Læsetid: 2 min.

’Det er der ikke meget retssikkerhed i’

Der skal være større lighed mellem borger og staten i fri proces-sager, mener Anne Baastrup
28. november 2002

Der skal sættes ind mod den økonomiske forskelsbehandling af borgeren og statens advokater i fri proces-sager, og det skal være muligt at anke et eventuelt afslag på fri proces til en uvildig instans.
Sådan siger formanden for Folketingets retsudvalg, SF’s Anne Baastrup, efter at Information tirsdag kunne fortælle om de meget store forskelle i betalingen til statens og borgernes advokater i sager med fri proces.
Honoraret til sagsøgerens advokat fastsættes af domstolene, mens statens advokater i Kammeradvokaturet blot sender en regning med en timeløn til markedspris. Forskelle i betalingen til de to parter på 200-300 procent er ikke ualmindelige, og der er nu fremkommet eksempler med forskelle på op til 500 procent. Det er, påpegede advokat Christian Harlang tirsdag, en trussel mod retssikkerheden, fordi borgernes advokat har meget ringere arbejdsbetingelser end det offentliges.
Det får Retsudvalgets formand til at reagere: »Det interessante er, at den meget principielle sag, hvor sagens genstand ikke er mange penge værd, den får man relativt lidt for som advokat, mens man i sager, hvor der er store værdier indblandet, men hvor det principielle og juridiske ikke er så svært, får langt mere. Men det er meget vigtigt, at også økonomisk små sager med principiel rækkevidde kan komme for domstolene,« siger Anne Baastrup.
Hun foreslår derfor, at man i stedet for kun at kigge på sagens værdi også kigger på f.eks. tidsforbruget, og at man også laver en sammenkædning mellem de ressourcer, Kammeradvokaten bruger til at skrive regninger ud på, og det, som sagsøgerens advokater skal have.

Ringe retssikkerhed
For at forhindre at domstolene drukner i ’kværulantsager’ skal det være sådan, at man skal have en »rimelig grund« til at føre sagen – hvor man nu ser mere på, om man har udsigt til vinde sagen, mener hun. Søger man om fri proces, og Statsamtet siger nej, kan man klage til Civilretsdirektoratet, men det er ikke godt nok, mener hun:
»Civilretsdirektoratet sætter sig op ved siden af Højesteret og siger: ’Hvad kan jeg forvente, at Højesteret vil nå frem til’. Det er, synes jeg, en helt uacceptabel måde at træffe beslutninger om fri proces på. Det er der ikke meget retssikkerhed i.«
I stedet foreslår hun, at der oprettes et procesankenævn, hvor uvildige jurister vurderer, om der er en rimelig grund til at køre en sag.
Da Folketinget tirsdag diskuterede et SF-forslag om øget adgang til fri proces, var der bred opbakning til at bedre den almindelige borgers adgang til retssalene, og justitsministeren lovede, at Retsplejerådet inden jul vil aflevere en betænkning om den civile retspleje. Og allerede sidste år afleverede rådet en skarp kritik af de begrænsninger, der hindrer borgerne i at føre sager mod det offentlige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her