Fodbold
PALMA Fodbolden i Spanien er sat på den anden ende før weekendens ottende spillerunde i den spanske liga. De hovmodige og mægtige belæres om betydningen af ydmyghed, og de beskedne fejres som sande helte.
Real Sociedad fra San Sebastian, der i flere sæsoner har kæmpet en forbitret kamp for at undgå nedrykning, ligger solidt på førstepladsen med 17 point tre foran sidste års mester Valencia. Det overrasker mange, for før sæsonen har klubben skåret en fjerdedel af sit budget og kun erhvervet sig tre nye spillere heriblandt russeren Karpin som de fik gratis på det kriseramte spillermarked.
Mens de store magtfulde spanske klubber forstærkede deres spillertrup med kendte stjerner Real Madrid med brasilianeren Ronaldo og F.C. Barcelona med argentineren Riquelme og den spanske landsholdsspiller Gaizka Mendieta erklærede Real Sociedad ydmygt før sæsonen, at de ville kæmpe for at undgå nedrykning. Men den nye franske træner, den 54-årige Raynald Denoueix, har revolutioneret holdets spil. I sin tid var han manden, der førte de franske VM-stjerner Desailly og Deschamps frem, og i år har motiveret Sociedads hold til at overgå sig selv med den ene sejr efter den anden.
Når nationalismen taber
Denoueix er ikke typen, der som den legendariske fransk-spanske træner for Bilbao klubben Athlétic, Luis Fernández, efter 1997-98- sæsonen løb rundt på banen med det baskiske flag, ikurriñaen, og legede nationalistisk tyrefægter, mens han fejrede klubbens kvalifikation til UEFA-cuppen.
På San Sebastians hjemmebane, Anoeta, kan man som på Athlétics San Mamés stadig i ny og næ høre tilhængere synge, »hvor bliver jeg bange af at være byrådsmedlem for Partido Popular« en hån af de konservative byrådsmedlemmer i Baskerlandet, der er truet på livet af den baskiske terrororganisation, ETA.
Men hos Athlétic er humøret ikke så højt som i San Sebastian.
Klubbens præsident, Javier Uría, fra nationalistpartiet PNV er fjernt fra sit mål om at kvalificere klubben til en europæisk turnering. Athlétic, som ud fra rene etniske principper kun bruger baskisk fødte spillere, roder rundt på andensidstepladsen. Kun fem point er det blevet til heraf tre vundet i en kamp mod nummer chok, Recreativo.
Athlétic de Bilbao har en tysk træner, for det tyske folk er som åndelige halvbrødre for de baskiske nationalister, der allerdybest nede er inspireret af tysk nationalromantik. Men deres tyske træner, Jupp Heynckes, har højlydt klaget over, at han ikke kan få lov til at købe spillere udefra:
»Hvor ville Barcelona eller Bayern München være henne,« hvis de kun stillede hold med »spillere fra Katalonien eller Bayern«, har han spurgt til Urías store ubehag. Heynckes gad godt sidde i FC Barcelonas trænerstol, hvor den hjemvendte hollænder Van Gaal forsøger at lægge sine negatifo-udtalelser bag sig og har bragt holdet sejrrigt gennem de første fem Champions League-opgør. Præsident Uría skeler dog mere nervøst til Real Sociedad, der i strid med al nationalistisk ideologi har tilladt sig at hente syv-otte stamspillerne uden for det elskede Euskal Herrias imaginære grænser. Og for første gang i 35 år har San Sebastian endda brudt en uskreven nationalistregel om ikke at stille med spansk-fødte spillere, for Boris fra Oviedo er blevet fast mand på holdet.
Madrids krise
Athletics tilhængere må for tiden trøste sig med, at den spanske kongeklub Real Madrid befinder sig i en dyb spillekrise. Siden Ronaldo debuterede den 6. oktober for klubben mod et andet bundhold, Alavés, med to drømmemål i 5-2-sejren, har madrilenerne ikke vundet en eneste kamp. Onsdag tabte Real Madrid en hjemmekamp i Champions League med 0-1 mod AC Roma. Selv om Real Madrid stillede op med alle sine verdensstjerner Zidane, Ronaldo, Raúl, Figo og Roberto Carlos var holdet som en oppustet og hovmodig sufflé, der splatter ud. Opulent og episk skulle det være, men Raúl var mentalt fraværende, og Ronaldo var tung og upræcis. Zidane dulmede nerverne med et par elegante, men ufarlige detaljer, før han humpede ud.
Midtbanen knækker over, meningsløse bolde tabes, og forsvaret løbes over ende gang på gang. Madrid er det hold sammen med Valencia og Manchester United, der foreløbig har scoret flest mål i Champions League, men siden Ronaldo er rykket ind i toppen, har de glemt at spille på de mange andre angrebsstrenge, der før gjorde holdet så målfarligt.
Alles blikke rettes i stigende grad mod træneren Vicente del Bosque. Selv om han i de sidste tre år har sikret klubben to europæiske titler og et spansk mesterskab, er folk begyndt at spørge, om han magter at få de dyrt indkøbte stjerner til at svinge sammen. Når det går godt, er der ingen, der taler om træneren, men når det går skidt, får han hele ansvaret. Hvis ikke Vicente del Bosque henter point med hjem fra weekendens udekamp mod Deportivo la Coruña, vil kritikken for alvor hagle ned over hans hoved.
