Læsetid: 2 min.

Danmark omgår klar EU-politik

Den danske regering tilbyder ansøgerlandene at bruge øremærkede landbrugspenge stik mod hensigten
5. december 2002

Det danske EU-formandskab bryder nu med EU’s klare politik på landbrugsområdet. De 10 ansøgerlande til EU har fra den danske regering fået tilbud om, at de må forøge deres direkte landbrugsstøtte med penge, der var øremærket til natur, miljø og egnsudvikling. Politikken på området er ellers den stik modsatte.
EU har hidtil arbejdet for at afvikle den direkte støtte til intensiv landbrugsproduktion til fordel for mere støtte til at beskytte naturværdierne, formindske landbrugets forurening og fremme en bæredygtig social udvikling på landet.
I Polen er miljøbevægelsen vred, både på sin egen regering og den danske.
»Det er dobbeltspil,« siger Ida Maria Staniszewska fra den ansete miljøorganisation Polens Økologiske Klub.
»På den ene side taler de om, at vi skal udvikle os og leve op til EU’s standarder. På den anden side tilbyder de støtte til at intensivere vores landbrug på bekostning af de små landbrug, der er meget bæredygtige set fra et miljøsynspunkt, men ikke socialt og økonomisk.«
I Polen er storken ikke forsvundet. Store enestående naturområder med enge og overdrev og rigt dyreliv dyrkes af småbønder, som ikke bruger kunstgødning og sprøjtemidler. De har brug for støtte til at udvikle økologisk produktion og økoturisme, hvis de skal overleve.
»Hvorfor skal vi gentage jeres fejl,« spørger Ida Maria Staniszewska.
»Om 50 år bliver vi nødt til at genoprette naturen, præcis som I har været nødt til,« siger hun – med henvisning til Skjern å, der først blev rettet ud og siden ført tilbage til sit oprindelige løb.
»Det er en katastrofal udvikling,« siger Frederik Hoedeman i Danmarks Naturfredningsforening.
»Vi har bruger mange millioner på vandmiljøplan II og III. Vi burde hjælpe de østeuropæiske lande med at bevare noget at det, vi selv har mistet,« siger Kim Carstensen, Verdensnaturfonden.
Den danske regerings tilbud er ment som et plaster på såret, efter at EU’s ministerråd besluttede, at ansøgerlandenes landmænd kun kan få 25 procent af EU’s direkte landbrugsstøtte det første år. I løbet af 10 år skal støtten gradvis hæves, men samtidig skal hele ordningen revideres, så den direkte produktionsstøtte trappes ned.

Modvilje på begge sider
Tilbuddet går ud på, at ansøgerlandene kan bruge penge fra den såkaldte søjle to, støtten til udvikling i landdistrikterne, op til 40 procent af den produktionsstøtte, de vestlige landmænd får. Desuden får landene lov at lægge penge oveni, så landmændene ikke får mindre støtte i det første år i EU, end de fik i det sidste år uden for EU (2003). Polens topforhandler, Jan Truszczynski sagde i går, at han er tilfreds med det danske formandskabs »fleksibilitet« på landbrugsområdet, men både han og de andre landes repræsentanter forudser hårde forhandlinger om de økonomiske vilkår til det sidste. Forhandlingerne kan ikke afsluttes før topmødet i København den 12.-13. december, sagde han i går.
Statsminister Fogh Rasmussen søger støtte til det danske tilbud på en rundrejse i EU’s hovedstæder. Både den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, og den italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, sagde i går, at de har store forbehold over for den samlede finansieringsplan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her