Læsetid: 3 min.

Typografen, der var med fra starten

Villy Brandt Nielsen er død
1. november 2002

Nekrolog
Informations mangeårige bestyrelsesformand, typograf Villy Brandt døde i sidste uge 91 år gammel og mæt af dage. Han tilbragte hovedparten af sit professionelle arbejdsliv på Information som typograf, tillidsmand og formand. Og det blev ikke kedeligt.
Villy Brandt var en af de typografer, der – som falsk nazisympatisør – i krigens sidste måneder i vinteren 1944-45 blev ansat på det daværende nazistiske dagblad Fædrelandets trykkeri i Sankt Annæ Passage i Store Kongensgade. Folkene bag det illegale nyhedsbureau Information med Børge Outze i spidsen havde allerede da planlagt at erobre Fædrelandet med dets trykkeri ved krigens slutning for derefter udgive et nyt, anderledes og legalt dagblad af samme navn. Som organ for Modstandsbevægelsen.
Problemet var, om trykkeriets maskiner ville være intakte efter det tyske sammenbrud eller om de danske nazister ville ødelægge dem i nederlagets desperation. For at undgå den situation blev enkelte typografer fra Københavnsafdelingen af Dansk Typograf-Forbund i al diskretion udvalgt og ansat på Fædrelandets trykkeri med det hovedformål at sikre trykkeriet og hindre, at nazisterne f. eks. hældte sukker i lejerne eller på anden måde ødelagde maskineriet.
Det sikrede Villy Brandt og hans folk om aftenen 4. maj 1945, da Børge Outze og hans lille sammenbragte journalistflok rykkede ind på det nazistiske blad. Men Villy Brandt fik en ekstra oplevelse, som han gerne havde været foruden.
I de ophidsede maj-dage med befrielsesrusen blev han pludselig hentet derhjemme af overivrige modstandsfolk, der uden viden om hans egentlige opgave på Fædrelandet antog ham for nazist. Op på lastbilen, hænderne over hovedet og en en tur gennem byen med spytklatter og de hånsord, som en hævngerrig befolkning overdængede landsforrædere med.
Fejltagelsen blev opklaret og rettet. Villy Brandt fik undskyldning og blev rehabiliteret i kvarteret af modstandsfolkene. Det var en episode, som Villy ikke gerne tænkte tilbage på eller talte meget om. Han var bange i situationen, indrømmede han senere. Men det var hans entré på Information.
Mindre dramatisk blev det ikke et par år senere under typografstrejken i 1947, da Information trods alle forhindringer udkom.
Bladet blev trykt forskellige hemmelige steder ude i byen og distribueret, trods DKP-typografernes daglige forsøg på at standse fremstilling og distribution. Som trofast fagforeningsmand deltog Villy Brandt i disse bestræbelser – forgæves. Senere indrømmede han med et skævt smil, at han da vist var med til at pifte dækkene på Outzes bil under denne periodes dramatiske begivenheder omkring bladet.
I 1979 kom han til at sidde i bladets bestyrelse med samme Outze, endda som formand under medarbejderejet og det arbejdsplads-demokratiske eksperiment fra 1970, da Palle Fogtdal ved 25 års jubilæet overlod bladet til medarbejderne til kurs 10 for aktiemajoriteten.
I denne periode var han som formand for bladets bestyrelse i en delikat situation. Han var klemt mellem på den ene side fagforeningsloyaliteten og på den anden side loyaliteten over for bladet, som han og de øvrige 140-50 medarbejdere jo var medejere af. Det var en vanskelig balancegang i en periode med strid om ny teknik, som gjorde typografer stadig mere overflødige, især fordi også typograferne på bladet var i en loyalitetskonflikt mellem hensynet til deres arbejdsplads og deres eget udkomme og så forbundet.
Det lykkedes Villy Brandt at manøvrere mellem skærene i det bladets daværende kulturredaktør, den vittigt-misantropiske Palle Koch kaldte »arbejder- og soldaterrådets tid«. Selv om han som formand ikke altid manøvrerede lige elegant. Men han undgik helst konflikter, bl.a. ved bevidst at ignorere dem. Her hjalp det, at han ikke altid hørte lige godt.
Bedst havde han det, når han ved festlige lejligheder som ældstemand svingede klophammeren og sang for til »Gamle Norge« – bladets slagsang, som var overtaget fra de norske nazister.
Villy Brandt var en munter mand med charme og humor, på godt og ondt en del af dette distingverede dagblads bevægede historie fra starten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her