SPORTSFOLK
Heidi Tjugum
*Af familiære årsager stopper den norske målvogter Heidi Tjugum til sommer hos Viborgs regerende håndboldmestre. Gennem sine seks sæsoner i det jyske har Tjugum været med til at vinde DM fire gange.
Flemming Povlsen
*Den østjyske fodbold-charmør Flemming Povlsen forlader pr. december sin stilling som sportsdirektør i FC Aarhus. Næppe heller et job der passer til en Bundesliga-helt og EM-guldvinder.
Rige fynboer
*Det fynske håndboldflagskib GOG gider ikke betale husleje længere. Pr. 1. april køber klubben Gudmehallerne for 12 mio. kr., og klubbens direktør, Arne Buch, håber at præsentere kulturelle indslag ud over håndboldkampene.
Blå-gule
*Så er det frem med køkkenrullen. Lørdag siger Brøndby-spillerne Mogens Krogh, Allan Ravn og Thomas Lindrup farvel til hjemmepublikummet. Målmand Mogens Krogh stopper, og de to andre søger job i andre klubber.
Brian Steen Nielsen
*Den frembrusende AGF-spiller får æren af at blive den første Superliga-spiller der bliver idømt karantæne på baggrund af en tv-optagelse. To dage som tilskuer bliver det til for hr. Nielsen, efter en for ham ikke overraskende uelegant tackling.
Zinedine Zidane
*Den franske verdensstjerne fra Real Madrid stiller ikke op til aftenens klassiker mod FC Barcelona. Officielt på grund af en rygskade. Redaktionen tror mere på, at det er chokket over helt uforståeligt at være blandt de tre kandidater til Årets Fodboldspiller i FIFA-regi.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »