Læsetid: 6 min.

USA’s yndlingsmareridt

Mens rap-industrien internt prøver at gøre op med den voldsromantik, der har ført til lidt for mange mord i familien, er den ved at blive elsket ihjel af mainstream-America
21. november 2002

Hiphop
OREGON - Det kunne ligne en tanke, da Harry Potter i sidste weekend, og kun en uge efter premieren, sparkede Eminems nye film, 8 Mile, væk fra førstepladsen over Amerikas mest sete biograffilm. For Eminem, der for to år siden ikke var ret langt fra at ryge i fængsel for overtrædelse af våbenloven og desuden opførte sig så anstødeligt, at han blev fremhævet i en senathøring om musikindustriens markedsføring af vold, er det seneste offer for den altædende amerikanske popkultur, der dækker hvad som helst i glasur og laver uartige drenge om til Harry Potter.
Men Eminem er mere end det. Han er også et godt billede på den rap-industri, der i dag står splittet i en midtvejskrise mellem vold og marked. To faktorer, der har vist sig at fungere lidt for godt sammen.

Gangsta rap
I Corcoran State Prison ikke ret langt fra Hollywood sidder en anden rapper. Han hedder Anerae Brown i virkeligheden, X-Raided som kunstnernavn; han er 28 år, og han er ved at afsone sit ottende år af en 31 år lang dom for mordet på en kvinde ved navn Patricia Harris, begået i ‘92, da han var 17 år og på togt sammen med tre andre medlemmer af banden The Crips. Inden mordet havde Brown udgivet albummet Psycho Active sammen med en anden Sacramento-rapper, Brotha Lynch Hung. På albummet rappede Brown blandt andet om »kicking down doors« and »killin’ mommas«, og de ord blev vægtige beviser i hans mordsag to år senere.
Men Brown har ikke bare siddet i fængsel og skændtes med fangevogtere og medfanger de sidste otte år. Han har også udgivet ni nye album.
»Musikken tager mig med ud over muren,« sagde han til Los Angeles Times for en uge siden. Pladerne har titler som Vengeance og The Unforgiven, og Brown rapper stadig om at være »that gangsta you answer to/When I say bitch jump then thats whatcha do.« Han rapper også om dem, der er blevet stjerner, men har mistet hans respekt, fordi de har »disrespected the game.«
I Anerae Browns øren var det blodig alvor, da Run DMC-rapperen (og præsten) Run til sin myrdede DJ’s begravelse den 5. november i New York udtalte fra prædikestolen, at »det her er Jays største hit nogensinde.« For Brown er volden en grundlæggende del af showet. Man rapper om at dræbe, og måske dræber man også lidt for at rappe.
Der er i hvert fald ikke noget særligt, der tyder på, at Browns plader ville have haft mange købere, hvis han ikke havde haft sin historie. En gangsta rapper, det er, hvad han er. En gangsta rapper, der tager sit emne alvorligt.
For hvad Brown ikke har fattet er, at volden for vinderne mest er et show. Folk som Puff Daddy, Jay-Z og Eminem har forstået det. De vifter med pistolerne, men går fri. Folk som Brown og Jamal »Shyne« Barrow (der afsoner en dom for det natklubskyderi, som også involverede Puff Daddy) er dem, der ikke har forstået det. Det er dem, der ryger ind.
Efter ophold i Folsom, Salinas Valley og Mule Creek er Corcoran Browns fjerde fængsel.
»De bliver ved med at forflytte mig, fordi de siger, jeg laver ballade,« siger han. »Men jeg er uenig. Det er balladen, der laver mig.«

Fredsprojekter
Og det er lige præcis hiphoppens hovedpine i disse dage. Som reaktion på mordet på Run DMCs Jam Master Jay har Chuck D fra Public Enemy annonceret, at han vil stå i spidsen for et Hip Hop Peace Project, der skal få branchen til at overveje sine signaler indefra i stedet for at vente på forbud ovenfra.
Og i et interview med The Guardian i lørdags manede Missy Elliott, som udsender albummet Under Construction, til ro.
»Hiphoppen er blevet så anspændt. Alle mulige rappere går til angreb på hinanden og kommer virkelig op at slås. Det er et totalt spild af tid. Nogen bliver nødt til at sige: O.K., vi har mistet Tupac, vi har mistet Biggie, og jeg synes ikke, deres død skal være forgæves. Husk på, at i 1979, hvor Sugarhill Gang lavede deres ting, handlede det om New York. Her i 2002 er hiphop over hele verden. Der er unge alle vegne, der lytter til det, og hvad enten vi vil være forbilleder eller ej, er vi blevet det.«
Elliott, som er ved at udvikle sig til lidt af en magtfaktor i branchen, vil tilbage til rødderne:
»Da hiphoppen kom frem, handlede det om fede rytmer og fede beats. Nu er det hele sådan noget: Jeg løber ind i din mors hus og skyder alle, der er hjemme. Vi er nået til et punkt, hvor vi har bygget et kæmpe legoslot, og nu skal vi hele vejen op på toppen for at rive det ned igen. Det skræmmer mig, for det er alt, hvad vi har.«

Battles er hele verden
Problemet er bare, at det ikke er lige så sjovt at høre Eminem synge om sin seksårige datter som at høre ham rappe om »Blood, guts, guns, cuts, knives, lives, wives, nuns, sluts,« som vicepræsidentfrue Cheney med eksalteret stemme citerede det til senatets høring i 2000. 8 Mile, den halvbiografiske Hollywoodproduktion, som rapperen spiller hovedrollen i (premiere i Danmark i januar), tager udgangspunkt i en serie battles (verbale slagsmål, red.) mellem Eminems figur og hans konkurrenter.
»Det var sådan, det var,« sagde han til MTV op til den amerikanske premiere.
»Det hele handlede om battles. Det betød alt for mig og for enhver anden MC på vej op. Det er sådan, man laver sig et navn, et rygte. Det er ens verden.«
Det er sådan, det er. Rappen handler om battles. Det er derfor, den er nødt til at være uvenner med verden. Men det er verden ligeglad med. Den vil gerne underholdes, og den vil gerne tjene penge. Mens Chuck D laver fredsgruppe, planlægger Adidas at lancere en mindesko med Jam Master Jays ansigt på flappen.
Eminem sviner Det Hvide Hus til på sin nye plade, men Bush-regeringen er her i sommer begyndt at spille hans musik som led i den amerikanske ungdomspropaganda i Mellemøsten. Mainstreamkulturens monster er stort, venligt og altædende. Det elsker vold, oprør og konflikter, og det griner hele vejen til banken.
Når Eminem derfor ligger nummer et på album-hitlisten med soundtracket til 8 Mile og – trods alt – nummer to på biograflisten med filmen, er det ikke kun et tegn på, at han har erobret det kommercielle marked. Det er også et tegn på, at han, og hiphoppen med ham, har nået et punkt, som alle oprørske ungdomskulturer før eller siden støder ind i. Det punkt, hvor oprøret enten mister sin kreative energi (tænk på punken), eller den kreative energi mister sit oprør (tænk på rocken). Det kan blive dens død, og det kan også bare være en overgangsfase. Eminem ved det godt.
«Hvis jeg står deroppe og rapper om 20 år, så kom og smid mig ned fra scenen,« siger han til en af MTV’s seere. Men til New York Times Magazine (den 3.11.) lægger han vægt på, at han allerede nu er blevet voksen.
»Jeg blev bare fanget af sprutten og stofferne og slåskampene og gik bare amok og gjorde åndssvage ting, jeg ikke skulle have gjort. Men jeg kom ud af det, og jeg besejrede det. Hvis jeg stadig var på stoffer og levede mit liv som for tre år siden, ville jeg være en [bandeord] fiasko.«

Det der skal til
Hans pladeselskabsdirektør, Jimmy Iovine, udtaler selvsikkert: »Jeg kan se, at han har dét i sig, der skal til for at omstille sig til en langsigtet kunstnerisk karriere. Jeg var heldig nok til at være med, da det skete for John Lennon, Bruce Springsteen og Bono. Med så store kunstnere bliver man nødt til at bevæge sig fremad. Også selv om der falder nogle folk fra undervejs.«
Enhver rebel gemmer også på en hemmelig våd drøm om normalitet. Ellers ville han ikke synes, den var vigtig nok til at gøre oprør mod. I interviewet med New York Times Magazine lægger Eminem afstand til sin fortid, men et par timer senere kommer han op at slås med en hånddukke til MTV Awards. Han kæmper stadig, og det er der mange i hiphop-miljøet, der gør. Men mainstream-monsterets mave rumler. Det har altid appetit på lidt mere.

*Nogle af de mest interessante politisk ukorrekte rappere kan findes på www.murderincrecords.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her