Læsetid: 3 min.

Dagens mand

Peter Linck var de store armbevægelsers mand på dagbladet Dagen. Han skabte en tro på det umulige, men glemte at tælle pengene
7. december 2002

Portræt
Folk, der færdes på de kanter, kan fortælle, hvordan man om morgenen har kunnet se Peter Linck med et badehåndklæde om livet stige op ad trappen fra sin stue og kaste et ømt blik ud gennem Tårbæk-villaens store panoramavinduer på den sorte Porsche, der holdt derude.
I skrivende stund er det uvist, om eller hvor længe Peter Linck får lov at nyde det syn. For med fredagens betalingsstandsning og de facto-lukning af bladeksperimentet Dagen er det muligt, at en stor del af hovedaktionær og avisdirektør Peter Lincks personlige formue er borte.
Manden, der fik ideen til Dagen og spillede højt spil med sine egne og andres penge og med et større antal medarbejderes karrierer, har tabt. Trist for et modigt og stedse bedre bladprojekt, forståeligt når man kender branchen og måden, Dagens økonomi blev forvaltet på.
Den 37-årige Peter Linck er i sin korte, bemærkelsesværdige karriere i den danske mediebranche blevet kaldt rå kapitalist, blærerøv, materialist samt – hvad det så end måtte være – medieplayboy.
Men han karakteriseres også som karismatisk, charmerende, iderig og anarkis-tisk på den kreative og smittende måde, der får folk til at sige ’Ja, vi tager chancen, vi gør det!’
Linck har selv gjort det ved – så vidt vides – at skyde 16 af sine egne millioner i Dagen. Det er penge, han tjente, da han i 2000 solgte sin første mediesucces, livsstilsmagasinet Euroman, til Egmont-koncernen – et magasin han med sand dødsforagt og uden medieerfaring søsatte i 1992. Euroman gik konkurs to gange, men kom igen og fik følgeskab af Eurowoman, og Lincks exit-strategi for begge magasiner lykkedes med salget til Egmont.
Det må være den oplevelse, der fik Linck til at tro, at han også kunne skabe et nyt dagblad på et marked, hvor det samlede avisoplag falder, annoncekronerne siver bort, og hvor den yngste landsdækkende betalingsavis, der stadig lever – De har den i hånden – er fra 1945.
Og som bekendt lykkedes det Linck at få sat Dagen i verden. På Holmen blev der skabt et bladhus, som tiltrak en stribe yngre, ærgerrige og talentfulde journalister i kraft af såvel miljøet med den flotte indretning, de dyre møbler, den gode mad – som bladhuset forleden forsøgte at betale med en dækningsløs check – men nok så meget i kraft af selve projektet for en moderne, nysgerrig, globalt orienteret avis.
Selv om han var administrerende direktør og ikke chefredaktør, så var Linck – på arbejdspladsen typisk i nålestribet habit og mærkevareudstyr – i høj grad med til at skabe den entusiasme, som fik Dagens medarbejdere til at slås for sagen.
Men samtidig har der været forhold omkring netop de store armbevægelser hos Linck, som har været dybt usunde og i sidste ende dødbringende for Dagen.

Ansvarsfordeling
I bestræbelsen på at give både medarbejdere og potentielle investorer indtryk af, at Dagen var en vinder, har man smurt for tykt på og samtidig forsømt at holde øje med, hvad kronerne egentlig blev brugt til. Peter Linck lod tidligt omverdenen forstå, at Dagen rådede over cirka 50 mio. kr., men forleden erkendte han, at der kun var 20 mio. i kassen og udsigt til et underskud for i år på 26 mio. kr. Foruden hos Linck selv har ansvaret for økonomistyringen ligget hos den økonomidirektør, Linck ansatte til opgaven. Han hedder Rolf Engsig og er Lincks svigerfar.
Tilsyneladende har der ikke i praksis været en løbende økonomistyring, som har givet Dagens enkelte afdelinger mulighed for at vide, hvor man lå i forhold til budgettet. Man har købt intuitivt ind i tiltro til forsikringerne om, at Dagen fortsat var en vinder. På indtægtssiden har man brugt for mange penge på at hverve abonnenter via telemarketing, men samtidig glemt at kradse pengene ind fra en del af dem, som sagde ja tak til et abonnement.
Det letsind er en reminiscens fra de glade dot.com-dage for et par år siden, hvor selvsikkerhed og en flot facade var nok til at lokke investorer til. Og hvor den egentlige plan altid var, at sælge virksomheden og score kassen, når profilen var højest. Som Linck gjorde med Euroman og -woman.
Sådan er virkeligheden ikke mere, og derfor er Peter Linck nu løbet ind i sit livs hidtil alvorligste øretæve. Han er givetvis en mand, der kommer igen. Men det bliver nok i en anden branche.

FAKTA
Peter Linck

Født 1965. Kontoruddannet i Civilforsvaret, siden marketingassistent hos Fiat Danmark, salg og marketingchef hos Insport Magazine. Etablerede i 1992 magasinet Euroman sammen med broderen Morten og i 1998 Eurowoman. Solgte begge dele i 2000. Stiftede i 2002 selskabet Atlas Publishing, der i oktober søsatte
avisen Dagen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu