FOLK
Giulio Andreotti
*I Palermo er der i dag en appelsag kørende om tidligere regeringschef Andreottis påståede mafia-relationer.
Fredsvagter
*De fredsvagter, der i ca. 400 dage har stået på Christiansborg Slotsplads, er under EU-topmødet blevet forvist, og er i stedet med i det såkaldte bundmøde på Christiania.
Les Osbournes
*Frankrig vil som bekendt ikke ligge under for amerikansk kulturimperialisme. Så nu har franskmændene produceret en slags fransk udgave af tv-showet med den vanvittige familie Osbourne. Hovedpersonerne er filmskuespilleren Beatrice Dalle og hendes kæreste, rapperen Joe Starr.
Margrethe
*Mens ugebladene endnu engang har travlt med at forlove hendes ældste søn, skal Hendes Majestæt søndag i biografen. Hun overværer gallapremieren på anden del af trilogien Ringenes Herre.
Stig Rossen
*Den danske musicalstjerne Stig Rossen er hovednavnet ved en julekoncert , som lørdag og søndag afvikles i henholdsvis Falkonér Teatret på Frederiksberg og i Messecenter Herning. Blandt de øvrige medvirkende er James Sampson.
Sparegrise
*Ifølge Kristeligt Dagblad er lysbehandlingen mod vinterdepressioner på Rigshospitalet blevet sparet væk. Hvor er det flot!
Scott Waddle
*Den fhv. kaptajn på den amerikanske atomundervandsbåd, der vædrede en japansk fiskerbåd, rejser i weekenden til Japan for at sige undskyld.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »