Læsetid: 3 min.

Robust show i anledning af...

Nikolaj Nørlunds udsøgte pladeselskab Auditorium fejrede 1 års fødselsdag i Vega med såvel maner som en stribe minikoncerter med selskabets artister – alle fem!
30. november 2002

Koncert
Et vellykket og formfuldendt arrangement afvikledes i Store Vega torsdag aften under banneret Fight For Glory i anledning af det bette pladeselskab Auditoriums et-års fødselsdag. En sådan fest – for det var det, musikalsk som stemningsmæssigt – bør tolkes som tegn på den fuldt forståelige selvfølelse, der præger flere af landets små, uafhængige pladeselskaber lige nu. Hvor de fem gigantiske pladeselskaber, der sidder på 80-90 procent af markedet – og systemets hovednerve: distributionen – råber vagt i gevær og vånder sig over voldsomt faldende pladesalg, går de uafhængige deres egne uransagelige veje, hvor man er glad, bare pladerne tjener sig selv ind igen. Og man i øvrigt har fået udgivet noget, man kan være stolt af.
Der er grund til stolthed på Auditorium, som for små midler har slået et flot slag for kvalitet og vingefang inden for dansk undergrundsrock. Primus motor er sangskriver Nikolaj Nørlund, som ud over dansksprogede plader i eget navn udsender sange på engelsk med trioen Rhonda Harris, hvis anden vellykkede cd annoncerede Auditoriums ankomst sidste efterår. Samme trio åbnede ballet med den første af aftenens minikoncerter og lad det være sagt med det samme: Undertegnede har oplevet bedre koncerter med Nørlund, der denne aften skulle trække showet i gang, mens folk stadig kom dryssende. Men fine tolkninger af »Start OK« og Mark Eitzels »Western Skies« lyste op i et show, der ellers tangerede det rutineprægede.

Pur poesi
Nr. to på plakaten var Skanderborg-duoen Superjeg, der siden deres singer/songwriter-orienterede debut Alt er ego har bevæget sig i en rocket retning, hvilket hørtes på den klynge nye numre, de præsenterede med tung rytmegruppe og to ekstraguitarister. Gruppens sanger Peter Sommer Christensen er noget af et syn på en scene, når han med tilknappet duffelcoat giver et antishow, der også er en opvisning i antisang. Det ville sikkert være rædselsfuldt, hvis ikke det fungerede så godt. Man kan ikke andet end elske en mand, der så åbenlyst skider på gældende normer for korrekt vokalisering og forvandler sin indre stemme til den særeste klang. Stærkt.
Niels Skousen – ’the comeback kid’, som Sommer Christensen vittigt introducerde ham – gav med sit seje orkester 35 sublime minutter, hvor sange fra dette års blændende Dobbeltsyn blandedes med Skousen-klassikere som f.eks. en voldsomt omarrangeret »Det er så svært at nå frem«, »Havet« og en næsten lighterprovokerende »Herfra hvor vi står« – om end højdepunktet var en fornem »Det sker«. Skousens stemme lyder hele tiden, som om den er ved at briste, hvilket giver hans optrædender et så hudløst skær, at man næsten sidder på kanten af stolen. Det er dog kun med til at fremhæve styrken i et udtryk, der – når det er bedst – tangerer pur poesi. Værdigt.

Ikke som de andre piger
Aftenens højdepunkt stod dog den dårende Lise Westzynthius for med en stribe intense sange fra sin lovende, hyperfeminine debut, Heavy Dream. Akkompagneret af et fremragende orkester tog hun os med på en ekskursion ud i sindets dunkelkroge via et spindelvævsfint, missekattet og alligevel forbløffende robust show, hvor det lange pigebarn beviste, at hun i den grad ikke er som de andre piger i skolegården. Sangene, der på pladen ind i mellem kan blive næsten for sfæriske, fik et gedignt rytmisk løft, og Westzynthius viste sig i besiddelse af en sødmefuld og indtagende scenemaner, der gjorde hele foretagendet dobbelt attraktivt. Lur mig om denne talentfulde tøs ikke bliver det helt store ad åre. Stort.
Afslutningsvist indtog den slagkraftige rock/electronica-duo Test scenen med et maskinelt udtryk, der ikke undgår sammenligninger med alle fra Underworld til Tricky, uden at manifestere egenart nok til for alvor at vække andet end mild nysgerrighed. Dens to medlemmer er veteraner på indie-scenen, begge fremragende musikere, men ingen af dem er som sangere andet end lige hæderlige. Men det skal ikke ødelægge indtrykket af en tæt, fin og inderlig aften, hvor publikum var kommet for at nyde og musikerne i dén grad for at yde: Tak til alle involverede!

*Fight For Glory m. Rhonda Harris, Superjeg, Niels Skousen Band, Lise Westzynthius og Test, Vega, torsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu