Læsetid: 7 min.

Det er det åndelige slægtskab, der tæller

’Det er sjælen, ikke stilen, der er det afgørende. Teknik, som ikke bliver til kunst, er uinteressant,’ siger den engelskfødte danske fotograf Anthony Dod Mantle. Han har for tiden stor succes som fotograf for Thomas Vinterberg, Danny Boyle og Lars von Trier
20. december 2002

(2. sektion)

Interview
Anthony Dod Mantle fik verdensry for at have fotograferet Dogmefilm som Thomas Vinterbergs Festen og amerikaneren Harmony Korines Julien Donkey-Boy.
Siden har han udviklet sig til en fotograf, der i endnu højere grad er med til at sætte fagets kunstneriske dagsorden. Senest har han arbejdet med instruktører som Lars von Trier på den endnu ikke færdige Dogville, med Vinterberg på It’s All About Love og med Trainspotting-instruktøren, Danny Boyle, på tre film: 28 Days Later... (som for nylig har haft Londonpremiere med stor succes) samt Strumpet og Vacuuming Completely Nude in Paradise for BBC.
Mantle tager med ildhu udfordringer op og tøver ikke med at føje sin stil efter filmens emne.
»Det er sjælen, ikke stilen, der er det afgørende. Teknik, som ikke bliver til kunst, er uinteressant,« siger han og virker da også selv som en ildsjæl, der gerne ofrer sig helt for et projekt, han brænder for. Han vil meget nødig sættes i bås som Dogmefotograf:
»For mig er det ikke selve teknikken, men ånden bag en film, der får mig tændt på et projekt. Og det er ikke tilfældigt, at jeg har arbejdet med mange instruktører, der har en solid virkelighedsforankring og føler, at de har en personlig sandhed at fortælle – det er det åndelige slægtskab, det tætte samarbejde, jeg søger.«
Vinterbergs engelsksprogede It’s All About Love, der har længe ventet premiere den 10. januar, adskiller sig fra Festen på alle måder – ikke mindst visuelt.
Det er en science fiction, som foregår i en verden med dramatiske klimaforandringer – en begyndende istid, som afspejler den kulde, der er sneget ind i menneskers hjerter; de er ved at miste evnen til at elske og have medfølelse.
En atmosfæremættet dysterhed præger billedsiden og understøtter den følelse af ensomhed, filmens to hovedpersoner kæmper med. Ofte dvæler kameraet i velkomponerede, detaljerige totaler, men går også jævnligt helt ind i ultranærbilleder. Anthony Dod Mantle fortæller, at han og Thomas Vinterberg for at komme på afstand af Festens håndholdte, impulsive look så en række gamle, klassiske film, hvor billedtempoet er roligere og kamerabevægelserne mindre end i moderne film og nævner Stanley Kubrick som en inspiration.
»It’s All About Love er en film domineret af ensomhed, og vi arbejdede med at gøre lyset tungt for at undertrege det tema. En fabel om to sårbare mennesker, fortalt i en klassisk, episk stil. Manuskriptet var ret specielt – nærmest en kronik eller en rapport over verdens tilstand – som vi har bygget et visuelt digt op omkring.«

Usynlig hånd
Vinterbergs film var en speciel udfordring for Mantle:
»Normalt har filmmanuskripter et stramt tematisk forløb med en klar historie og tydelige karakterer. Og så oplever jeg ofte, at jeg helt intuituvt ved, hvor jeg skal sætte kameraet, og hvordan en scene skal filmes – som om jeg har en usynlig hånd i ryggen og bliver guidet frem af den. Men med denne film var det anderledes. Det har været en mere søgende oplevelse at lave den; jeg har ikke haft samme fornemmelse af at blive ført igennem ved hjælp af intuitionen. Måske hænger det sammen med, at det er en film, som også selv søger efter et svar,« siger Mantle
Filmen foregår bl.a. i USA og Lapland, og det har været et stort arbejde at finde de rette locations. Herudover er der blevet lavet mange digitale fiksfakserier under postproduktionen.
Når hovedpersonerne løber ned ad en trappe til New Yorks subway, er det i virkeligheden trappen på Østerport station – hvorefter bygningerne i baggrunden er sat ind ved hjælp af computer. Filmens imponerende skøjtearena er Rødovre Stadion med en gevaldig digital ansigtsløftning. Og en del af filmen er studieoptagelser – bl. a. blev der bygget New York-gader op i Zentropas studier i Avedøre.
»Det var en fantastisk matematiske ligning at få til at gå op, så alt passede sammen. Ikke mindst fordi vi i mange scener brugte body doubles – når man ser hovedpersonerne f.eks. på afstand eller bagfra. Det gør man tit i USA, fordi skuespillerne er så dyre. Så alt skulle være fuldstændig planlagt på forhånd. Det har været en god udfordring med så meget disciplin efter en spontan film som Festen.«

Truet standard
Dod Mantle fotograferede seks spillefilm og en håndfuld dokumentarfilm i klassisk stil, inden Dogmefilmenes verdenssucces gjorde det håndholdte digitalkamera til mode og ham selv til skydeskive for fagfæller, der ser standens traditioner truet af den digitale hærgen.
»Man er bange for det nye og klynger sig til metoder, man har prøvet før. Jeg har svært ved at forstå det, for uforudsigeligheden er da en kvalitet, man skal gå efter. Filmsproget skal fornyes.«
»Men det er vigtigt at understrege, at man ikke kan få digitale optagelser op på samme billedkvalitet som regulær film. Stofligheden og nuance-valøren er ganske enkelt slet ikke den samme
i digitale optagelser. Fotografernes faglige diskussion om den ting er vigtig, for
den æstetiske standard er truet.«
Med en engelsk mor, en skotsk far og en solid middelklassebaggrund var Anthony Dod Mantle egentlig bestemt for en stilfærdig Cambridgeuddannelse i sproglig retning. Men efter et Danmarksbesøg i 1977 og en Indiensrejse kom han på fotografskole i London og blev stillfotograf.
Så tog en nyvakt passion for de levende billeder overhånd, og da han i 1984 slog sig ned i Danmark, søgte han ind på Den Danske Filmskole.
»Jeg oplevede en fantastisk intens integreringsproces. ’Det lille hus på Christianshavn’ (Filmskolen, red.) var ganske vist ret isoleret, og jeg dyrkede skolen nærmest religiøst – var der ofte til langt ud på aftenen og så film i ét væk. Men heldigvis fik jeg også gode venner, der kunne vise mig andre sider af Danmark.«

I forlængelse af Festen
Samarbejdet med Thomas Vinterberg startede på dennes debutspillefilm, De største helte, og fortsatte, mens samme instruktørs Festen blev forberedt.
»Jeg gik mere op i historien end i Dogmereglerne, og ca. en uge før optagelserne skulle i gang, fornemmede jeg, at vi virkelig var på sporet af noget exceptionelt. Og så oplevede vi det lykkelige, at alt – historie, spil, fotografering – gik op i en højere enhed. Jeg følte det, som om jeg selv blev en medspiller, når jeg skulle fange situationerne i farten. Det gjaldt om at skabe et emotionelt rum, hvor der var plads til det ukontrollable. Jeg betragtede videokameraet som en forlængelse af min krop, valgte derfor med vilje et lille kamera og optog meget intuitivt og følelsesmæssigt, for jeg kunne simpelthen ikke nå at tænke nærmere over noget.«
I Festen og efterfølgende film som Harmony Korines amerikanske Julien Donkey Boy og Danny Boyles engelske tv-film Strumpet og Vacuuming Completely Nude in Paradise saboterer Dod Mantles ekstremt bevægelige og dynamiske kamera den realisme, emnerne lægger op til, og skaber en form for neo-ekspressionisme med masser af skæve vinkler og utraditionelle kompositioner. Orson Welles i Dogmeland!
»Jeg danner mig min egen opfattelse af personerne, og når jeg fotograferer dem, er det selvfølgelig en teknisk proces, men også en emotionel handling.

Boyle og Trier
I Danny Boyles Vacuuming Completely Nude in Paradise er der tale om et slags ægteskab mellem mit kamera og en monstrøs større-end–livet-figur, en manisk støvsugersælger, som spilles af den tykke Timothy Spall (kendt fra Mike Leighs film, red.) Så jeg skulle visuelt finde den febrilske sælger-energi, der går gennem hele hans væsen. Og det var egentlig en enkel opgave,« siger Dod Mantle.
Noget af det slående ved Vacuuming Completely Nude in Paradise er, at filmens specielle, nervøse klippepuls er den samme som i Festen. På spørgsmålet om han kommenterer klipningen, der fandt sted under selve optagelserne, svarer Anthony Dod Mantle:
»Ja, er du da rigtig klog! Bortset fra visse urørlige zoner skal man kunne sige alt til hinanden under en filmoptagelse. Hellere klar kritik end små luskede hentydninger,« siger han.
Danny Boyles 28 Days Later... (2002) er en science fiction om en smittefarlig virus. Filmen har et budget på omkring 100 millioner og er fotograferet med en blanding af dynamisk og mere rolig kameraføring.
»Vi optog den både med digital video, super-8 mm og 35 mm, og efterarbejdet var meget kostbart og komplekst. Vi sigtede mod en stærkt ekspressiv stil, og eftersom vi overtog en stor del af den afdeling for scenografi, special effects- og visualisering, der arbejdede på Ridley Scotts Gladiator, var kompetenceniveauet meget højt. Vi skulle visualisere en fuldstændig ny verden, det var en kæmpe opgave, og vi valgte derfor at bruge pengene på production values frem for 35 mm-film.«
Mantle har senest været fotograf på Lars von Triers Dogville, der ventes at få premiere en gang i foråret.
»75 procent af filmen er optaget af Lars selv med hans HD-digitale bredlærredskamera, som han bruger på den teateragtige scene, hvor meget af handlingen foregår. Jeg har som director of photography været ansvarlig for filmens overordnede visuelle strategi. Udfordringen lå ikke mindst i at arbejde med ca. 1.000 lamper, de fleste af dem desværre oppe i loftet. Det gjaldt for mig om at overtage en teatertradition og løse den rent filmisk, især hvad angår lyset.«
»Lars’ bevægelige kamera registrerer alt på en emotionelt-kaotisk måde. Jeg stod over scenen, hvor han optog, og fulgte med og kom så ned og kommenterede optagelserne som en slags kreativ pragmatiker. Jeg trådte også til, hvis han af og til blev træt (men det var nu sjældent, for han er stærk!) eller hvis vi blev enige om, at det ikke var godt nok. Men det er svært at efterligne hans kameraføring, for den er meget personlig og provokerende.«

*Dette interview vil i udvidet version blive bragt i Dansk Filmfotgraf Forbunds bog om filmfotografer i 100 år, redigeret af Dirk Brüel og Jan Weincke

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu