Læsetid: 4 min.

Bond møder sin ligemand

Efter 40 år og 20 film har James Bond mødt sin ligemand i ’Die another Day’. Hun er sort, smuk og supersej. Halle Berry er den nye Bond-pige, og hun er ikke til at spøge med
3. december 2002

Ny Bond-film
London – James Bond er tilbage. Den klassiske britiske spion og kvindebedårer er aktuel igen i Die another Day, som lige har haft verdenspremiere i London. Og i denne 20. Bond-film har Her Majesty’s Best Spy virkelig fået problemer.
Den berygtede licens til at dræbe kan ikke redde ham ud af den indledende knibe, hvor han er fanget af nordkoreanske skurke af den nådesløse slags – det er et godt stykke tid siden, at også Bond, alias Pierce Brosnan, fandt ud af, at Den Kolde Krig aldrig kommer tilbage, og hvad er mere naturligt end at vælge sine nye skurke fra et af de lande, den amerikanske præsident så malende har givet samlebetegnelsen »ondskabens akse«.
Bond torteres i et års tid og returneres i en ydmygende fangeudveksling til den sagnomspundne britiske efterretningstjeneste MI6 i en tilstand, hvor han har et års hårvækst at fremvise – 007 som behåret stenaldermand hører til de ufrivilligt komiske øjeblikke i filmen.

Hvilken ankomst
Tilbage i London har Bonds chef, M (som spilles med køligt overbevisende styrke af den vidunderlige britiske karakterskuespiller Judi Dench), mistet tiltroen til ham. CIA mistænker nemlig Bond for at være skyld i en amerikansk agents død, og han placeres i en hospitals-glas-celle under streng overvågning. Men sådan behandler man trods alt ikke hele verdens vestlige spion nummer et. Bond undslipper til Cuba, hvor han starter sin rehabilitering helt fra bunden.
Det er på omtrent dette tidspunkt, at Halle Berry, som spiller den amerikanske spion Jinx, dukker op i billedet. Og hvilken ankomst.
Jinx/Berry arriverer i en scene, som (med overlæg naturligvis) er nøje kopieret efter den klassiske scene i Dr. No fra 1962, hvor den allerførste Bond-pige, Ursula Andress, dukker op i sin orange bikini fra bølgerne. Jinx er inkarneret fænomenal, sexet råstyrke, og sammen sprænger de to helte et hospital i luften, hvor skurken – nordkoreaneren Zao, som spilles af Rick Yune – er indlagt for at få sin identitet skiftet ud (og i disse bioteknologiske mareridtstider inkluderer ny identitet selvfølgelig nye gener, så end ikke en DNA-test vil afsløre forvandlingen).

Ind i varmen
Betalingen for den nye DNA foregår i diamanter, hvilket Bond opdager, og så kommer han ind i varmen hos sine arbejdsgivere i London igen.
En anden skurk, Gustav Graves (spillet af Toby Stevens), handler med nordkoreanerne i en højteknologisk dirty deal, og Graves har med sig en anden agent, den engelske rose Miranda Frost, som er filmens kvindelige sexbombe nr. to. Hun spilles af Rosamund Pike, som i et par scener sætter helt nye og interessante standarder for betegnelsen ’en kjole’ og med replikken »I know your type, 007, it’s sex for dinner and
death for breakfast« har en del at byde på . Den onde Frost er næsten lige så smuk som Jinx (omend langt fra så kontant), og Bond lokker hende (naturligvis) i dynerne – det gør han jo altid.
Bond og pigerne er en klassiker, men i denne film sker der noget nyt. For Halle Berrys Jinx er så overbevisende som Bonds ligemand, at flere anmeldere har peget på, at hun er den virkelige action-helt i denne film. Hvis nogen imidlertid hermed føler sig fristet til at konkludere, at ligestillingen også har indtaget 007-universet, er det trods alt ikke sandt. For godt nok er den 34-årige Halle Berry (mere end) Bonds kollega ud i spiongerningen, faktisk er det mere korrekt at betegne hende som 007’s redningsmand, men hun er ikke alene på spindesiden, og i Rosamund Pike er der ikke meget gods at hente for feministerne.

Rigtig actionhelt
Den New Zealandske instruktør Lee Tamahori (som det danske publikum nok især husker for filmen Once Were Warriors fra 1994) har i den sammenhæng rammende nok mindet om, at 007-filmene, når alt kommer til alt, jo først og fremmest handler om »girls, gadgets and big action.« Når citatet står på engelsk, er det, fordi ’gadget’ er svært at oversætte til andet end ’elektroniske dingenoter’, hvilket er knapt så mundret.
I Die another Day er Bond tilbage som rigtig actionhelt af den hårdtslående kaliber og ’gadgets’ er der nok af. Det britiske Science Museum udstiller for tiden i en hyldest til Bond for alle legebørn en kolossal samling af slagsen fra Bond-universet, og både på museet og i den nye film er der er virkelig noget at komme efter, hvis man(d) er til den slags. En usynlig (ja, usynlig) Aston Martin tager i den nye film prisen.
Den britiske presse har været delt i anmeldelserne. Tabloidaviserne elskede den – eksempelvis Daily Mirror, som havde dommen: »fantastisk god. Bond har flere nosser end nogensinde.«
De liberale og intellektuelle aviser havde forbehold, Independent mente, at »Brosnan og Berry er fine nok, men Bond nummer 20 er alligevel en skuffende samling action-klicheer«; endelig havde de to store konservative aviser, Times og Daily Telegraph kun foragt til overs for, hvad de kaldte en »kedelig og direkte skuffende« film.
Fansene er til gengæld trofaste. På førstedagen indspillede filmen over 1,2 millioner pund, hvilket immervæk er 14,5 millioner danske kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her