Læsetid: 6 min.

Hjertet i USA, pengene i EU

I Tjekkiet er Ronald Reagan helten, der befriede landet fra Sovjetmagten. Men kursen går alligevel hjem til Europa og dets indre marked
10. december 2002

Praktisk politik
PRAG – Om små to år har EU med stor sandsynlighed 10 nye medlemslande. De vil ikke få Marshall-hjælp fra USA, men landbrugsstøtte og meget andet fra EU. Alligevel er der en udbredt opfattelse, at nye EU-lande er meget mere USA-venlige end det gamle EU. Gælder det også Tjekkiet, spørger Information Jiri Pehe, rektor for New Yorks Universitet i Prag, og tidligere toprådgiver for Tjekkiets præsident Vaclav Havel 1997-99.
»Ja, særligt tjekkerne. På det emotionelle plan har tjekkerne som mange andre øst-europæere meget varme følelser over for USA. Det er ganske enkelt, fordi de føler, at det var USA, der havde den afgørende rolle i at få gjort op med kommunismen. Europa gjorde ikke meget. I bedste europæiske tradition forsøgte man at føre en eftergivenhedspolitik over for Sovjet, realpolitik. Var det forsat, ville vi stadig være under kommunismen i dag. Så selv om jeg ellers ikke bryder mig om Ronald Reagan, så accelererede han hele processen med sin hårde kurs og talen om ondskabens imperium. Det husker mange tjekkiske dissidenter, der i dag er politikere,« siger Pehe, der sammen med præsident Havel deltog i møder i 90’erne om Tjekkiets NATO-medlemskab med USA’s daværende udenrigsminister Madeleine Albright. Pehe understreger dog, at EU og USA skal ligge i konkurrence med
hinanden.

Ingen garanti
»Men der er ikke nogen anden reel sikkerhedsgaranti for os end NATO og USA. Selv om EU taler om forsvar, så er det klart ikke i stand til af skaffe sig det. EU vil ikke investerere det, der skal til. Samarbejdet med USA og NATO vil give sikkerhed, mens Tjekkiets optagelse i EU giver økonomisk og politisk stabilitet. De to ting skal ikke ses som hinandens modsætninger,« siger Jiri Pehe.
–Hvad kan et ansøgerland som Tjekkiet tilbyde resten af EU ud over kultiverede forbrugere og billig kvalificeret arbejdskraft?
»Udvidelsen er så stor, at den vil tvinge EU til genopfinde hele idéen om, hvad EU går ud på. Den er gået tabt undervejs i en teknokratisk-bureaukratisk proces. For at få EU til at fungere med de ny lande, må EU gøre noget ved sig selv for at kunne overleve. På en måde er det kandidatlandes store bidrag til EU,« siger Pehe. Han forudser samtidig at rykket mod øst vil give EU’s gamle magtstrukturer en gevaldig rystetur:
»Der vil komme en meget stærk undergruppe af centraleuropæiske lande, der gradvist kan blive den mest indflydelsesrige undergruppe i EU. De vil handle koordineret og forsøge at gøre som skandinaverne, men med den forskel, at de er en meget stor og stærk blok af lande med fælles historisk identitet. Jeg kan se for mig, at Polen, Slovenien, Slovakiet, Østrig, Tjekkiet og Ungarn vil stemme sammen om infrastruktur-midler og budget.«
– Vil Tjekkiet gøre det sværere at få reformeret EU’s landbrugspolitik, når først landets bønder selv får interesser i støtten?
»Landbrugslobbyen i Tjekkiet vil selvfølgelig gerne have EU-støtte. Men under fem procent af befolkningen arbejder i landbruget. Andre lobbyer er meget stærkere. De siger, at landbruget til dato har fungeret uden støtte, vi brødføder os selv og eksporterer endda. Så andre erhverv vil hellere vil have pengene til infrastruktur. Hvorfor skal der spildes så mange penge på at støtte bønder, når de kunne leve helt uden før?«

Tjekkiet og reformer
Pehe forudser derfor, at Tjekkiet vil bidrage til at presse på for reformer i EU. For hverken konservative eller socialdemokrater i Tjekkiet er særlig glade for EU’s støttesystem:
»De mange nye lande er ikke så tyngede af EU’s gamle vanetænkning om, at vi er nødt til at støtte landbruget, fordi det altid har været sådan, og fordi franskmændene ellers bliver tossede. De nye lande vil ikke tage det så tungt at franskmændene hidser sig op. De vil se på, hvad der rationelt og giver mening.«
– I Danmark er der en vis frygt for at dansk særegenhed skal gå tabt med EU-medlemskabet. Oplever tjekkerne, at nationale værdier er truet af EU?
»Tjekkerne kæmper stadig med at genfinde deres egen identitet. Gennem århundreder var den skabt netop af at være del af et multikulturelt samfund. Går man gennem Prags gader kan man se det overalt. For 100 år siden var her otte millioner tjekker, to millioner tyskere, slovakker og ungarere, og en halv million jøder. Det var et ægte multikulturelt samfund, men over de sidste 60-70 år er alle disse grupper forsvundet. Tyskerne blev tvangsforflyttet, jøderne blev myrdet eller forsvandt, og da Tjekkoslovakiet blev delt, mistede vi slovakkerne og de ungarere, der boede der. Så i dag er landet 99,9 pct. tjekkisk, bortset fra 300.000 romaer.« Pehe ser optagelsen i EU som Tjekkiets chance for igen, at blive mulitukuturelt:
»Vi er blevet etnisk set meget homogent land, og vi har tabt noget i denne proces. Ved at blive del af EU’s miljø, hvor andre europæerne vil komme her, og tjekker vil rejse ud, er vi faktisk ved at vende tilbage til vores rødder. Vi har i 1.000 år altid været del af enten Romerriget, Habsburgerne, og uheldigvis også Nazi- og Sovjetregimerne. Der har kun været korte perioder, hvor vi var helt uafhængige. Vi har lært at overleve som nation, som del af noget større.«

Intet givet på forhånd
– Tjekkiet skal have en folkeafstemning om optagelsen i EU næste år. Er resultatet givet på forhånd?
»Sverige og Østrig kom ind i EU med smalle afstemningsresultater, for dem handlede det kun om økonomiske fordele. 45 procent af vælgerne er stadig i tvivl, men de vil beslutte sig for EU ud fra dets store symbolske betydning. EU er den endelige bekræftelse på, at vi er tilbage i Vesten efter kommunismens bortførelse,« siger Pehe stoisk uden på noget tidspunkt at hæve stemmen. Trods denne historiske drift mod EU, indrømmer han dog, at det ikke bliver nogen ren dans på roser at få tjekkerne til at stemme ja. For EU har problemer, der vil blive hevet frem:
»Kommunisterne og Vaclav Klavs parti vil spille på frygten for at sudeter-tyskerne kommer og kræver deres land tilbage, og at vi vil stå magtesløse tilbage ved EF-domstolen. Så det kan blive svært. Og det er sandt, at EU har et demokratisk underskud. Der er løsninger undervejs i konventet, og problemet er erkendt af EU. Men der kommer en ulighed i kampagnen, for modstanderne har det simple argument, mens det er mere kompliceret at argumentere for EU. Ud over støtten er de finansielle fordele sværere af få øje på. Men vi er allerede det ansøgerland med de højeste direkte udenlandske investeringer, og det er, fordi vi er på vej ind i EU.«
– Under Kommunismen var der en meget stærk modkultur i Tjekkiet, personificeret af Vaclav Havels teaterstykker, der sendte ham i fængsel. Hvad er der blevet af modkulturen?
»Denne kultur er i høj grad forsvundet. Vi har faktisk ikke set mange store litterære værker de sidste 13 år. Der er mange nye ting i teater og film, men i litteraturen, hvor der er brug for store temaer, mærker man, at de store temaer er væk. Der er en generationskløft. De, der levede under kommunismen og lavede store romaner, har mistet deres tema. Og der er ikke nogen unge forfattere, der er på højde med dem. Da kommunismen forsvandt, satte mange folk alle deres kræfter ind på at bygge et nyt system. Det var så spændende. Der skete så meget, at det sidste, du gad gøre, var at sætte dig ned derhjemme, trække gardinerne for og skrive en bog. Livet var meget mere interesserant.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu