Læsetid: 3 min.

Forhindringsløb med grønlandske bukke

Svær opgave for Per Stig og Powell, hvis Grønland skal overtales til accept af Thule-radar
17. december 2002

Når den danske udenrigsminister fra onsdag til fredag besøger Washington med Thule-radarens fremtid på dagsordenen, har han en ganske bemærkelsesværdig rejsekammerat.
Indtil for nylig var det sikkert, at Jonathan Motzfeldt havde udgjort Per Stig Møllers følge. Men nu er det en anden Motzfeldt, nemlig Josef, og det gør en forskel.
I mange, mange år har Jonathan, Landsstyrets formand gennem årtier, repræsenteret grønlandske interesser med stærk skelen til, hvad danske regeringer gerne ville høre ham sige.
Han har kaldt det amerikanske anti-missil forsvar »et fredens projekt«.
Men Landstings-valget for en uge siden blev et personligt nederlag for Jonathan. Han er derfor ikke længere formand i Landsstyret; rivalen Hans Enoksen har fået posten.
Enoksen har åbenbart ikke lyst til rejser i det fremmede, så han har sendt Josef Motzfeldt, formand i det venstreorienterede IA, til USA.
Det er rimeligt nok, fordi Enoksens parti Siumut og IA netop har dannet regering, og Josef Motzfeldt er med i regeringen, så han kan naturligvis repræsentere den.

Stærkt signal
Måske er det ikke tilsigtet, men når Josef Motzfeldt gøres til repræsentant i denne sag, så sendes også det stærkest tænkelige signal til regeringerne i både USA og Danmark.
Da amerikanerne for et par år siden besøgte Nuuk med en delegation, som skulle forklare missilforsvarets velsignelser, erklærede Josef Motzfeldt, at de skulle blive væk.
Hans parti ønsker nemlig Grønland afmilitariseret, og brug af Thule-radaren i et missilforsvar er et stort skridt i den gale retning. IA er også tilhænger af løsrivelse fra Danmark – en holdning, som vandt frem under valgkampen.
Valget har desuden medført, mener flere iagttagere, at Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg vil støtte en hård kurs mod de amerikanske – og formentlig danske – ønsker.
Mellem de nye medlemmer bemærkes især Aqqaluk Lynge fra IA, som er præsident for ICC, en sammenslutning af inuitter fra Canada, Alaska, Rusland og Grønland.
ICC er også for afmilitarisering af pol-området. Dertil kommer, at Aqqaluk Lynge har et nært samarbejde med fangerne i Thule-distriktet, som ønsker den amerikanske base nedlagt.
Et helt centralt krav fra det nu forhenværende udvalg var, at forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Grønland bør genforhandles, hvis man blot skal overveje nye opgaver for Thule-radaren. Aftalen er indgået i koloni-tiden, og Grønland vil i det mindste være en ligeberettiget partner.
Men, ifølge et helt frisk svar fra Udenrigsministeriet til den grønlandske MF’er Lars-Emil Johansen, så finder USA, at »den nuværende aftale udgør en effektiv og tilstrækkelig fleksibel ramme om det dansk/grønlandsk-amerikanske samarbejde«.
Udenrigsministeren vil dog gerne »se på mulighederne for en modernisering af 1951-aftalen i form af tillægsaftaler til den eksisterende aftale«.
Det ligner ikke et oplæg til væsentlig ændring af forsvarsaftalen, som nærmest blev til efter amerikansk diktat, og giver USA uindskrænket rådighedsret til Thule-området.

Trussel – eller løfte
Det er muligt, at IA vil acceptere opgradering af Thule-radaren, hvis USA vil betale for brug af basen. Grønland har brug for ekstra indtægter, hvis selvstændighed skal blive et realistisk mål.
Udenrigsministeren har også på det punkt i et svar til Lars-Emil Johansen antydet problemer:
»Såfremt USA efter fremsendelsen af en anmodning om anvendelse af Thule-radaren i et missilforsvar måtte erfare, at radaren ikke vil kunne anvendes, vil USA skulle basere sig på alternative løsninger for etablering af et missilforsvar. I givet fald kan det ikke udelukkes, at USA ud fra økonomiske hensyn vil overveje Thule-basens fremtidige relevans«.
Det er, set fra Nuuk, en ganske klar trussel.
Men lukning af basen er faktisk målsætningen for de fangere i Thule-området, som fører sag mod den danske stat, fordi de i 1953 blev tvangsflyttet fra deres gamle bo- og jagtområde.
Sagen er sat på kalenderen for Højesteret i november næste år. Fangernes sagfører, Christian Harlang, mener, at det er »grundlovsstridig selvtægt«, at regeringen vil sige ja til amerikanerne, når sagen verserer ved domstolene.
Han har netop opnået en lille sejr i sagen, fordi Højesteret den 24. januar vil gennemføre mundtlig behandling af, hvorvidt fangerne i retsafgift skal erlægge 6,3 millioner.
Det er, mener Harlang, i strid med menneskeretskonventionens bestemmelser om adgang til retfærdig rettergang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her