Nytårsdrik
Hvis julen er præmoderne, hvad mad og drikke angår, så er nytår vel nærmest postmoderne.
I julen skal der ikke eksperimenteres blot ikke ved vor gamle jul. Nytårsaften er der langt færre faste regler og kotumer.
Til gengæld er der en mere ubehagelig tradition for, at mange har ondt i hovedet dagen efter, mens de ser skihop fra Garmisch-Partenkirchen i fjernsynet.
I nogle familier holder man fast ved torsken nytårsaften med sennepssovs, hakkede æg, reven peberrod og ditto rødbeder. Men torsken er ved at være en truet art. Andre har hamburgerryg med brunede kartofler og stuvet grønlangkål på programmet.
Men ellers kan den stå på næsten hvadsomhelst. Østers, hummer el. lign. først, og tournedos, dyreryg, kalvesteg el. lign. til hovedret. You name it.
Kassekreditten er jo alligevel overtrukket i forvejen.
Det er vist også blevet smart med sushi men det var sidste år, og for de såkaldte cool hunters er det jo meget længe siden.
Det er derfor heller ikke så let at give generelle råd om drikkevarerne til nytår.
Ren champagne
Dog kommer man ikke uden om champagnen, som indtages under Hendes Majestæts nytårstale. Den skal være tør og af god kvalitet, mens gæsterne og værterne stadig har intakte smagsløg. Derimod bør champagnen til kransekagen ved midnatstide afgjort ikke være af den tørre type. Og den behøver såmænd heller ikke være specielt god, da de færreste alligevel kan smage forskel på det tidspunkt. Så snyd blot lidt med en halvsød spansk cava el. lign.
Faktisk er champagne en så fleksibel drik, at den kan ledsage et helt måltid uden problemer. Den findes i alle grader fra knastør til sød og fra let til fyldig.
Det er også en god, omend bekostelig, idé at kæmpe sig gennem en hel nytårsaften udelukkende på champagne fra start til slut. Ikke at man undgår tømmermænd, men de bliver ikke så voldsomme, som hvis man blander alt mellem himmel og jord, herunder forskellige morsomme drinks med uigennemskueligt alkoholindhold og papirparaplyer i glasset.
Ont i håret
Champagne må kun hedde champagne, hvis det kommer fra Champagne-distriktet. Men både i Bourgogne, Alsace og Sydfrankrig laver man Crémant, som kan være (næsten) lige så god som god champagne. Og som i reglen er lidt mere rimelig i pris.
Det er egentlig utroligt, at det er lykkedes de gode folk i Champagne at forlene deres produkt med stor eksklusivitet og høje priser, samtidig med, at der er tale om masseproduktion i stor stil.
Champagne skal drikkes af høje, slanke glas, som er specielt fremstillet dertil; gerne den facon, der kaldes flûte. Og så skal proppen lempes forsigtigt op. I modsat fald er den ikke til at styre, da trykket i en flaske champagne er højt. I Frankrig rapporteres hvert år om afskillige øjenskader som følge af flyvende champagnepropper.
Har de undgået den fare og er nået frem til sengetid, lurer nemesis i form af de omtalte tømmermænd ( på tysk katzenjammer, på svensk ont i håret).
Lindrende råd
I virkeligheden er dette fænomen, ligesom smerter, vore venner. De fortæller, at noget er galt og en grænse overskredet.
De stammer hovedsagelig fra de kemiske elementer, der giver smag, duft og farve til alkoholiske drikke.
Symptomerne er dehydrering, hovedpine og maveproblemer.
Her er nogle råd, der ikke ganske afhjælper tømmermænd, men som alligevel kan lindre. Drik et glas vand med salt, inden de går i seng. Tag samtidig et par albyler. Sørg for at have vand stående ved sengen, så de kan drikke, når de vågner i nattens løb.
Om morgenen er mad måske ikke det, man tænder mest på, men prøv alligevel at spise en gang bacon og æg med toast og marmelade og drik et glas kold mælk eller flere til (nogle foretrækker cola).
Gå så en lang tur i den friske luft og tag en tur i saunaen ved hjemkomsten, hvis De er den lykkelige ejer af en sådan.
Så skulle de være parat til at se dherrer i Garmisch hoppe.
Gå tidligt i seng. De får det alligevel først rigtig godt igen 2. januar.
