Læsetid: 2 min.

Terrorlov samler støv

Den omfattende terrorlov, der blev søsat efter 11. september, bliver slet ikke brugt, viser kortlægning
12. november 2002

Folketingets historiske indgreb mod terrorister er endt i en mølpose. Den kontroversielle terrorlov bliver stort set ikke brugt til en pind på nogen områder, viser Informations kortlægning et halvt år efter loven blev vedtaget.
Hverken Finansrådet, Rigsadvokaten, Flygtningenævnet, IT-Brancheforeningen eller Advokatrådet – alle centrale aktører i kampen mod terror – har set eksempler på loven. Politiets Efterretningstjeneste (PET) har ingen kommentarer. Kun Sakajev-sagen er endt hos domstolene.
På tele-området, hvor politiet skulle have bred adgang til borgernes private e-mail, færden på nettet og opkald på telefonen, har justitsminister Lene Espersen (K) ikke engang fremlagt de regler, som regeringen varslede, viser kortlægningen.
»Enten virker loven forbløffende afskrækkende, eller også kan det være tegn på, at terroristerne finder andre veje,« siger professor Henning Koch, Københavns Universitet.

Loven der forsvandt
Henning Koch opfordrer nu Folketinget til at gå den stærkt kontroversielle lov igennem med tættekam for at se, om der overhovedet er brug for loven.
»Når angsten har lagt sig, så bør politikerne kræve en redegørelse,« siger han. Det kan godt være, at PET i smug gør brug af loven, mener
Koch, der støttes af strafferetsekspert Jørn Vestergaard.
Regeringens terrorpakke, der blev vedtaget den 31. maj, omfatter indgreb mod borgerne på en lang række områder: Straffe-, retspleje-, udleverings- og teleloven samt finanssektorens regler er ændret radikalt, så terrorister nemmere skal afsløres.
Den omfattende lovgivning bliver bare stort set ikke brugt. I Flygtningenævnet kan PET nu afvise udlændinge.
»Reglerne er endnu ikke blevet anvendt. Og vi forventer ikke, at det vil ske særlig ofte,« fastslår kontorchef Inge Bruhn Thomsen.
Bankerne skal nu indberette mistænkte terrorister til bagmandspolitiet og konfiskere alle værdier.
»Vi har etableret en procedure og giver sagen meget høj prioritet. Men vi har ikke haft nogle eksempler endnu,« siger afdelingschef Kim Busck-Nielsen, Finansrådet.
En særlig terrorist-paragraf er indsat i straffeloven. Pengegaver til terror-organisationer kan straffes i op til 10 år, og medvirken til terror behøver ikke at være en konkret handling, før det straffes.
»Vi har vist ikke set eksempler på loven. I hvert fald ikke eksempler på kendelser, der er anket i retssystemet. Men jeg har simpelthen ikke overblik over situationen,« siger rigsadvokat Henning Fode.
Advokater fik med loven besked på at afsløre klienter, der kunne mistænkes for at vaske sorte penge hvide, men Advokatrådet har ikke set en eneste sag endnu, oplyser kontorchef Steffen Pihleblad.

Sover ministeren?
Værst ser det dog ud på tele-området. På trods af stærk kritik gennemtrumfede regeringen, at politiet nu kan indsætte særlige spion-programmer i private computere. Internet-udbydere fik besked på at registrere borgernes e-mails og telefonselskaber skulle ud med flere oplysninger om mobile telefonopkald.
Justitsministeren lovede en bekendtgørelse, der skulle detaljere de ny terror-regler, men: »Reglerne mangler. Vi spørger os selv, om politiet reelt har brug for dem, når man tilsyneladende ikke har travlt. Det er da markant, at der ikke er sket noget endnu,« siger vicedirektør i IT-brancheforeningen, Jane Eis Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her