Læsetid: 2 min.

Film i tv

6. december 2002

Detektiven
*I denne kriminalfilm fik Frank Sinatra succes med at genopfinde sig selv som hårdkogt, Humphrey Bogart-agtig privatdetektiv med næsen godt nede i al slags snavs. I 1968, da filmen blev lavet, var den amerikanske censur for alvor ved at løsne sit greb og give frit slag for seksuelt frisprog. Et lesbisk par blev der også plads til. Samt en meget mandeglad Lee Remick.
Den ganske vellavede films holdning til de seksuelle mindretal er nu mere præget af nyfigenhed end forståelse, og det er Sinatras portræt af den skrappe detektiv, der er filmens attraktion. Han var ofte en fremragende filmskuespiller. Han blev oprindelig berømt som The Voice, men efterhånden også som Ol’ Blue Eyes. Sangeren gav syn for sagn på det hvide lærred, hvor han fik sin debut i 1941. Først var han bare med som sanger, men hurtigt viste det sig, at han havde legende let ved at spille komedie, og så medvirkede han op gennem 1940’erne i en del musicals, deriblandt klassikeren Sømænd på vulkaner.
Men så kom krisen: Sinatras stemmeproblemer gjorde, at pladeselskab og Hollywood betragtede ham som halvfærdig. En mindre rolle i prestigeproduktionen Herfra til evigheden gav ham dog en Oscar, og nu var det falmede sangidol med ét blevet karakterskuespiller. To år efter blev han Oscar-nomineret for sit overbevisende narkomanportræt i Manden med den gyldne arm. Og i Kandidaten fra Manchuriet (1962) spillede han – følsomt og nøgent – en hjernevasket, nedbrudt major, der kommer under vejr med en livsfarlig sammensværgelse.
Men ellers gjorde filmstjernen Sinatra sig mere og mere identisk med entertainerens image: den lettere kyniske, rapkæftede ungkarl, sorgløs og charmerende, dameglad og elegant. Men det var blot en enkelt side af hans sammensatte personlighed. Borte fra kameraer var det ikke altid charmøren, der havde overtaget.
Som skuespiller var Sinatra en naturbegavelse, der hadede prøver og leverede varen straks i første optagelse. Han var ofte pladebranchens forkælede gulddreng på gæsteoptræden i studierne. Men altså ikke utilbøjelig til at yde mere end godt håndværk, hvis lejligheden bød sig.
*TV2 00.25: The Detective

En ganske almindelig pige
*Bodil Kjer fik her sin anden større rolle på film – den første var i Balletten danser (1938), hvor hun havde fiasko. Hun spiller da her også andenviolin til Gerda Neumanns vinder af en konkurrence om hovedrollen til en ny dansk film. Og man kan så undre sig over, at det ikke er hende, der fik vinderrollen, for i filmudstråling overgår hun langt Gerda Neumann (der til gengæld synger tre rappe, swingende sange med bror Ulrik, deriblandt »En lille Melodi«).
Kjer fremtræder allerede som 23-årig som den fødte komedienne, underfundig, indtagende og sødt humoristisk. Filmen er en af de mere underholdende og velfortalte gamle danske, med Clara Østø og Sigrid Horne-Rasmussen som oplivende momenter og en del kuriøs atmosfære i tidsbilledet.
*DK4 20.30

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her