Læsetid: 1 min.

FOLK

20. december 2002


Margrethe og Henrik
*Hendes Majestæt og Prinsen ankommer i dag i den kgl. salonvogn til Århus Hovedbanegård. De agter at celebrere julen på Marselisborg Slot.

Togstewardesser
*Her på en af årets travleste rejsedage truer ansatte i Togservice Danmark med
atter at blokere skinnerne som led i en konflikt med
arbejdsgiveren.

Isi Foighel
*Lørdag fylder den tidligere skatteminister, professor Isi Foighel, 75 år. Han hævdes at være den af tre nulevende personer, der forstår realrenteafgiften.

Brian Nielsen
*’Super Brian’ Nielsen, som bor i Spanien, holder jul i Danmark og skal drøfte med promotor Mogens Palle, om han skal fortsætte boksekarrieren. Vi er tilbøjelige til at mene nej.

Helle Thorning-Schmidt
*I dag er der afstemningsfrist hos sossernes i niende kreds, Amagerbro. De skal afgøre, om de vil have partiets ukronede kronprinsesse, Helle Thorning-Schmidt, som folketingskandidat.

Cyklister
*I dag kan cykelryttere, der påtænker at stille op i Tour de France 2003, høre nærmere om ruten. Og så kan de jo overveje, hvordan træningen og eventuelt andet skal doseres.

Peder Elkjær
*Forhenværende sparekassedirektør i det forhenværende Bikuben, Peder
Elkjær, fylder i dag 75 år.
Han blev i sin tid kendt i brede kredse, da han holdt en af de længste pauser i tvs historie, inden han besvarede et vanskeligt spørgsmål i en penibel sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu