Læsetid: 3 min.

Retfærdighedens teoretiker

John Rawls er død, 81 år gammel
29. november 2002

Nekrolog
John Rawls skrev ét hovedværk, Theory of Justice. Men det er sandsynligt, at eftertiden vil vurdere, at han hermed placerede sig som vor tids vigtigste politiske tænker og som hjemmehørende i den politiske filosofis kongerække sammen med Hobbes, Locke, Rousseau, Kant, Hegel og Marx.
John Rawls blev født i 1921 i Baltimore. Han begyndte sine studier på Princeton i 1939, men afbrød dem for at kæmpe som soldat i Stillehavskrigen. I 1949 tog han den filosofiske doktorgrad. Han blev professor på Cornell University, siden på Massachusetts Institute of Technology og i 1959 på Harvard, hvor han fortsatte sit virke til sin pensionering. Søndag døde han, 81 år.
I Theory of Justice vedgår Rawls klart, at han er inspireret af Lockes, Rousseaus og Kants forestillinger om, at det menneskelige samfund er indstiftet ved »en social kontrakt«. Hermed lægger han afstand til den utilitaristiske hovedstrøm i engelsksproget politisk filosofi. Utilitarismen ser samfundet som ét samlet organisk individ, hvis velfærd det gælder om at maksimere. Faren ved denne tankegang er imidlertid, at den kan tjene til at retfærdiggøre forværringer af levevilkårene for nogle få individer. Minoritetsgruppers interesser kan med andre ord ofres, såfremt dette sker for at sikre »størst mulig lykke for det størst mulige antal«.
I sit hovedværk søger Rawls at finde frem til en formel, der bedre kan forlige hensynene til social lighed, økonomisk effektivitet og politisk frihed, idet han insisterer på, at retfærdighed går forud for velfærd. Hans ræsonnementer kan forekomme indviklede, men de peger mod en entydig konklusion: Det gælder om ad rationel vej at identificere det sæt grundprincipper, der bedst kan fungere som basis for et samfunds fundamentale institutioner – nemlig ved at regulere tildelingen af rettigheder og pligter til individerne samt sikre en så fair fordeling af byrder og fordele i samfundet som muligt.
Rawls originale nytænkning af ’kontraktfilosofien’ udvikles i hans idé om den »oprindelige position«. Herved tænker han sig en situation, hvor frie og rationelle individer, der ønsker at fremme deres egeninteresse, står over for at vælge de retfærdighedsprincipper, der ligeligt skal definere vilkårene for deres fremtidige fællesskab. Rawls pointe er, at når de hypotetiske personer hverken kender deres rang, intelligens, funktion, køn, indkomst eller placering i fællesskabets hierarki, så er de nødsaget til at beslutte sig for præcis sådanne principper, der kan garantere dem hver især et maksimum af fordele – vel at mærke selv i det tilfælde, at deres stilling i samfundet skulle blive den mindst gunstige. Med andre ord: Da individerne ikke ved, hvem de selv er, bliver de nødt til at tage hensyn til alle, for at være sikre på at tage hensyn til sig selv. De principper, der vælges bag dette »slør af uvidenhed«, siger Rawls, vil slå fast, at »hver enkelt person skal have ligelig ret til den mest udstrakte grad af frihed, der er forenelig med, at andre har samme grad af frihed«.
Ifølge et andet grundprincip, som Rawls udvikler i Theory of Justice – differensprincippet – er »social og økonomisk ulighed kun retfærdig, hvis den stiller de dårligst stillede bedst muligt.«
Rawls udelukker altså ikke, at ulighed i et samfund kan være retfærdigt. Det forudsætter blot, at denne ulighed reelt kommer de dårligst stillede til gode. F. eks. fordi udsigt til en høj løn gør nogle borgere mere produktive end ellers, hvorved staten kan tilbyde flere skattefinansierede fordele til de dårligst stillede.
Politisk har mange set Rawls som tilhænger af en velfærdsstat efter skandinavisk mønster. Selv tog han aldrig konkret stilling for en given samfundsmodel. Hans idealsamfund er hverken egalitaristisk eller ligeglad med uligheder, når blot markedsmekanismerne er »frie«. Det er et samfund, hvor de positioner, der giver de største fordele, principielt er opnåelige for alle. Og hvor de minimale eller maksimale fordele, der opnås af nogle, bidrager til maksimal velfærd for de dårligst stillede. Hvordan denne retfærdighed skal udmøntes konkret er et evigt spørgsmål kan man mene, men den amerikanske filosof har tænkt det igennem på en sådan måde, at alle politiske tænkere fremover er nødt til at placere sig »i forhold til Rawls«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her