Læsetid: 2 min.

Affaldshåndtering for begyndere

Litauen er ved at lære at bygge lossepladser som dem i EU – og de får også snart samme affaldsproblemer som os
6. december 2002

Genbrug
VILNIUS – En ung fyr på 17-18 år slæber en stor bunke slidte plastikstykker hen til et hjørne af lossepladsen. Han har i løbet af dagen samlet en imponerende bunke. Hver gang en lastbil kommer med et nyt læs skrald, samles 10-15 mennesker omkring det og rager al plastik til sig med hjemmelavede kroge.
»Det er vores form for genbrug,« siger Jurgis Valiûnas med en lidt flov og undskyldende mine. Han er leder af et nyoprettet regionalt renovationsselskab, der med dansk assistance i fremtiden skal håndtere hovedstadens affald.
Mere end 300 mennesker lever på lossepladsen, hvor de kan sælge brugte plastikposer og presenninger. Og det er indtil videre den eneste form for affaldssortering i det kommende EU-land. Men det skal Jurgis Valiûnas lave om på.
»Vi forpligter os til at genbruge ligeså meget af affaldet som alle andre EU regioner, og der skal også tages hånd om det farlige affald på en anden måde end hidtil,« siger han. På den måde håber man også at dæmme op for de pladsproblemer, der kommer med en stadigt stigende affaldsproduktion.

Huller i jorden
Litauen har omkring 800 mere eller mindre ukontrollerede lossepladser. De er ikke beskyttede mod nedsivning, hvilket giver fare for grundvandsforurening, og der er heller ingen beskyttelse mod udslip af biogasser. Det er stort set ikke andet end større eller mindre huller i jorden.
For at tage vare på de problemer skal man ifølge direktiverne håndtere affaldet på regionalt plan. Så de mange små skal lukkes og erstattes af ca. 10 store, regionale pladser.
Det har affødt en del administrative problemer, for man har ikke noget politisk samarbejde på det niveau, der altså svarer til de danske amter.
»Det har medført en del små-skærmydsler kommunerne imellem, der hver driver deres egne renovationsselskaber og lossepladser – især på grund af de mange arbejdspladser, der er på spil,« fortæller Jurgis Valiûnas, men man er enige om, at de små selskaber ikke kan magte den stadigt voksende opgave.
På Kariotiske-lossepladsen går gruppen af plastik-samlere helt tæt på de arbejdende maskiner, der skraber dyngerne af affald sammen. Vi står på 14 meter skrald, der stiger med 237.000 ton om året. Og det kan inden for de kommende år fordobles med to til tre gange i takt med en forventet velfærdsstigning.
Der skal rettes op på problemerne med det farlige affald med særlige pladser for farligt industriaffald. Det skal være på plads om senest to år, siger Jurgis Valiûnas.
I takt med opbygningen af helt nye lossepladser skal de gamle lukkes og renses. Endnu er forureningen omkring Kariotiske kun lokal. Det viser prøver fra en række brønde i området.
De nye pladser, der skal tages i brug om to-tre år, får plastikmembran mod nedsivning og andre moderne faciliteter, og et stort hegn skal holde styr på, hvad der kommer ind og ud. Udviklingen rammer dermed også de 300, der for manges vedkommende bor på eller omkring lossepladsen.
De har protesteret mod, at man fjerner deres levebrød, der kan indbringe 25-30 kroner om dagen.
»Vi ser, hvad vi kan gøre for dem, men der er ikke mange muligheder. Det er trist,« siger Jurgis Valiûnas.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her