Læsetid: 3 min.

Hvad vidste Fogh, hvornår?

Statsministeren anklages for politisk voldtægt af Grønland i sag om missilforsvar USA vil tidligere end forudset henvende sig til Danmark angående brug af Thule-basen i et missilforsvar.
20. november 2002

Statsministeren anklages for politisk voldtægt af Grønland i sag om missilforsvar
USA vil tidligere end forudset henvende sig til Danmark angående brug af Thule-basen i et missilforsvar.

Analyse
Den nyhed overbragte statsminister Anders Fogh Rasmussen telefonisk sin grønlandske kollega, Jonathan Motzfeldt, for et par uger siden.
Samtalen har udløst en bombe i Grønlands valgkamp, og den har kastet det dansk-grønlandske forhold ud i en alvorlig krise.
Men ’nyheden’ var gammel. Det er sandsynligt, at regeringen har kendt til USA’s hensigter siden juni. Den blev faktisk offentliggjort 5. juli i radioprogrammet Orientering med henvisning til amerikanske kilder. Når statsministeren alligevel kunne vække opsigt med sit budskab til Motzfeldt, er årsagen, at udenrigsminister Per Stig Møller i juli direkte afviste, at der var sket en ny udvikling i sagen.
Grundlaget for den oprindelige nyhed blev lagt af ingen ringere end generalløjtnant Ronald Kadish, lederen af USA’s anti-raketprojekt.
I to offentlige redegørelser, dateret 20. og 25. juni, forklarede han, at USA i løbet af sommeren ville henvende sig til sine allierede. Man ville spørge dem om, hvad deres behov i forbindelse med et missilforsvar er, og man ville forklare dem USA’s behov.
Denne dialog skulle indlede et konkret samarbejde.
Sædvanligvis velinformerede kilder kunne kort efter oplyse, at den længe ventede henvendelse angående Thule nu var på vej.
Kilderne må forblive anonyme, men det er utroligt, hvis den danske regering ikke sad inde med lignende viden.
Det forlød samtidig, at Danmarks tur i spørgerunden ville komme den 24. jul, når en amerikansk delegation skulle besøge Danmark.

Tre spørgsmål
SF’eren Villy Søvndal stillede tre spørgsmål i sagen til udenrigsministeren. Per Stig Møller forklarede, at drøftelserne med delegationen ville være »generelle« og »ikke specifikt møntet på Thule-basen eller Danmarks eventuelle rolle i et missilforsvar«. Søvndal spurgte om, hvorvidt Danmark vil acceptere en byttehandel – amerikansk brug af Thule til gengæld for beskyttelse af Danmark med missilskjoldet.
»Regeringen har ikke taget stilling til et sådant hypotetisk spørgsmål,« lød svaret.
Svarene var forunderlige. Hvorfor ville amerikanerne ikke i Danmark løse den opgave, som generalløjtnant Kadish havde beskrevet?
Forundringen blev ikke mindre, da et rådgivende organ for Hollands udenrigsministerium først på efteråret udgav en rapport, hvori man kan læse: »I juli 2002 forelagde USA sine allierede i NATO forslag til, hvordan samarbejdet mellem individuelle allierede og USA kan udformes i forbindelse med missilforsvar.«

Hvornår og hvorfor?
Det er denne viden, som statsministeren først formidler videre til Grønland – og Det Udenrigspolitiske Nævn – i november.
Så der melder sig nogle spørgsmål: Hvornår fik statsministeren sin viden? Og hvordan fik han den?
Der er også et tredje spørgsmål:
Hvorfor blev Grønland først informeret i november? Forslag til svar er allerede indløbet fra andre end statsministeren. Det grønlandske folketingsmedlem Lars-Emil Johansen kaldte det i spørgetiden i onsdags for »en politisk voldtægt af Grønland«. Han påpegede, at sagen er blevet rejst på et tidspunkt, hvor Grønland ikke har en regering – kun et forretningsministerium til at tage sig af rene ekspeditionssager.
Anser regeringen, spurgte Lars-Emil Johansen, Thule basens fremtid for en ekspeditionssag? En lignende protest er udsendt af Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.
Et, nok mere sandsynligt svar, er, at Grønland blev informeret, da man vidste, at NATO-topmødet helt sikkert ville vedtage en undersøgelse af missilforsvaret.
Så kunne det ikke længere skjules, at regeringen snart skal tage stilling til både Danmarks – og Grønlands – rolle.

Høj pris
Det er naturligvis ikke første gang, at en regering har siddet på sikkerhedspolitiske informationer.
Der er nærmest tradition for, at politikere og befolkning informeres så sent og så lidt, som det anses for muligt. Men i dette tilfælde er prisen høj.
Regeringens håndtering af sagen, der også omfatter regulært bondefangeri og trusler under et møde mellem Per Stig Møller og Motzfeldt, er i valgkampen blevet en stor gave til det venstreorienterede parti IA, som er imod USA’s tilstedeværelse i Grønland.
Udspillet har forenet grønlandske politikere i et fælles krav om, at den dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951 skal erstattes af en ny.
»Ingen ny aftale – ingen grønlandsk accept« af Thules brug, lyder det fra Landstingets udenrigs- og sikkerhedsudvalg.
Der er altså udsigt til, at regeringen skal forhandle Thules fremtid med et nyt landsstyre, som ser med dyb mistillid på de danske hensigter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her