Læsetid: 3 min.

Dansk avis dræbt af frokostregning

Tyske aviser roser og skoser dagbladet Dagen og det danske avismarked
14. december 2002

International
Dagtimerne er talte. Det er midt i december og de tyske aviser kigger på en ung og måske allerede død dansk kollega. De skriver om den nye avis for de veluddannede og ikke længere helt unge. De skriver om avisen, der blev fældet af en frokostregning. Som der stod som overskrift i Frankfurt Allgemeine Zeitung:
»Frokosten blev dens skæbne.«
Også Süddeutsche Zeitung starter artiklen om Dagen ved buffeten:
»De kunne ikke engang betale for deres mad. Da et cateringfirma som i syv uger havde leveret frokost, sendte en regning på over 130.000 danske kroner (knap 18.000 euro), modtog de en check på kun 30.000 kroner – og den var der ikke dækning for.«
For at forklare Dagens skæbne i en større kontekst end frokostbordet skitserer Süddeutsche Zeitung dagbladsmarkedet i Danmark.
»Der er den venstreliberale avis Politiken. Under sidste års valgkamp som drejede sig om flygtninge og indvandrere, var Politiken organ for de gode danskeres samvittighed. På den danske højrefløj siger man, at Politiken er for moralsk. Avisen Jyllandsposten er konservativ, landlig og ikke bange for at transportere modvilje og nag over for udlændinge ind i den danske offentlighed. Avisen hedder egentlig Morgenavisen Jyllands-Posten, men venstreorienterede kalder den for Morgenfascisten Jyllands-Pesten.«

Trange vilkår
Den tyske avis fortæller om et dansk marked med faldende oplag, faldende annonceindtægter og en økonomisk trængsel og alarm, som har fået de gode danskeres samvittighed og den landlige konservative Jyllands-Posten til at fusionere. Og så er der naturligvis ’konservative’ Berlingske Tidende som er blevet opkøbt af den norske forlagskoncern Orkla.
»De danske avisers vilkår er trange. Der er ingen grund til at gøre sig forhåbninger – endsige for en ny avis.«
Süddeutsche Zeitung beskriver Dagen som en avis for de 30 til 45-årige, som ikke har fast definerede politiske tilhørsforhold og for dem på den ene side finder Politiken ’belærende’, og på den anden side keder sig med de to andre ’gammeldags’ aviser:
»Dagen havde en stor udlandssektion – det var en god idé, eftersom de etablerede danske aviser i for høj grad beskriver internationale begivenheder fra et dansk perspektiv.«
Første sektion af Dagen bestod i følge Süddeutsche Zeitung af pligtstof: politik og økonomi. I anden sektion var der det, man med en metafor fra kunstskøjteløb kalder friløb: »reportager om Gud og verden.«
Den tyske journalist konkluderer, at konceptet ikke holdt: Dagen skulle have haft 20-25.000 abonnenter mod slutningen af december, men nåede kun cirka 12.000 abonnenter.

Skadefryd
Den aktuelle dagbladskrise i Danmark adskiller sig ifølge avisen Tageszeitung kun i et moment fra den tyske dagbladskrise: Den danske er værre.
»På alle de største danske aviser bliver journalister fyret – værst er det gået ud over Berlingske Tidende. Den danske dagspresse har i løbet af tre år måttet reducere det samlede oplag med 20 procent. Det er gået endnu værre for formiddagsbladene. «
Men Tageszeitung betegner Dagen som »en hvirvelvind i den mageligt slumrende danske presse. Den nye avis skulle profileres med moderne layout, nye grafiske og indholdsmæssige ideer.«
Ligesom Süddeutsche Zeitung afslører Tageszeitung viser reservationer over for de danske dagblade. Debatten er lidt provinisiel og overfladisk. Da Dagen gik ned, reagerede de andre dagblades redaktører ikke kollegialt solidarisk, men derimod med det, man på tysk kalder Schadenfreude. Som fornyelse betragtet var Dagen ifølge Tageszeitung glimrende.

Lignede et ugeblad
Desværre lignede den ny avis fra starten mere et ugemagasin end et dagblad. Men ifølge Tageszeitung stod det alligevel efterhånden klart, »at et nyt læseværdigt produkt var kommet på markedet, også selvom mange huller i avisen blev dækket ved at købe artikler fra internationale aviser som The Independent, Wall Street Journal eller The Herald Tribune.«
Og Kresten Schultz-Jørgensen bliver citeret for sin kulturkritiske betragtning af danske dagbladsforhold:
»Mange er holdt op med at læse aviser, fordi de er trætte af den danske debat, der ikke ser ud over sin egen horisont.«
Og som Tageszeitung tilføjer: »Det var ikke en dum idé – og egentlig gik Dagen vel ikke ned på grund af læsermangel.« Men måske overvurdede bagmanden Peter Linck sine læseres likviditet. Ligesom han overvurderede sin egen. For som de konkluderer i Frankfurter Allgemeine Zeitung:
»Måske havde Peter Linck uden at tænke nærmere over det regnet med, at læserskaren havde det samme privatforbrug som ham selv. Selv for de »veluddannede mellem 30 og 45 uden klart definerede politiske tilhørsforhold gælder det i den sidste ende: De kan ikke skæres over en kam.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu