Læsetid 2 min.

I en verden for sig selv

Globalt eksploderer antallet af børn med autisme uden nogen med sikkerhed kan sige hvorfor. Et dansk forældrepar mener, sygdommen skyldes MFR-vaccinen og har nu anlagt sag, men det afvises af et nyt studie. Autistiske børn belaster forældrene, men en ny behandling giver bedre resultater end hidtil og hjælper både børn og forældre. Behandlingen støttes bare ikke af det offentlige
9. november 2002


ABA vs TEACCH
*Autisme er stigende globalt og spørgsmålet om behandling bliver mere og mere påtrængende.
I USA er TEACCH og ABA de to store behandlingsformer for autisme. ABA er en lidt mere kontroversiel adfærdsterapeutisk metode, der har været i fokus på det sidste. Til trods for, at behandlingen er intens (mindst 20 timer ugentlig) og dyr vinder ABA terræn med en række gode resultater.
ABA og TEACCH har mange fællestræk – de har begge rødder i den amerikanske pædagogik og psykologi, og de arbejder begge ud fra en viden om, at tilværelsen skal være meget struktureret og forudsigelig for barnet. Og ved begge metoder arbejder man med nogle små skridt af gangen.
ABA arbejder meget fokuseret på den enkeltes adfærdsmæssige problemer, og splitter så at sige adfærden op i dens små elementer og arbejder med hvert enkelt indtil de kan stykkes sammen til det endelige mål.
»Man definerer, hvad er det for nogle vanskeligheder man vil arbejde med og hvad der er målet. Det kan f.eks. være, at barnet skal sige ’goddag’, når nogen kommer ind, eller skal gøre noget bestemt omkring spisning. Så definerer man det ud i små bitte delmål og arbejder meget systematisk med hver. Og det er selvfølgelig effektivt,« siger chefpsykolog Anegen Trillingsgaard fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov.
Hvor ABA konfronterer den enkelte forsøger TEACCH at tilpasse omgivelserne og miljøet, så barnet kan fungere bedre.
»Det er nogle bredere principper for læring og samspil, der ligger i TEACCH. Der er mere kommunikation og udveksling, og man prøver at gøre børnene selvhjulpne. Hvis de ikke kan sprog bruger man billeder f.eks. en oversigt over alle de ting, et barn skal igennem på en dag. Det er også en måde at tilpasse miljøet, og det er med til at gøre det barn trygt,« siger Trillingsgaard.
De to metoder er ikke helt gode venner, og TEACCH anklager ABA for at overskride barnets grænser, mens ABA siger, at
TEACCH i nogen grad fastholder og forstærker de autistiske træk.

Kan autisme helbredes?
*»Helbredt og normal, det er jo så store ord,« siger chefpsykolog Anegen Trillingsgaard fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov.
»Behandlingen kan hjælpe barnet til at udvikle sig bedre, lære flere ting og indgå bedre. Og det betyder utrolig meget for barnets og familiens liv.«
Det suppleres af centerleder Jannik Beyer fra Videnscenter for Autisme.
»Ud over TEACCH har vi haft mange andre metoder herhjemme – ABA (Applied Behavourial Analysis), option (SON RISE), Facilitated Communication, Pet-terapi, diæter og meget andet. En del af disse metoder hævder at kunne helbrede autisme og nogle er meget dyre. For dem alle gælder, at de har kvaliteter og omkostninger – samt at ingen metode til dato har kunnet helbrede autisme,« siger Beyer.
»Der foreligger ikke megen forskning vedrørende metoder og deres effekt inden for autismeområdet, men de få undersøgelser, der er lavet, peger på, at ABA er en ganske effektiv metode – specielt til at indlære færdigheder og til at reducere problematisk adfærd – og det samme gælder i og for sig TEACCH.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu