Læsetid: 4 min.

Terrorens bedrag

Simple statistiske overvejelser burde overbevise os om, at vi ikke behøver at frygte terrorismen
30. november 2002

Kommentar
Hvis blot vi tænkte på ’krigen mod terror’ på samme måde, som vi tænker på ’krigen mod kriminalitet’, ville vi indse, at vi på en måde er vej til at vinde den.
Ingen forestiller sig selvfølgelig, at der nogensinde kan vindes en definitiv sejr i ’krigen mod kriminalitet’. Succes er her en faktor, der kun kan måles i statistisk: Hvor langt er vi kommet i bestræbelserne på at få kriminalitetsraten til at falde? Nuvel, præcis på samme måde forholder det sig med krigen mod terror.
Jeg har den dybeste medfølelse med de ni afrikanere og tre israelere, der blev dræbt ved torsdagens selvmordsbombeangreb på et hotel i Mombasa. Hvis man er offer for det ufattelige uheld at være på det forkerte tidspunkt på det forkerte sted, så er terrorisme et højest virkeligt og morderisk fænomen. Men faktisk er mindst lige så mange mennesker blevet dræbt af lyn som ved al-Qaedas terrorangreb i det forløbne år. ’Terrorraten’ styrtdykker, og det må betegnes som en succes.
Denne succes er der bare ingen, der har fået øje på. Det skyldes naturligvis den medieskabte panikstemning og de bekymrede politikeres stenansigter. I terrorfrygtens greb er mange almindelige borgere sikkert på vej til at blive overbevist om, at det kan være et risikabelt forehavende at smutte ned til købmanden på hjørnet efter en liter mælk, og at det i al fald nærmer sig det visse selvmord at rejse med charterfly til eksotiske turistmål. Lad os prøve at genskabe lidt proportionssans her.
Medierne vil uundgåeligt fordreje dette emne, for forholdet mellem terrorisme og medier kan bedst beskrives som en symbiose.
Uden verdens medier til at hæve tragedien op til global betydning, ville torsdagens tragedie på Paradise Hotel i Mombasa have lige så lidt indflydelse på den offentlige opinion uden for Kenya, som de andre mord der sker på kenyanere eller lokale turister i ordinære forbrydelser.
Men medierne kan ikke modstå fristelsen til at give sådanne hændelser maksimal forrang. Terrorhandlinger er jo udtænkt netop med henblik på at skabe opmærksomhed, hvilket de også gør med overvældende succes.
Med sådanne historier pumpet op til megastørrelse langt ud over deres virkelige betydning, foranlediges almindelige borgere og regeringer til at basere deres beslutninger på helt overdrevne skøn om hvilke risici, de reelt står over for.
Turiststrømmen ikke blot til Kenya, men hele Afrika vil nu aftage markant. Luftfartsselskaberne vil blive drevet endnu et stykke mod konkurs, fordi potentielle passagerer, der har hørt, at to missiler blev affyret mod et israelsk fly i Kenya, nu nægter at stige om bord i noget fly noget sted.
Hvis blot alle skoleelever ved folkeskolens afgangseksamen skulle bestå et elementært kursus i statistik og risikovurdering, ville folks adfærd måske ændre sig, men det ville stadig kræve mindst en generation.

I mellemtiden vil vi blive præsenteret for endeløse analyser af, hvordan det dog kunne ske: Har Kenya nu ikke også forsømt at styrke sine sikkerhedsforholdsregler, vil man spørge.
Mange af disse analyser vil komme fra et land, der stadig ikke har været i stand til at opspore dets egen hjemmeavlede terrorist, som dræbte fem af dets statsborgere med miltbrandinficerede breve sidste år, selv om efterforskerne har samlet spor nok til at fylde en Agatha Christie-roman. Og salvelsesfulde politikere og selvhøjtidelige kommentatorer vil gribe hver en lejlighed for at belære os om, hvor alvorligt vi må tage terrortruslen.
Tag nu f.eks. Israels udenrigsminister, Benjamin Netanyahu, hvis svulstige kommentar på terroraktionerne i Mombasa kom prompte: »Angrebene viser, at terrororganisationer, og de regimer, der står bag dem, er i stand til at bevæbne sig selv med våben, der kan forårsage massemord hvor som helst og når som helst. I dag affyrer terroristerne missiler mod israelske fly, i morgen gør de det mod amerikanske fly, og snart gør de det mod alle landes fly. Derfor kan der ikke indgås kompromiser i krigen mod terror.«
Udtalelsen »Og de regimer, der står bag dem,« kan kun opfattes som Netanyahus forsøg på at knytte al-Qaeda til Irak og andre fjender af Israel. Nu er der ikke skyggen af et bevis for, at et eneste regime i den muslimske verden støtter al-Qaeda, men hvis man gentager en løgn tilstrækkelig mange gange, vil folk til sidst begynde at tro på den.
Og hvad den »rystende afsløring« af, at terrorister nu har adgang til raketstyr og bærbare missiler angår, så vil det ikke komme bag på en eneste sikkerhedsansvarlig i verdens lufthavne. Enhver hær større end pavens vagtværn i Vatikanstaten har nemlig adgang til hundredvis eller tusindvis af sådanne indretninger. På det sorte marked er de til salg for få tusinde dollar.
Netanyahu advarer dernæst om, at terroristerne nok snart vil affyre deres missiler mod »alle landes fly«. Hvis der ikke lige er noget amerikansk fly på startbanen, vil et dansk eller et thailandsk fly kunne gøre lige så god fyldest? En stærkt tvivlsom påstand.
Hvad den israelske ministers fuldtonende konklusion angår – »derfor kan der ikke indgås kompromiser i krigen mod terror, er det rene vrøvl. Hvem vil overhovedet hævde noget sådant? Medmindre vi i Vesten ligefrem massekonverterer til islam eller begår masseselvmord, er det meget svært at se, hvilke kompromiser vi overhovedet kunne indgå med al-Qaeda. Pointen er snarere, at vi ikke må overreagere og derved spille al-Qaedas spil.

Det er åbenlyst, at al-Qaeda ikke har evnen til at iscenesætte en aktion i samme størrelsesorden som angrebene mod USA for snart 15 måneder siden. Ellers havde terrornetværket vel gjort det for længst? Som enhver anden terrororganisation har det stadig evnen til lejlighedsvis at foretage nålestikoperationer på relativt fjerne steder.
Al-Qaeda gør sikkert sit bedste i kraft af sin timing og propaganda for at overbevise sine tilhængere og fjender om, at det stadig er i live og farligt, men det er højest usandsynligt, at det nogensinde igen vil kunne slå 3.000 mennesker ihjel på en og samme dag.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu