Mere og mere tyder på, at Danmark bliver nødt til at løslade den tjetjenske toppolitiker Akhmed Sakajev. Billedet tegner sig, fordi russernes anklager ikke ser ud til at kunne føre til udlevering af Sakajev til Rusland.
I modsætning til de danske myndigheders hemmelighedskræmmeri har de russiske ikke holdt sig tilbage med at offentliggøre anklagerne mod viceministerpræsident Sakajev fra den tjetjenske eksilregering.
Den 5. november stillede den russiske offentlige anklager Sergej Fridinskij sig op på et pressemøde i Moskva og fortalte om otte anklagepunkter. De syv af dem er for forbrydelser begået under den første tjetjenske krig (1994-96). Hvad enten Sakajev er skyldig i dem eller ej, så kan han ikke dømmes for dem, idet det russiske parlament har givet amnesti for den periode.
Uden skyld i tortur
Det meste medieomtalte anklagepunkt drejer sig om to russiske præster, der blev kidnappet og tortureret i 1996. Den russiske anklager hævder, at »i januar 1996 fangede og skød Sakajevs bande to præster.« Det er ikke en udlægning, som den anerkendte, russiske menneskerettighesorganisation Memorial kan godkende.
I en pressemeddelelse skriver Memorial, at bortførelsen af de to præster Sergej Sjigulin og Anatolij Tjistousov ikke kan tilskrives Sakajev, men en anden bande. Kun Sergej Sjigulin kom levende ud af Tjetjenien. Han aflagde forklaring til det russiske efterretningsvæsen i 1996, og omtalte Sakajev som en af de skyldige.
Senere sagde Sjigulin imidlertid til en repræsentant for Memorial, at »Sakajev sandsynligvis ikke deltog i kidnapningen.« Selve torturen blev gennemført i en lejr, som ikke var under Sakajevs kontrol.
Det ottende anklagepunkt mod Sakajev er, at han ifølge den russiske anklager »var aktiv deltager i opstanden i Dagestan (naborepublik til Tjetjenien, red.) i 1999.« Om den anklage skriver Memorial, at den »efter vores viden ikke har selv det mindste grundlag.«
I Danmark er der trods hemmelighedskræmmeri også blevet sagt en del om russernes beviser mod Sakajev. Justitsminister Lene Espersen har kaldt bevismaterialet »ultilstrækkeligt«, og den beskikkede forsvarer, Ervin Birk Nielsen, har sagt, at »der ikke er meget kød på den fugl.«
En lort i ministeriet
Sakajev sidder i øjeblikket varetægtfængslet i den grå politigård i København frem til 26. november. Justitsministeriet er i gang med at se på det russiske bevismateriale, og er der for lidt kød på det, kan Sakajev ikke udleveres. Men selv hvis han kan udleves, er det ikke sikkert, han bliver det.
»En udlevering af Sakajev må forudsætte, at vi får nogle garantier fra Rusland. For eksempel er der fængsler i Moskva og Sankt Petersborg, som er de rene torturanstalter, hvor 20 fanger bor i rum beregnet til fire, tuberkulose florerer, og maden er elendig. Det er kort sagt lemlæstende at opholde sig der,« siger juraprofessor ved Københavns Universitet og formand for Den Danske Helsinki Komité, tidligere justitsminister Ole Espersen.
Meget peger altså i retning af en løsladelse. Det vil gøre forholdet mellem Danmark og Rusland iskoldt.
Adspurgt om, hvordan han tror, det er at sidde med Sakajev-sagen i Justitsministeriet, siger Ole Espersen:
»Det må være meget svært. For den her sag er meget politisk i og med, at regeringen har blandet sig i spørgsmålet om anholdelse ikke anholdelse. Og jo mere politikerne udbreder sig om sagen, jo mere politisk bliver den.«
