Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

2. november 2002


Peter Schmeichel
*Efter veloverstået influenza er det nu knæet, der plager den danske målmand i Manchester City. Han kommer ikke med i lørdagens Premier League-kamp mod West Bromwich Albion, men kan vel bruge fritiden til at få gode råd hos de danske håndboldpiger:

Karen Brødsgaard
*Viborgs atter afbudsramte håndboldanfører ville måske være et godt bud. Op til de seneste tre VM- og EM-slutrunder har hun måttet melde afbud på grund af knæskader.

Joachim Boldsen
*Anfører på herresiden er til gengæld uskadt, indtil videre, og forlanger nu, sammen med resten af holdet, lønforhøjelse. Klart nok, set i lyset af ikke mindst torsdagens legestue mod svenskerne i World Cup.

Barbara Shett
*Den østrigske tennispige og hendes holdkammerater var meget tæt på at snyde Spaniens tårnhøje favoritter i semifinalen i Federation Cup. Det blev lige ved og næsten, Spanien vandt 3-2, efter en overordentligt spændende double.
I finalen møder de spanske damer Slovakiet.

Michael Jordan
*Basketball-legenden fra Washington Wizards deltog i en anden ydmygelse, da hans – bogstavelig talt – klub torsdag nat tilføjede Boston Celtics deres største nederlag i NBA’s historie, 114-69.

AS Adema
*De nykårede fodboldmestre fra Madagascar besejrede rivalerne fra Stade Olympique l’Emyrne med 149-0. Alle mål var selvmål, l’Emyrnes utvilsomt rekordsættende protest over en tvivlsom dommerkendelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her