Læsetid: 4 min.

En tale for sportsjournalistikken

Hvorfor går sportsjournalisterne ikke op i, hvad idrættens nationale og internationale organisationer bruger deres mange penge til
12. november 2002

Sportsjournalistik
Hvem interesserer det, at præsidenten for det internationale fodboldforbund bruger løs af organisationens milliarder, som var det hans egne?
Hvem går op i, at sportens ledere flyver verden rundt på første klasse, bor på fem-stjernede luksushoteller, æder sig gennem seks etagers luksusmiddage og bæller årgansvin til priser, der får en vis eksborgmester i Farum til at ligne en Netto-superbruger?
Hvem går op i, at Danmarks Idræts-Forbund stik imod sine officielle udtalelser sender færre penge (procentuelt) ud til sine medlemmer i specialforbundene end for 20 år siden?
Hvem går i det hele taget op i, hvad idrættens nationale og internationale organisationer bruger de penge til, som er flydt så ekstremt rigeligt ind i kasserne de sidste 10-12 år?
Hvem rører det – fire år efter de store doping- og korruptionsskandaler i international sport – at det stort set er de samme, belastede, korrumperede, i nogle tilfælde notorisk skyldige mennesker, der fortsat leder internationale og nationale sportsorganisationer?
Det interesser i hvert fald ikke den danske og skandinaviske sportspresse. Den løber følagtigt i hælene på tv, som reelt sætter dagsordenen. Både for avisernes valg af de sportsgrene, der dækkes (52,2 procent er fodbold) og i prioriteringen af underholdning og fascination på bekostning af den kritiske, ægte journalistik.
Otte ud af 10 artikler er ukritiske reportager eller nyheder.
Det er den ætsende konklusion, som Ugebrevet Mandag Morgen fælder over dansk, svensk og norsk sportsjournalistik efter at have pløjet sig igennem 3.196 sportsartikler i BT, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten plus svenske Dagens Nyheter og Expressen samt norske Aftenposten og VG.
Der skrives bare ikke meget om damecricket eller folkelige kolbøtter.
Undersøgelsen er lavet for den folkelige idrætsorganisation DGI og publiceret i forbindelse med åbningen af den internationale sports- og mediekonference Play the Game, der løber i DGI-byen i København til på torsdag.
Mindre end hver femte artikel i sportspressen har en kritisk vinkel. 80 procent, handler om mænd, mens 62 procent er dedikeret den nationale elitesport. Kvinde- og græsrodsfodbold er uinteressant, det samme er sportsindustriens påvirkning af sporten.

Flere aktive motionister
Paradokset er, at folkets interesse for at dyrke elite- og konkurrencesport- og at se på det som tilskuere eller tv-forbrugere er faldende, tilføjer Mandag Morgen. Med henvisning til en undersøgelse lavet sidste år af sociolog og idrætsforsker Knud Larsen.
Fra 1987 til 1998 faldt andelen af danskere, der dyrkede konkurrenceidræt fra 17 til 14 procent. De, der var interesseret i konkurrencesport, faldt fra 57 procent i 1987 til 45 procent i 1998. Og seertallene på TV2 sportsnyheder er på otte år faldet fra 744.000 til 289.000.
Knud Larsen påpeger samtidig, at der er blevet flere og flere idrætsaktive, de prioriterer bare socialt samvær, motion og velvære højest.
Mange kan sikkert få meget tid til at gå med at skændes om, hvorvidt interessen for elitesport er faldende – eller bare spredt på flere tv-kanaler. Tilskuertallet til Superliga-fodbold stiger i hvert fald for tiden.
Men i betragtning af, at de to aviser, BT og Ekstra Bladet, der de sidste mange år har satset mest på klassisk sportsdækning med elitefodbolden i fokus – har mistet halvdelen af deres købere på godt 10 år, så har Mandag Morgen en pointe, som nyhedsanalysen iøvrigt ikke nævner.
Something is rotten in the sportspress of Denmark. Men hvad?
Det er faktisk forbløffende få forandringer, sportsjournalistikken har undergået, når man samtidig ser på, at de to aviser hver har mistet over 100.000 købere dagligt siden starten af 90’erne.
Dansk sportspresse, ikke mindst Ekstra Bladet, har de seneste år fokuseret meget på doping. Der er – uanset set skåltavlens procentopgørelser – skrevet en del om korrupte sportsledere, stemmeopkøb, nepotisme, ryggesløst pengeforbrug og valgsvindel. Men enten har det ikke været gjort dygtigt nok – eller sjovt nok.
»Der er intet så hårdtslående og rammende som humor,« konstaterede sportens største journalistiske sporhund, Andrew Jennings i går.
»Det er vel med korruption og kriminalitet i sporten som i resten af verden. Det eksisterer, men sporten er hverken værre eller bedre end forretning og politik.«
»Problemet er, at sportsorganisationer i dag ikke spørger sig selv, hvorfor de er sat i verden, hvem de skal tjene, og hvordan de måler deres fremgange eller tilbageskridt. Man skal lede længe for at finde en topsportsleder, der blev fyret, fordi han ikke nåede de opstillede mål. Men der mangler også sportsjournalister, der stiller organisationerne spørgsmål, om hvordan de måler deres fremskridt, og bagefter holder dem fast på resultaterne,« sagde Lars Haue i sin efterlysning af modernismen i sporten og sportsjournalistikken.

Fedme er gallopperende
For DGI’s formanden, Søren Møller, er den store og altafgørende udfordring, hvordan samfundet får mennesker til at bevæge sig og være mere fysisk aktive, fordi fedmen er et vildt gallopperende problem.
»Opgaven, som sporten skal bidrage til løse, er at flytte folk fra at være tilskuere til at være aktive deltagere i sport.«
Og der slutter skåltavlen for den gamle, glade underholdende sportsjournalistik. Den folkelige idræts-analyse fra Mandag Morgen har et vist belæg for at hævde, at der også er fornyelse og fremtid ude mellem græsrødder og folkesundhed. Og at der burde være mere i avisernes sportsdækning end fodbold-jubel.
Frem for alt er der brug for mere journalistik, der fremmer demokratisk kritik, debat og kontrol med magthavere. Det er bare ikke nyt eller specielt for sporten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu