Læsetid: 2 min.

Da revyen slog gnister

11. november 2002

Spot
Revy har været noget særligt dansk. Dens grin, bid, smil og smæld var i over 100 år en vigtig del af landets offentlige liv. Revy og samtid spejlede sig i hinanden.
En sprække af ytringsfrihed er nødvendig for en revy. Den første danske dukkede op i frihedsåret 1849, den 31. december på Casino Teateret i København. Dens forfatter Erik Bøgh betegnede forestillingen som »en satirisk-allegorisk fremstilling af året, der netop var gået«. Den skulle kun have spillet tre-fire gange, men jubelen bar til flere måneder på plakaten og et opkog ved næste årsskifte. Så lod Bøgh genren ligge indtil 1869. Det års nytårsrevy trak til gengæld publikum helt frem til 1872. Senere forsøg fra Bøgh slog ikke an, og han døde som en gnavpot, der rakkede ned på revyers løsagtighed.

Dansk revys glanstid lå fra 1890-1965. Revyerne lokkede – eller formede – talenter blandt forfattere, komponister, musikere, malere og skuespillere. Fra midten af 1920’erne blev grammofonoptage-teknikken så god, at eftertiden ubesværet kan være med på en lytter. Selvfølgelig røg der flovsere på pladerne, men hold kæft og hør: Meget er fryd. I de overleverede lyde ligger også bidrag til national selvforståelse: Den vittigt kvidrende Marguerite Viby, urfjeldet Ib Schønberg, Liva Weels smægten og snert, Osvald Helmuths vanvid og vemod.
Det skete, man lånte toner fra udlandet- Sonny Boy, Parlez moi d’amour, Night and day. Men det meste var original, tryllende dansk musik: Kai Normann Andersen, Bernhard Christensen og Aage Stentoft.
Skal nummeret svirpe fra scenen og ind i folkesjælen, kræver det spids tekst. To af de fermeste visemagere var far og søn: Johannes Dam (1866-1926) og Mogens Dam (1897-1979). Deres produktive år er sammenfaldende med dansk revys guldalder, der tillige var storhedstiden for de satiriske julehæfter: Klods Hans, Blæksprutten og Svikmøllen. Ikke tilfældigt, for revyens penne, herunder de to Dam’er, skrev også hæfterne.

Hvorfor er dansk grin stivnet? Enkelt svar: Pengene er tørret ud. Der ikke meget at lokke talenter med. Siden 1960’erne har udenlandsk kulturimport fortrængt dansk produktion. DR-TV gjorde sig i en overgangsperiode til revyens scene i hvert hjem, men skal det været morsomt, skal det også bide. Og så er det ikke skærmegnet anno 2002, hvor det tilmed antages for givet, at revy umuligt kan fange det unge segment.
Nat med en lykkelig dansk tradition.

*DR2: Gyldne Timer, ca. 18.45: Mogens Dam og Stig Lommer i 1967-samtale om gamle revydage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu