Læsetid: 2 min.

Hvem skrev musikken?

24. december 2002

Filmquiz
Velkommen til Informations filmquiz. Hver afdeling af quizzen tager udgangspunkt i et billede fra en film, og første opgave er at gætte, hvilken film, der er tale om. De følgende to spørgsmål kan give en ledetråd om filmen bag billedet, og når man først har fundet tråden, bliver de tre spørgsmål lettere at besvare.
Alle spørgsmålene har med genindspilninger at gøre.

Den lette
1. Hvilken film er det?

2. Hvem har skrevet musikken til originalen?

3. Hvilken af Martin Scorseses film lavede komponisten musik til som en af sine sidste opgaver?

Den svære
1. Hvilken film er det?

2. Hvem var særlig konsulent for farve-design på 1950’er-udgaven af denne historie?

3. Hvilken instruktør skrev filmenes oprindelige historie?

Svar fra mandag

Den lette:
Svar 1. Filmen er filmhåndværkeren Andrew Davis ikke videre vellykkede A Perfect Murder (1998) med Michael Douglas, Gwyneth Paltrow og Viggo Mortensen. Filmen er en genindspilning af Alfred Hitchcocks thrillerkammerspil Telefonen ringer kl. 23 (1954), på det viset at begge film er baseret på et teaterstykke af Frederick Knott.

Svar 2. Grace Kelly spiller den kvindelige hovedrolle i Hitchcocks film, og over for sig har hun Ray Milland og Robert Cummings.

Svar 3. Telefonen ringer kl. 23 er optaget i 3d – Hitchcocks eneste forsøg med denne
teknik, som set gennem 3d-briller kan give oplevelsen af, at skuespillerne f.eks. rækker eller kaster ting ud mod publikum.

Den svære
Svar 1. Filmen er Marcel Carnés franske – og ved daggry fra 1939, skrevet af Jacques Prévert. Jean Gabin ses på billedet som den desperate helt, der myrder Jules Berrys djævelske skurk (ekspert i hundedressur) og personificerer datidens defaitistiske franske tidsånd.

Svar 2. Genindspilningen er Den lange nat fra 1947 af den russisk fødte Anatole Litvak. Denne Hollywoodfilm havde Henry Fonda i Gabins rolle og Vincent Price som skurken. Den var for dyster til at komme op i Danmark.
Men den blev vist af dansk tv i 1958.

Svar 3. Filmen er Billy Wilders Fedora, optaget i Tyskland i 1978 med William Holden og Marthe Keller i titelrollen. Og scenografen er den geniale Alexandre Trauner, der med sine dekorationer til -og ved daggry var med til at skabe den poetiske realisme i fransk films før-krigsår. Og som også lavede scenografi til Paradisets børn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her