Læsetid: 9 min.

Friske kræfter til Tvind

Det er sjældent, at der kommer nye danskere med i Tvinds Lærergruppe. Men for Fie og Michael Mildahl på Skydebanegård i Nordsjælland var det ikke nok med en friskole, en efterskole, et socialpædagogisk opholdssted, 20 tønder land, 10 heste og 35 elever ...
18. december 2002

Frit valg
»Nej, ved du hvad, der står så meget i aviserne,« siger Michael Mildahl smilende og ryster på hovedet.
Anklagerne om skattesvig for mange millioner, beskyldninger om snyd med genbrugstøj eller udsagn om hårdhændet arbejdsgiver-adfærd i Mellemamerika gør ikke den store forskel for
Michael. Heller ikke for hans kone Fie. De koncentrerer sig i stedet om de unge på Skydebanegård i Nordsjælland. Især dem i 9. og 10. klasse, som ægteparret er lærere for. Næsten ingen af eleverne på Skydebanegård har kunnet finde sig til rette i det kommunale skolesystem.
»Ligegyldigt, hvad pressen skriver om Tvind, så holder jeg så meget af ungerne. Det er det hele værd,« som Fie siger.
Hvis Michael og Fie knap nok har et skuldertræk tilovers for mediernes kritik af Tvind, er de til gengæld begejstrede for eleverne og deres arbejde på Skydebanegård. Begejstringen er så stærk, at Michael og Fie i foråret besluttede sig for at gå med i Tvinds Lærergruppe. Dermed får de ’fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling’ med de andre medlemmer af Lærergruppen, som man siger på Tvind. Foreløbig gælder Michaels og Fies aftale i to år.
Selv om det var enkelt at sige ja til Lærergruppen, har det bagefter ikke været lige nemt at forklare.
»Når man siger til sine venner eller til sin familie, at ikke bare arbejder vi på en Tvindskole, men vi er endda gået med i Lærergruppen, så tror de straks, at vi er hjernevaskede,« ærgrer Fie sig.

Lidt andre valg
Sådan har Hanne Krog det ikke. Og historien om Michael og Fie som nye deltagere i Lærergruppen udløser straks et stort smil fra hende:
»Det er ikke så tit, at vi oplever det,« siger hun, der selv har været med i Lærergruppen i snart i 27 år. Sammen med kollegaen Tove har hun i flere år været ansat på Skydebanegård. Hanne som forstander, Tove som lærer for skolens i alt fem elever i 3.-6. klasse.
»I Lærergruppen er vi jo bare ganske almindelige mennesker, der har taget nogle lidt andre valg end de fleste andre har,« tilføjer Hanne og smiler.
Skydebanegård ligger i landsbyen Avderød i Karlebo Kommune. På den 20 tønder land store ejendom har Tvind indrettet forskellige institutioner: Friskolen på Skydebanegård, Den Internationale Efterskole på Skydebanegård foruden det socialpædagogiske opholdssted Sirius med 10 pladser til udsatte unge. Snart åbner opholdsstedet Cassiopeia med yderligere 10 pladser. Dertil kommer et mylder af bygninger og længer med elevernes værelser, lærerboligerne, spisesalen og hestestalden.
»Da vi købte Skydebanegård tilbage i 1985, fik kommunen indføjet i lokalplanen, at hvis der boede børn på matriklen, skulle de også undervises her,« siger Hanne og smiler igen.

Det bare maveskind
»I det store og hele har Tvind-fonden lavet meget godt, så de 80 millioner, man anklager dem for at have snydt med, det er altså kun småpenge,« mener Michael.
Han sidder en torsdag formiddag i undervisningslokalet for de store klasser. Om lidt skal han over i øverummet sammen med seks elever, der har dannet et band og skrevet sine egne sange.
Langs den ene væg står elevernes computere med tomme skærme og keder sig. Udenfor har eleverne rygepause, og Fie forsøger at få en af pigerne til at tage en trøje ud over det bare maveskind. Du risikerer at få underlivsbetændelse, råber Fie, mens pigen med en smøg mellem fingrene anstrenger sig for at overhøre det.
Michael smiler til Fie og fortsætter sin tankerække:
»Jeg spørger da nysgerrigt både Hanne og Tove, hvad retssagen mod Tvind går ud på. Mit gæt er, at når retten engang har talt, så vil der ikke være noget at komme efter,« fortsætter Michael og smiler til Fie, der kommer ind fra kulden og ryster på hovedet.
»At der skulle være snyd med genbrugstøjet, det har der jo været skrevet frem og tilbage om i flere år. Jeg forsøger at skille tingene ad: Her har vi vores skole, vores elever og vores arbejde, og det er jeg enormt interesseret i. Alt det andet har ikke så meget med mig at gøre,« siger Michael.
– Hvis nu Amdi bliver dømt for skattesvig?
»Det ville ikke betyde noget særligt for mig, for det kan jo være sådanne nogle tekniske ting, der spiller ind. Så meget går jeg altså ikke op i det. Der er vel negative og positive ting ved alle forhold. Hvis du sammenligner med Kurt Thorsen – tror du, der er håndværkere, som vil føle sig for fine til at arbejde for ham, når han kommer i gang igen?« spørger Michael.

Dårlig samvittighed
Indtil for to år siden var Fie ansat som socialrådgiver i Hillerød med narkomaner og narkoprostituerede som arbejdsområde.
»Jeg havde ikke den kontakt til unge mennesker, jeg gerne ville. Det hele gik op i papirarbejde og dårlig samvittighed over ikke at have tid nok til mine klienter,« siger hun.
I starten var Fie meget skeptisk over for Tvind, fortæller hun. Så da Michael så jobannoncen fra Skydebanegård, forsøgte hun at tale ham fra det.
»Jeg havde læst en masse i aviserne om Tvind, og det lød jo altsammen smadder forfærdeligt. Men de medlemmer fra Lærergruppen, som jeg nu har mødt, har allesammen været helt utrolig søde,« siger Fie.
»Da Michael var startet herude, blev der en ledig lærerstilling, og så fik han mig ind. Det har jeg været meget glad for. Her har jeg meget mere arbejdsglæde end i kommunen.«
»Det falder også let for mig at være lærer, synes jeg. Jeg har ikke svært ved at få respekt fra ungerne, selv om jeg ikke har en læreruddannelse,« siger hun.
Det har Michael Mildahl. Oprindelig er han uddannet som kontorassistent, derefter som markedsføringsassistent og til sidst læreruddannet på et Rudolf Steiner-seminarium. Efter en tur rundt om folkeskolen fik Michael arbejde som sognemedhjælper ved Præstevang kirke i Hillerød, hvor han tog sig af ungdomsarbejdet i tre år – indtil han så en jobannonce fra Skydebanegård.
»Og her er alle tiders. Det er meget selvstændigt, og det fungerer meget fint i forhold til, hvad jeg har prøvet tidligere,« siger Michael.
»Der er nu ikke den store forskel på at være medlem af Lærergruppen og så være almindelig lærer på skolen. Selv om jeg da har fået et større ansvar og nu er med i ledelsen af hele skolen,« fortsætter han.

Det man gerne vil
»Vi lavede en mundtlig aftale med Finn, som til dagligt arbejder som kok i Tvinds forvaltning i Grindsted. Så siger man, hvad man gerne vil lave, fordi fælles fordeling går ud på, at man kommer til at lave det, man gerne vil. Og Fie og jeg er altså blevet fordelt til Skydebanegård.«
»Det gælder om at få folk til at arbejde med det, de gerne vil, for det giver mange fordele. Men hvis jeg finder ud af, at jeg gerne vil lave noget andet, så giver Lærergruppen mig også gode muligheder for det,« siger Michael Mildahl.
Især har han fået meget ud af de arrangementer, hvor Tvind samler lærerne fra Tvindskolerne til møde i Grindsted.
»Så starter vi fredag aften og hører pædagogiske oplæg, sådan en hundrede mennesker, der alle arbejder med de samme ting. Man kan altid spørge om noget, hvis man er i tvivl. Det betyder, at alt muligt med planlægning er der sørget for, og det giver os mere tid til de unge i det daglige. De elever, vi har, kræver dig også 100 procent,« smiler Michael. Michael har to børn fra et tidligere forhold og en datter sammen med Fie. Datteren går i 1. klasse i den lokale
kommuneskole, som ligger på den anden side af markerne, der støder op til Skydebanegård.
»Vi har ikke selv en 1. klasse. Og hun ville savne nogle legekammerater, hvis hun skulle undervises her,« fortæller Fie.

En kæmpe skideballe
Da Fie havde arbejdet i seks måneder som lærer på Skydebanegård, sagde hun ja til at blive medlem af Lærergruppen.
»Jeg kunne straks mærke, at medlemmerne af Lærergruppen er lige så engagerede, som jeg selv gerne vil være. Både i forhold til ungerne og i forhold til formålet med Tvind,« siger hun.
»Jeg ville have mere indflydelse på min arbejdsplads og min arbejdssituation. Nu er jeg med til at bestemme, hvordan skolen skal udvikle sig,« siger hun.
»Bortset fra det kan jeg ikke mærke nogen forskel i hverdagen. Jeg føler mig da ikke anderledes. Når vi i forvejen bor og arbejder her og godt kan lide det, hvorfor så ikke være mere med? Diskussionerne om, hvordan alle Tvindskolerne skal køre – ikke bare dem på Sjælland, men alle i hele landet – har i hvert fald givet mig, som uerfaren lærer, meget.«
»Nu forholder jeg mig ikke længere til, hvad aviserne skriver. Jeg er så vant til, at det altid bare er negativt og kritisk, når det handler om Tvind,« fortsætter Fie Mildahl.
– Hvad er du utilfreds med?
»Vi gør et utroligt stort arbejde, og vi knokler meget for de unger. Alligevel hænges vi ud i medierne som nogen, der ikke er alt for smarte,« svarer hun vredt.
»Eller når vi er ude og samle ind til TCE, som er Tvinds store hjælpeprogram mod aids i Afrika. Der har jeg oplevet at få en kæmpe skideballe af blomsterdamen på Østerport station, bare fordi jeg havde en t-shirt med TCE påÇ« fortsætter Fie.
– Hvad gør du så?
»Der skal jeg som Tvindlærer være stærk nok til at kunne se bort fra den slags. Men det kan godt være svært,« siger Fie og tilføjer med lynende øjne: »Får du aldrig dårlig samvittighed over det, du skriver om Tvind?«
– Næh.
Fie siger ikke mere. Hun ryster på hovedet.

En tør tvebak
Michael og Fie har ikke oplevelsen af at have færre penge til rådighed, nu hvor de er på fælles økonomi med de andre medlemmer af Lærergruppen.
»Folk tror, at man som medlem af Lærergruppen bare får en tør tvebak at gnave i. Men sådan er det slet ikke, det afhænger helt af dine behov,« siger Michael.
»Jeg får hele min løn, og jeg betaler min skat. Vi er begge rygere, vi har børn, og vi har vores øvrige privatforbrug. Alt det bliver stillet op i et budget, og resten kommer så i fælleskassen. En måned kan det være nogle hundrede kroner, andre måneder flere tusinde kroner. Det svinger, alt efter om det er dyre eller billige måneder,« siger Michael og regner efter i hovedet:
»Gennemsnitligt er jeg nok gået cirka 800 kroner ned om måneden. Men som jeg opfatter det, betyder det fælles, at man nyder efter behov og yder efter evne.«
– Er I nogen sinde uenige i Lærergruppen?
Michael smiler: »Ja ja, vi er jo selvstændige mennesker. Men vi er meget enige om, hvordan vi skal drive skolen. Først og fremmest har vi børnene at tage os af, og det er måske en af de ting, hvor tingene har ændret sig lidt. Nu kan jeg godt have en arbejdsdag i nærheden af 14 timer, selvfølgelig ikke hver dag. Men de lærere, der er ansat her på skolen, går jo hjem hver eftermiddag.«
»Når Hanne, Tove, Fie og jeg bor her, så vi er også sammen med eleverne om eftermiddagen og aftenen. Vi har fingeren på pulsen og ved, hvordan hver enkelt elev har det. Vores unge har ofte meget store udækkede behov, så der er nok at tage sig af. Og vores opgave er kort fortalt at få de unge til at gide at gå i skole igen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her