteret i december 1999.
»Enhver ved, at Venstre er imod flere afgifter,« sagde Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech.
Og den konservative retsordfører Helge Adam Møller fastslog, at den offentlige sektor ikke skulle bygges på nye afgifter:
»Derfor siger vi nej til dette forslag om en øget retsafgift,« sagde han.
Hvis regeringen vil holde sit ord, kan den øgede retsafgift nu afskaffes.
