Læsetid: 4 min.

Guldpigerne skal i bedre form

Dødssynd at glemme debatten om de danske håndboldpigers træningsvilkår på grund af guldrusen, siger GOG-træneren Bent Nygaard
17. december 2002

Håndbold-EM
»Det dummeste man kan gøre, er at sætte sig tilbage i stolen og tro, at alt er i den skønneste orden, fordi Danmarks håndboldpiger klarede at vinde otte kampe på ti dage og blive Europamestre,« siger den fynske håndboldekspert og cheftræner i GOG, Bent Nygaard.
»Det var nemlig ikke et hold i kanonform, teknisk og fysisk, der vandt EM-guldet i Århus Arena. Det var de mest alsidige og veluddannede ’elever’ fra den danske håndboldskole, fremragende ledet og coachet af Jan Pytlick og Kim Jensen, der blev Europamestre. Men debatten om, hvordan vi skaber de vilkår og træningsmuligheder, der er forudsætningen for at spille det håndbold, vi gør, er lige så vigtig som før EM. Dengang det danske hold sejlede rundt, fordi den ene spiller efter den anden var ude med skader – eller ude af form efter skader,« konstaterer Bent Nygaard.
Det er hverken udtryk for mavesurt navlepilleri eller bedreviden, når Nygaard stiller skarpt på baggrunden for EM-triumfen og ser lidt kritisk på perspektivet. Det er kort og godt nødvendigt at holde skæg for sig og snot for sig. Begejstringen over en imponerende præstation af det nye danske kvindelandshold, og beundringen for et samarbejde mellem spillere og trænere, der både optimerede holdets og den enkeltes spillers formåen, må ikke føre til, at man glemmer de basale problemer.
»Når målmændene har redningsprocenter på 60 og 70, helt op til 80 procent, så begynder jeg at tvivle på, at det kun er målvogterne, der er blevet meget bedre. Så er det også skudteknikken hos angriberne, det er galt med,« siger Bent Nygaard.

Ingen konstant gode
Han påpeger i den sammenhæng, at der ikke var spillere på det danske hold, som, bortset fra målvogter Karin Mortensen, spillede konstant godt gennem turneringen. Kristine Andersen var den afgørende målskytte i et par kampe, men faldt ud i andre. Det samme gælder Katrine Fruelund, og anfører Mette Vestergaard, der var den vigtige og lidt oversete sammenbinder af det danske spil, men scorede for lidt.
Men igen: når den ene var nede, boblede den anden op, typisk i 2. halvleg. Ikke fordi modstanderne var i dårligere form end de danske, men fordi de danske spillere har flere varianter i deres spil end mange af de store udlændinge.
Bent Nygaard nævner i den sammenhæng finalens store danske spiller, Rikke Hørlykke (fra hans egen klub), der bl.a. magter underhåndsskuddet, løbeskuddet og gennembruddet. Det gør hende meget sværere at dække op end en hopskytte som Norges Lina Rosenberg ellers russernes Irina Poltoratskaya.
»Når man tænker tilbage, er det svært at huske, hvordan danskerne scorede 27 mål i en af deres kampe. Der blev scoret på så mange forskellige måder, hvor russerne scorede meget mere systematisk – sådan med otte mål på hopskud og syv fra stregen,« siger Nygaard.
Han fremhæver Jan Pytlicks coaching som den bedste i EM – sammen med norske Marit Breiviks.
Derimod spillede den russiske træner fallit med sin diktatoriske facon, hvor Pytlick holdt alle sine spillere i gang, så de følte, de var en del af helheden og hver enkelt hele tiden var indsatsberedt. Det gjaldt for eksempel Christina Roslyng, der fik så meget spilletid, at hun kunne have trådt ind for Line Daugaard, der trådte igennem som førstevalg på venstre fløj.

Karin overgik alt
GOG-træneren havde aldrig troet, at den danske målpige Karin Mortensen ville spille kampe på det niveau, hun gjorde. »Hun spillede så stærkt som en mand – og det skal ikke misforstås. Det var vildt flot. Vi kan bagklogt konstatere, at Pytlick gjorde det rigtige, da han tog Lena Rantala tilbage på landsholdet. Dels er er hun en erfaren målvogter, der kan sit kram, dels skabte hun den ro, der medvirkede til, at Karin Mortensen nåede en standard, vi ikke vidste, hun havde. Med en højde klart over 1,80 meter har hun den nye målmands brand. Generationen efter Heidi Tjugum og co. vil være fire-fem centimeter højere end i dag,« vurderer Nygaard.
Tempoet har fået endnu en tand opad i international tophåndbold. Det stiller stadig større krav til spillernes fysiske og tekniske form. Helt fra grundtræningen skal de danske damespillere træne mere for at kunne spille deres spil og undgå skader.
Bent Nygaard mener dog ikke, at det var et rent lykketræf, at danskerne slap for alvorlige skader, når trætheden meldte sig undervejs i kampene. Pytlick var simpelthen bare dygtigere end nogen anden træner i EM til at give sine nøglespillere pauser og spille på hele sit register.
»Var han blevet nervøs undervejs, så han kun havde kørt med stammen var det efter min vurdering gået galt. Men det gjorde han ikke – han maksimerede hver enkelt spillers og hele holdets formåen. Men set gennem perspektivets optik er det afgørende vigtigt, at vi ikke lader os lulle i søvn af EM-guldet, men genoptager debatten om, hvordan vi skaber de nødvendige vilkår for at få spillerne i bedre form, end de er nu. De bedste lønnes som var håndbold en fuldtidsbeskæftigelse, og derfor skal det være et hovederhverv, så spillerne
ikke er slidt op og stopper som 25-årige. Vi har en fælles interesse i at have rutinerede spillere, der bliver ved og ikke skal nå at tjene deres penge på fire-fem år. Opgaven er at finde ud af, hvordan vi får tophåndbold, uddannelse og økonomi til at hænge sammen,« siger Bent Nygaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her